Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 22.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.

Med lovforslag nr. L 88 foreslår miljøministeren, at IE-direktivet implementeres. Lovforslaget indeholder derudover regler om kunstgødning og regler om afgitring på ferskvandsdambrug, og implementeringen skal ske ved ibrugtagning af større digitale løsninger. IE-direktivet bevirker en begrænsning af luft-, vand- og jordforurening, hvorved miljøet forbedres i EU.

Overordnet er det et godt forslag, men vi synes, der er en del løse ender, og der er jo tale om implementering af et meget vigtigt direktiv. I Venstre er vi naturligvis enige i, at det er godt, at miljøreguleringen sker på EU-basis, så danske virksomheder oplever samme miljøkrav som andre virksomheder i EU. Vi må prioritere at styrke den danske konkurrenceevne og dermed beholde og gerne udvide og udvikle danske arbejdspladser. Men lovforslaget indeholder en lang række bemyndigelser til ministeren: Det handler bl.a. om bemyndigelse til at fastlægge regler for en basistilstandsrapport, behandling af revurderinger, digital kommunikation, bedst tilgængelig teknik, bemyndigelse til at fastsætte regler for alle gødningstyper. Jeg synes, det er problematisk, at ministeren kan fastlægge emissionsniveauerne, hvor der ikke foreligger egentlige BAT-konklusioner. Jeg skal til eventuelle tilhørere sige, at BAT er en forkortelse for bedst tilgængelig teknologi. Jeg synes, det er et væsentligt problem, når der ikke foreligger nogen konkrete regler for, hvordan dette emissionsniveau skal fastsættes, og det bekymrer os. Det bekymrer os også, at der er undertoner i lovforslaget, som tyder på, at ministeren har tænkt sig at fastlægge stadig hårdere BAT-krav til virksomheder, også hårdere end de BAT-krav, der er på EU-niveau, og derfor er vi bekymret. Vi hører gerne, hvordan ministeren vil sikre, at produktionsvirksomhedernes og husdyrbrugenes konkurrenceevne kan fastholdes.

Lovforslaget betyder endvidere, at de virksomheder, som er indbefattet af IE-direktivet, skal udarbejde en basistilstandsrapport, inden man går i gang. Også her får ministeren beføjelser til at fastsætte indhold, regler og form for denne rapport. Vi havde gerne set, at det var skrevet mere klart. Tilliden til lovgivningsprocessen kan blive svækket og kan blive svær at overskue for investorer og kreditorer, når der er mange beføjelser i den. Oven i dette kommer, at der er en række uklarheder omkring de økonomiske konsekvenser for virksomhederne ved dette forslag. Der foreligger jo slet ingen konkrete beregninger for, hvor meget omkostningerne vil være. Jeg skal med det samme sige, at jeg godt er klar over, at det afhænger af, hvilken virksomhed det er, og jeg har fuld forståelse for, at det er svært at udregne præcise tal for de her omkostninger, men et par modelberegninger på en type virksomhed, på en type husdyrbrug ville være dejligt for at give et overblik over det her. Og igen er det, for at de, der står derude og kan blive sat over for disse BAT-krav, ved, hvor de er henne i forbindelse med fremtidige investeringer.

Ministeren får også beføjelser til at fastlægge krav til, hvad man forstår ved ophør af produktion, det såkaldte driftsophør; er det 25 pct., eller er det, fordi man mangler 5 pct.? Vi vil gerne høre, hvordan man tænker sig at udmønte definitionen på et driftsophør.

Vi ser det her, som at ministeren gerne vil have mulighed for at styre væsentlige dele mere eller mindre direkte fra ministertaburetten, og det er vi altså nervøse for, og det vil vi stille en række spørgsmål til, så vi kan komme tættere på det og sikre, at der er en god demokratisk proces bagved.

Jeg vil dog glæde mig over, at ministeren har lyttet til Virksomhedsudvalgets anbefalinger. Det var jo et udvalg, som var nedsat og arbejdede under den tidligere regering. Men jeg vil samtidig undre mig lidt over, at ikke Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger er kommet med, særlig set i lyset af, at det var et enigt Husdyrreguleringsudvalg, som allerede sidste sommer kom med deres anbefalinger og netop sagde, at reguleringen skulle ligge i tråd med IE-direktivet.

Der kommer rigtig mange revurderinger af virksomheder, slagterier og husdyrbrug. Som det ser ud her, er det ca. 600 inden for 4 år, efter det her er trådt i kraft. Og vores godkendelsessystem er i forvejen overbelastet, og det her er altså igangværende virksomheder. Så jeg vil spørge om, hvordan ministeren har tænkt sig at vi får 600 sager igennem det system i løbet af kort tid.

Med hensyn til reglerne for handelsgødning, som jo er en følge af nitratdirektivet, forstår jeg ikke helt, at det ikke stadig væk kan ligge i Fødevareministeriet, men at området for handelsgødning nu skal over under Miljøministeriet.

Så må man sige, at der bliver en meget omfattende digitalisering af hele området, og det letter generelt arbejdsgangene, men jeg må sige, at der, når man ser på høringssvarene, altså er virksomheder, der er ret urolige for, om nu også denne digitale teknologi kommer til at virke.

Så jeg håber, ministeren vil tage vores bekymringer alvorligt. Vi har en række spørgsmål under første- og andenbehandlingen, og så vil vi gøre vores stilling klar efter besvarelse af de spørgsmål. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Det lovforslag, som vi skal behandle her i dag, drejer sig jo dybest set om at gøre den luft, som vi alle sammen – børn såvel som voksne – indånder, renere. Det er sådan, at 60-80 pct. af luftforureningen i Danmark faktisk stammer fra udlandet. Derfor er det jo nødvendigt med et samarbejde om det her i EU, og det her lovforslag er netop også en implementering af det såkaldte IE-direktiv i Danmark. Lovforslaget indebærer, at der kommer en fælles ramme for miljøgodkendelser og et tilsyn med miljøtunge virksomheder i EU, der bl.a. skal bruge den bedst tilgængelige teknik ud fra et miljøperspektiv. I Danmark drejer det sig om ca. 2.000 virksomheder.

Der vil selvfølgelig være nogle virksomheder, der vil opleve det her som en byrde, men fordi vi i Danmark længe har haft relativt stramme regler, og fordi mange danske virksomheder allerede er langt fremme på det her punkt, så vil der være mange danske virksomheder, der hermed vil få en reel konkurrencefordel, og de mange danske virksomheder, der arbejder med miljøteknologi, vil både opleve at få et vækstpotentiale og et eksportpotentiale, som jeg selvfølgelig forventer at de vil søge at indfri til gavn for virksomhederne selv og til gavn for Danmark som samfund. Samtidig vil vi som samfund kunne høste en sundhedsmæssig gevinst, der vil kunne mærkes af både mennesker og på samfundsøkonomien, hvor der må forventes at komme et fald i de sundhedsrelaterede udgifter, som skønnes at være på op imod 375 mio. kr. årligt.

Lovforslaget indebærer derudover også en digitalisering af arbejdet med miljøgodkendelser. Der bliver også tale om, at der bliver en samling af myndighedskompetencen vedrørende afgitringer på ferskvandsdambrug på ét sted, nemlig hos kommunerne, og at kunstgødning ikke må udbringes på skrånende arealer om vinteren.

Så der er samlet set tale om et lovforslag, der giver klare gevinster for miljøet, for sundheden og for samfundet, og som samtidig giver mange danske virksomheder en konkurrencefordel og et nyt eksportpotentiale. Hvis jeg nu skulle have sagt det her på en lidt kortere måde, skulle jeg blot have sagt, at Socialdemokraterne altså kan støtte det her lovforslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det.

Vi synes også, at det forslag, som er lagt frem her, er værd at diskutere. Det er altid sådan, når man har en masse direktiver, som EU jo gerne kommer med, at hvis man kan lave en sammensmeltning og reducere antallet, skal man gøre det og selvfølgelig tage de gode løsninger, der så eventuelt kunne komme ud af det. Vi ser det her som en mulighed for, at regeringen kunne stå i spidsen for at gøre det, hvad skal man kalde det, lige så attraktivt at drive virksomhed i Danmark som i et andet land. Vi ser det på den måde, at vi håber, det giver lige vilkår for virksomhedsejerne, så de ikke skal kæmpe med den her konkurrenceforvridning, der kan være, når der er nogle krav i Danmark, som de ikke har i nabolandene. Så vi håber, det er det, ministeren gerne vil forfølge, når man ligesom siger ja til det her forslag. Det er i hvert fald vores indgangsvinkel til det.

Vi synes, det er positivt, at man ligesom får et ensartet system, så man kan sige, at man bruger BAT – den bedste, tilgængelige teknik, som det jo hedder – i systemerne, og derfor håber vi også, at det giver den her afbureaukratisering, som ligger i forslaget her. Vi håber også, at der ligesom kommer en ensartethed i, hvad det er for nogle, man går ind og revurderer, og at man går ind og ser på, om der er nogle, der også skal rydde op efter sig, hvis en virksomhed hører op på et eller andet tidspunkt, og at myndighederne har styr på det.

Det, vi også siger, er, at det selvfølgelig er rigtig fornuftigt, at man går ind og risikovurderer, hvornår man skal gå ind og lave en miljøkontrol på den enkelte virksomhed, det kan vi også godt støtte. Så vi kan sige, at i det store hele er vi enige i intentionerne. Vi håber bare også, at ministeren vil holde fokus på, at der netop gives lige vilkår, at væksten kan skabes også i Danmark, så vi ikke flytter arbejdspladserne.

Det, vi har en lille bekymring ved, er jo selvfølgelig det her med, at man måske også kunne bruge det som en gabestok. Altså, tilstandsrapporterne skal nu offentliggøres, og det er der både godt og skidt i, men det nytter jo ikke noget, hvis det er, at Danmark er det eneste land, der offentliggør rapporterne, og at man ikke kan få en saglig dialog mellem virksomhederne og myndighederne, fordi virksomhederne ligesom kan blive hængt ud i en tilsynsgabestok her. Så der synes jeg man skal holde tungen lige i munden.

Men ellers vil vi se positivt på forslaget her og prøve sammen med Venstre at få de værste tidsler luget ud af det, hvis det skulle vise sig, at man overimplementerer. Det er vi ikke tilhængere af, vi skal gøre det så smidigt som muligt og sørge for, at der er lige vilkår. Men ellers er vi overvejende positive.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Forurening og luftforurening er jo i særdeleshed grænseoverskridende, og den helt store fordel ved det her lovforslag, som vi behandler i dag, er jo netop, at det giver en stor miljøeffekt i hele EU. IE-direktivet handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra større industrielle kilder i Europa og har til formål at forbedre miljøet i hele EU, og det har dermed ikke blot miljøgevinster, men også samfundsøkonomiske gevinster, fordi vi forventer, at det vil give reducerede sundhedsudgifter. IE-direktivet fastlægger en ramme for miljøgodkendelse af de største og mest miljøbelastende virksomheder, og i Danmark forventes det så at være 800 virksomheder og ca. 1.200 husdyrbrug.

Et centralt element i direktivet er jo, at myndighederne skal stille krav om, at de virksomheder, der er omfattet, baserer deres drift på den miljømæssigt bedste, tilgængelige teknik. Med IE-direktivet bliver BAT-konklusionerne bindende at anvende i alle EU-lande, og det vil så betyde miljøforbedringer i hele EU. I Danmark har vi allerede et ret højt BAT-niveau i forhold til miljøgodkendelser, det forventer vi så vil give en konkurrencemæssig fordel, og det kan der jo godt være brug for nu. Men netop i forhold til de virksomheder i andre lande, som skal til at investere i miljømæssige forbedringer, vil de danske virksomheder efter al sandsynlighed have en konkurrencemæssig fordel. Og endnu mere fordelagtigt er det naturligvis, at vi har nogle danske leverandører af de miljøteknologiske løsninger, som så også kan levere til andre lande. Det flugter jo godt med vores idé om mere grøn vækst.

Med lovforslaget lægges der også op til, at hvor miljørisikoen er høj, skal der være mange miljøtilsyn, og hvor miljørisikoen er lav, skal der være færre, og det er jo sund fornuft. Og som noget nyt, som også hr. Dohrmann var inde på, er der jo offentliggørelse af tilsynsrapporten. Selvfølgelig er det en balance, der skal ikke hænges nogen ud i en tilsynsrapport, men det er faktisk ret vigtigt, at der er åbenhed, og jeg tror, det er en ekstra store løftestang for de virksomheder, at man ved, at det altså ikke er noget, der bare kan handles af i porten, men at det er en offentligt tilgængelig rapport, som selvfølgelig skal udformes, sådan at det bliver rimeligt på alle mulige måder.

Så er der det med, at lovforslaget giver bemyndigelse til, at forvaltning af miljøgodkendelser kan gøres digitalt. Det gælder jo både for virksomhederne og for husdyrområdet, og det regner vi også med vil give administrative lettelser. Selvfølgelig er der altid en overgangsfase, men vi regner sådan set med, at det giver lettelser både for erhvervsliv og for myndigheder.

Der har været mange høringssvar, og de fleste er positive. Der er også nogle med bekymringer og ændringsforslag. I den videre udvalgsbehandling kommer vi til at diskutere dem nærmere, men fra radikal side er vi positivt indstillet over for lovforslaget, som samlet set giver et mægtigt løft til miljøet i Europa.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Jeg er enig med ordføreren – og også med nogle af de tidligere ordførere – i, at det her giver nogle rigtig store muligheder for danske virksomheder, som producerer miljøteknologi. Det, som jeg lyttede mig til at ordføreren snakkede om, var niveauet for BAT-teknologi og dermed niveauet for de krav, vi stiller til teknologi. Er ordføreren enig i – eller er det ordførerens holdning – at vi nu skal forsøge at tilstræbe, at alle i EU kommer på samme niveau, altså at der bliver indført de samme krav til teknologi? Det giver jo i hvert fald afsætning, og jeg vil godt lige have bekræftet, at jeg har forstået det helt rigtigt.

Fru Lone Loklindt.

Jamen hensigten med loven er jo, at det skal være en bindende BAT-teknologi. Så vidt vi kan læse os til, er der rigtig mange udeståender endnu, fordi man ikke er færdig med at fastsætte niveauet på EU-niveau. Men jeg er enig i, at formålet er, at der skal være et ensartet niveau i Europa.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Som det allerede er blevet sagt, implementerer det her lovforslag dele af EU-direktivet om industrielle emissioner i EU's medlemslande. Det er det, vi skal i dag. Derudover indeholder lovforslaget også en opdatering af lovene om afgitring ved ferskvandsdambrug og anvendelse af gødning.

I Danmark har vi store udfordringer med luftforurening, og meget af luftforureningen stammer som sagt fra udenlandske virksomheder uden for Danmarks grænser. Implementeringen af direktivet er nødvendig for at skabe et fælles grundlag for tilsyn af miljøtunge virksomheder i EU. For os er det vigtigt, at vi stiller nogle fælles krav til virksomheder i hele EU, og det vil vi gøre med dette forslag.

Direktivet vil samtidig skabe bedre konkurrencevilkår for de mange danske virksomheder, som allerede opfylder direktivet. Direktivet stiller yderligere krav til, hvilken miljøteknologi virksomhederne i EU skal anvende. Den del af forslaget vil give et større eksportmarked for danskejede virksomheder, som producerer miljøvenlig teknologi. Lovforslaget vil ikke ændre på lovgivningen på områder, hvor den gældende danske lovgivning allerede er på et højere niveau, end direktivet foreskriver.

Regeringen og SF ønsker stadig, at Danmark har den grønne førertrøje på miljøområdet. Lovforslaget indeholder desuden tilføjelser om afgitringer og forbud mod anvendelse af kunstgødning om vinteren. SF støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Der er jo ikke nogen tvivl om, når man får stavet sig igennem direktivteksten og den tekst, der er i det her lovforslag, fremstår det nogenlunde klart, at hensigten med forslaget er at regulere de emissioner, der kommer fra nogle af de mest forurenende virksomheder i Europa, regulere dem sådan, at vi får mindre forurening af luften fremadrettet. Det er jo rigtig godt og positivt, og derfor er Enhedslisten i udgangspunktet selvfølgelig også positivt indstillet over for det her lovforslag.

På den anden side synes jeg et eller andet sted, at hr. Henrik Høegh har en pointe, når han siger, at der jo er rigtig, rigtig mange bemyndigelser i det her. Man kan faktisk godt undre sig lidt over, når der bliver brugt så mange sider på at beskrive alt muligt, at hovedindholdet i loven jo i virkeligheden så er, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nogle regler på en lang, lang række områder.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man gør det på den måde, for man tør jo slet ikke tænke på tekstens omfang, hvis det, ministeren bliver bemyndiget til, også skulle fremgå af loven mere konkret. Men det er vel et eller andet sted et lidt mere generelt problem – synes jeg – i forhold til lovgivningen og ikke mindst faktisk, når det handler om implementeringen af EU-direktiver, at det ofte antager form af bemyndigelseslovgivning, hvor man kan sige, at i virkeligheden er det jo beskrevet, hvad man skal gøre i de bagvedliggende direktiver. Når jeg siger det på den måde, er det, fordi det godt kan gøre det lidt uoverskueligt for mennesker i det her land at følge med i, hvad det konkret er, vi beslutter.

Nu bliver bemyndigelserne selvfølgelig udfoldet, og så kan man læse det i form af bekendtgørelser og andet, og så er problemet måske i forhold til anvendelsen ikke så stort, men det er klart, at det selvfølgelig efterlader os som lovgivere i den lidt vanskelige situation, at vi indimellem ikke er fuldstændig sikre på, hvad det er, vi har stemt for, og det er, synes jeg, en principiel vanskelighed. Jeg bemærkede, at bekymringen om bemyndigelseslovgivningen jo følger med, om man sidder i regering eller i opposition. Jeg tror, at på det principielle plan er man altid enig, men regeringspartier synes alligevel, at bemyndigelser er lidt mere betryggende, end man synes i opposition, og selvfølgelig er det også selv for sådan et parlamentarisk grundlag som os lidt mere betryggende nu. På den anden side har vi jo ingen sikkerhed for, at man ikke ved et folketingsvalg får et nyt flertal. Så man skal være lidt forsigtig med bemyndigelserne uanset det. Det er den ene pointe.

Den anden pointe er, at vi alligevel synes, at det her lovforslag indeholder en række konkrete forbedringer, som vi gerne vil støtte. Jeg vil sige, at når man får et krav om, at man skal bruge den bedst tænkelige teknik i forbindelse med miljøgodkendelser og revurdering af miljøgodkendelser, og man så henviser til, at det er EU's, så føler jeg mig sådan set ret tryg ved, at der er den mulighed for, at hvis disse ikke skulle være gode nok, har vi stadig væk muligheden for at bruge danske. I første omgang gør det jo, at vi kan undgå, at vi behøver at gennemføre forringelser som følge af det her EU-direktiv, og det synes jeg er rigtig godt.

Jeg synes sådan set også, at det er godt, at et direktiv fra EU's side åbner op for, at man har mulighed for at gøre noget, der er en lille smule bedre end det, man kan nå frem til på EU-plan. Det tror jeg er et rigtig godt element, og jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi da selvfølgelig også vil overveje, om man kan bruge det fremadrettet, sådan at det ikke kun bliver sådan et spørgsmål om at forhindre umiddelbare forringelser.

Jeg synes også, at det med offentliggørelse er en god og fornuftig ting. Åbenhed i det her spørgsmål tror jeg er vigtigt. Jeg har med spænding endnu en gang læst mange sider om, hvordan digitale løsninger vil gøre det nemmere for alle. Det fremgår jo klart af lovforslaget, og hvem skulle nære mistanke om, at det skulle kunne gå anderledes. Hvilke erfaringer skulle man basere det på? Derfor er det jo også lidt kedeligt, at erhvervslivet er så tilbageskuende og er kritisk over for digitalisering.

Pointen her synes jeg er, at vi nok har brug for at bore lidt i det for at være sikre på, at digitale løsninger indføres som det eneste på et tidspunkt, hvor man er sikker på, at det virker. Det tror jeg sådan set er rimeligt at sige over for almindelige borgere, og hvis det er rimeligt over for almindelige borgere, er det vel også rimeligt over for erhvervsvirksomheder. Jeg synes sådan set heller ikke, at jeg ud fra høringssvar osv. kan konkludere, at der skulle være nogen uenighed i regeringen eller hos ministeren i forhold til det. Så det kan vi nok godt få styr på.

Så har jeg en enkelt ting, som jeg synes er lidt munter. Det er der, hvor man måske forsøger at begrænse direktivet lidt. Det er vedrørende drivhusgasemissioner. Der bruges en formulering om, at man ikke behøver at registrere det, hvis det er sådan, at området er omhandlet af kvotehandel, altså et område, der omhandler kvotehandel. Det argument bruger man så for efterfølgende at sige, at det behøver man så heller ikke gøre på det område, der ikke er omfattet af kvotehandel. Det synes jeg måske er lidt sjovt, og jeg tror nok, at jeg gerne vil bede om en forklaring på, hvordan man kan lave den slags omvendt argumentationsteknik. Hvis det gælder i almindelighed over for EU-dokumenter, vil jeg sige, så åbner det i hvert fald spændende perspektiver.

Men Enhedslistens udgangspunkt er, at vi er positive over for det her lovforslag og ser frem til en grundig og positiv udvalgsbehandling, og jeg kan også forstå på det, at Venstre har tænkt sig at stille alle de spørgsmål, som vi andre ikke kan overkomme, så det er jo dejligt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget fremtræder, sådan som det er fremlagt her, som et overordentlig omfattende og kompliceret regelsæt, hvor rigtig mange myndigheder bliver inddraget. Vi synes faktisk, det er meget uklart, hvor langt de mange bemyndigelser vil gå i den konkrete implementering, og vi synes bestemt også, at lovforslaget ville være tjent med at blive delt op i nogle mindre bidder, f.eks. kunne hele it- og dataproblematikken sagtens være håndteret i selvstændige love. Det er ikke så underligt, at det mest af alt ligner et bunkebryllup, selv om vi selvfølgelig anerkender det meget store arbejde, der ligger bag.

I Liberal Alliance er vi meget optaget af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af de mange love, som vi vedtager her i Folketinget. Det gælder også i det her tilfælde, og alene det, at man flytter f.eks. reguleringen af handelsgødning fra et erhvervsrelateret ministerium som Fødevareministeriet til Miljøministeriet gør os ekstra påpasselige. I den her sammenhæng er det i bemærkningerne f.eks. nævnt, at miljøministeren ud over udmøntningen af nitratdirektivet også skal kunne bruge bemyndigelsen, og nu citerer jeg: »hvis der i øvrigt måtte opstå behov for yderligere at regulere anvendelsen af uorganisk gødning af hensyn til miljøet«.

Det må vist siges at være en blankocheck, der er lige så stor som Rundetårn, og det tør vi simpelt hen ikke give til en miljøminister, der jo ikke har vist store udfoldelsesevner i forhold til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. En femdobling af NO x -afgiften er vel det bedste eksempel: en kæmpe afgift med en minimal miljøeffekt. Det vil vi kæmpe imod, og derfor går vi også imod dette lovforslag. Der er masser af muligheder for overimplementering af direktivet, og så tror vi simpelt hen ikke på de administrative lettelser og på den økonomiberegning, som er i forslaget. Der skal rigtig, rigtig mange nye medarbejdere til i forhold til de her rullende BAT-regler, og kommunerne er i forvejen meget hårdt presset på miljøområdet, hvor f.eks. dele af landbruget stadig væk venter på afgørelser, som har været både 3 og 4 år undervejs. Det er typisk i forbindelse med udvidelsessager med masser af vækst, som bare bliver sat i stå.

Vi har altså en velbegrundet frygt, synes vi, for, at den her implementering vil forhindre den vækst, som vi har så meget brug for, og at forslaget alene vil være en garant for flere regler, mere kontrol og flere offentligt ansatte. Vi synes, at det er et bureaukratisk monster, og vi stemmer imod.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Vi står her med et direktiv, der fastlægger en ramme for miljøgodkendelser af de største og de mest miljøbelastende virksomheder i EU. Og det er jo sådan set overordnet et godt forslag, for det her direktiv, som så også er et meget vigtigt direktiv, kan sådan set være med til at forbedre miljøet i hele EU, og det er jo i sig selv positivt. Men det er også positivt at se på det i forhold til, hvordan vi forholder os til miljøkravene i Danmark, for der er vi faktisk på en lang række områder meget foran andre lande. Så det her vil faktisk også være med til ud over at forbedre miljøet i EU at forbedre vores konkurrencesituation i EU, ved at nogle af de lande, som er lidt bagefter, bliver løftet op.

Derudover er der også det glædelige aspekt, at vi har flere danske virksomheder, som er rigtig langt fremme på det her område, også med at udvikle og producere metoder og løsninger, som kan skabe en mere miljøvenlig produktion. Så der har vi også noget at glæde os over.

Der er også nogle knaster i det her meget omfattende lovforslag. Som det er blevet nævnt flere gange, indeholder det en lang række bemyndigelser, og vi vil ligesom andre gerne lige kigge lidt dybere på de her bemyndigelser, også på, hvor langt de egentlig kan gå. For det er jo vigtigt, når nu vi har et direktiv, som løfter indsatsen i hele EU, hvor vi på forhånd er på forkant på en række områder, at det så også udløser en reel konkurrenceforbedring for de danske virksomheder.

Så er der også lidt uklarhed omkring de økonomiske konsekvenser, men jeg forventer helt klart, at vi ved at stille nogle spørgsmål i udvalget kan få klarlagt, hvad der ligger bag nogle af de her mulige konsekvenser, der kan være for nogle af virksomhederne i Danmark. Så det forventer jeg helt klart at vi kan få klarlagt i udvalgsbehandlingen.

Men summen af mine overvejelser er, at vi fra Det Konservative Folkepartis side ser meget positivt på det her forslag. Vi har lige et par områder, hvor vi kan se nogle knaster, men det forventer vi at vi kan få klarlagt yderligere under udvalgsbehandlingen, som vi ser frem til. Vi ser også frem til at kunne få svar på nogle af de spørgsmål, vi har i forhold til bemyndigelser og de andre problemstillinger, som er blevet rejst af andre ordførere i dag.

Tak til den konservative ordfører. Miljøministeren.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for indlæggene og den konstruktive tilgang til et netop meget stort sagskompleks, vi står med her i dag.

Med det her lovforslag får vi, som det også blev nævnt tidligere, både bedre miljø og bedre konkurrenceevne. Det er sådan, at luftforureningen ikke kender nogen grænser. 60-80 pct. af den luftforurening, vi har i Danmark, kommer fra udlandet, og derfor kræver det regulering på EU-niveau, hvis vi for alvor skal sikre danskerne renere luft. Samtidig vil fælles miljøkrav til virksomheder i hele EU skabe mere ens rammevilkår og i mange tilfælde netop give danske virksomheder konkurrencefordele, som også De Konservative pegede på; vi har haft et højt niveau i Danmark, vi har udviklet teknologier, vi har faktisk en masse løsninger, som de andre kan have gavn af, og som kan sikre, at danske virksomheder får en øget konkurrencefordel.

Det her lovforslag implementerer IE-direktivet i Danmark. Derudover opdaterer det også lovgivningen i forhold til afgitringer på ferskvandsdambrug og på anvendelsen af kunstgødning, men det vender jeg tilbage til, for jeg vil først lige sætte lidt flere ord på IE-direktivet.

Danmark har hele tiden støttet direktivet, selv om det indebærer visse byrder for myndigheder og erhvervsliv, fordi miljøgevinsterne og de samfundsmæssige gevinster er væsentlige og langt overstiger byrderne.

Direktivet fastlægger en ramme for miljøgodkendelse og tilsyn med de mest miljøtunge virksomheder. I Danmark drejer det sig om ca. 2.000 industrivirksomheder og større husdyrbrug. Direktivet vil medvirke til, at vi får renere luft og en bedre miljøtilstand i Danmark. Vi vil i Danmark få fordel af en mindre forurening for de største virksomheder i landet, men vi vil især høste fordel af den begrænsning, der sker, af luftforureningen i de andre EU-lande, for som sagt kender luftforureningen ingen grænser.

Den renere luft vil betyde en forbedring af sundhedstilstanden og vil kunne aflæses direkte som et fald i de sundhedsrelaterede udgifter. Samtidig forbedres miljøtilstanden, fordi direktivet stiller mindstekrav til, hvilken teknologi virksomheder i EU skal anvende, når de får en miljøgodkendelse af myndighederne. Kravene vil løbende blive opdateret, efterhånden som teknologien udvikles.

Det vil naturligvis give nogle omkostninger for virksomheder, der ikke er på niveau med direktivets krav, men mange danske virksomheder er allerede på niveau, og de får derfor en konkurrencefordel.

Desuden har Danmark 700 virksomheder, der producerer miljøteknologiske løsninger, og direktivets teknologikrav kan give mulighed for øget eksport i den sektor. Vi har bl.a. virksomheder, der fremstiller vandbesparende teknologier og teknologier til luft- og vandrensning.

Alt i alt er ens miljøkrav i EU en oplagt mulighed for grøn vækst. Regeringen har derfor valgt at styrke Danmarks deltagelse i EU's arbejde med at fastlægge teknologikrav, så kravene afspejler danske erfaringer og dansk miljøteknologi. Som et led i det arbejde har regeringen iværksat samarbejder mellem myndigheder, virksomheder, leverandører af miljøteknologi og grønne organisationer, så vi får leveret koordinerede og kvalificerede input til EU. På den måde sikrer vi både Danmarks og miljøets interesser.

Miljøarbejdet skal fokusere på de væsentlige miljøforhold. Derfor skal omfanget af tilsyn med virksomhederne bestemmes af en risikovurdering. Virksomheder, hvor miljørisikoen er høj, skal have flere tilsyn, mens virksomheder, hvor miljørisikoen er lav, skal have færre tilsyn.

Jeg nævnte i starten, at direktivet også medfører byrder for virksomheder og myndigheder. F.eks. er der nye krav om, at virksomheder, der håndterer visse stoffer, skal gennemføre en forureningsundersøgelse af jorden – eller basistilstandsrapport, som direktivet kalder det. Det vil berøre ca. 375 virksomheder, og lad mig bare sige, at det ikke er nogen blomst, der er groet i vores have, men sådan er det jo med EU-regulering.

Direktivets formål med basistilstandsrapporterne er at sikre, at man kan placere et ansvar for jord- og grundvandsforureninger, men det har vi allerede et godt system til i Danmark. Reglerne på det her område er forholdsvis komplicerede, men Kommissionen har stillet uddybende vejledning i udsigt, og vi vil i vores vejledninger til kommuner og virksomheder gøre det tydeligt, hvordan reglerne om jord- og grundvandsforurening skal forstås og håndhæves.

Danmark vil implementere IE-direktivet så direktivnært som muligt. Men det betyder ikke, at vi vil sænke beskyttelsesniveauet, som det er i dag. Så der, hvor vi i dag har skrappere krav til danske virksomheders anvendelse af miljøteknologi, end EU foreskriver, fastholder vi de danske krav.

Direktivet medfører øgede omkostninger for miljømyndighederne, altså staten og kommunerne, og de omkostninger forventes bl.a. finansieret ved en øget digitalisering af arbejdet med miljøgodkendelser og tilsyn. Derfor indeholder lovforslaget også bestemmelser om digitalisering, som skal effektivisere og kvalitetssikre arbejdsgange og øge genbrug af viden og data til gavn for både virksomheder og myndigheder.

Jeg er klar over, at digitaliseringsprojekter kan byde på mange udfordringer, men vi lytter til de mange erfaringer, der findes. Vi udvikler nyt der, hvor det er nødvendigt, men vi sørger for at bygge de digitale værktøjer op, så de spiller sammen med de systemer, de enkelte kommuner i forvejen har.

Som sagt indeholder lovforslaget også enkelte andre dele, som ikke stammer fra IE-direktivet. Lovforslagets bestemmelser om afgitringer på ferskvandsbrug handler om at samle myndighedskompetencen et sted, nemlig hos kommunerne. I dag er den delt mellem Fiskeridirektoratet og kommunerne. En anden tilføjelse handler om, at kunstgødning ikke må udbringes om vinteren og på skrånende arealer, så kunstgødningen ikke ender i vandløbene. IE-direktivet skal være implementeret senest den 7. januar 2013, og inden da skal vi have ændret otte bekendtgørelser, så det er med at komme i gang.

Med hensyn til de kommentarer, der er kommet under behandlingen, vil jeg kunne svare mere præcist på spørgsmål stillet under udvalgsbehandlingen, men jeg er glad for den konstruktive tilgang, og jeg må sige med hensyn til, at der bliver givet en del bemyndigelser til at udstede bekendtgørelser, at det har at gøre med, at teknologien udvikler sig. Det er jo vanskeligt at sige nu, hvad der kommer til at ske med teknologien fremover, så for at vi ikke skal lave et helt omfattende lovkompleks, der bare vokser og vokser, laver vi de her bemyndigelser, men for retssikkerhedens skyld og for alles skyld synes jeg, det er en god idé, at vi i udvalgsarbejdet også diskuterer det. Jeg ser frem til de spørgsmål, der kommer fra de forskellige ordførere.

Vi leverer også gerne beregninger af de administrative omkostninger for virksomhederne. Det bliver svært at lave egentlige modelberegninger for BAT-kravene, da vi ikke kender teknologikravene endnu, men man skal endelig stille nogle spørgsmål, og så skal vi komme så tæt på som muligt.

Med hensyn til BAT-niveauet for husdyr ændrer vi ikke det, da vi i Danmark ligger højere end EU, og det betyder også, at vi måske ikke skal forvente, at der kommer helt så mange udfordringer i antallet af revurderinger.

Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at lige vilkår for danske og udenlandske virksomheder er en stor og vigtig opgave. Man kan sige, at lige præcis ved at løfte de andre med IE-direktivet, får vi den fordel, at vi har ligget på forkant. Med hensyn til åbenhed om, hvad vi offentliggør, er det nogle krav, der ligger i direktivet. Nogle gange får man en hel pakke. Det er så en del af det at være en del af et større kompleks, som det er at tage de her regler fra EU, at nogle virksomheders performance bliver offentligt tilgængelig, hvad enten man kan lide det eller ej.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Det glæder mig, at ministeren kan se, at Dansk Folkeparti er optaget af, at man gerne vil gøre noget ved det.

Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er, hvordan ministeren vil sikre den lighed, når vi også skal bruge BAT i de andre lande, så de danske virksomheder ikke konkurrerer på ulige vilkår. Hvad er det, man vil lægge til grund? Kan man påvirke EU-systemet til, at vi får de her lige regler for alle? Hvordan sikrer man, at virksomhederne ikke bliver belastet med yderligere omkostninger? Det kunne være i forbindelse med offentliggørelse af nogle af de her kontrolrapporter, og det kunne være gebyrer, der kunne være forbundet med den her slags ting, så vi får skabt en gennemsigtighed, hvor virksomhederne kan sammenligne sig med andre. Er det noget, ministeren har overvejet man burde tænke på?

Ministeren.

Med hensyn til at sikre ensartethed, er det lige præcis det, som BAT-krav gør. De er lige præcis med til at sikre, at den bedste tilgængelige teknologi, altså det højeste miljøniveau, man kan lægge med den teknologi, vi kender i dag, bliver brugt i alle lande. Altså, man sætter en standard, og så skal den være implementeret inden for en årrække.

Når vi har valgt at bruge nogle midler på at sikre, at vi har dansk indflydelse på udarbejdelsen af de her krav, er det netop for at sige, at vi har nogle erfaringer herhjemme, som det europæiske samarbejde kan have glæde af, fordi vi har været foran på miljøområdet på nogle områder, men også fordi det ville være smart for danske virksomheder, at når vi har haft høje standarder herhjemme og man sætter høje standarder for EU, så ligner de dem, vi har herhjemme, så der ikke kommer en ny byrde på de danske virksomheder.

Med hensyn til åbenheden lægger vi os meget tæt på selve direktivet, så hr. Jørn Dohrmann er selvfølgelig velkommen til at komme med forslag til, hvordan det kan gøres anderledes, men det er det, der er planen.

Hr. Jørn Dohrmann.

Det var også for ligesom at spørge ministeren, om ministeren igen vil gå foran, når vi tager BAT-kravsdirektivet, og sige, at man skal ligge 10 pct. over de krav, der stilles i dag, så vi bliver ved med at have den her fordel af at være foran de andre, eller er målet det, at vi ligesom får løftet alle de andre lande op på samme niveau, som Danmark er på, og stadig væk sørge for, at de danske virksomheder koncentrerer sig om at lave endnu bedre teknologi, sørger for bedre løsninger den vej rundt? Altså, så man ikke stiller de danske virksomheder over for en ulig konkurrence. Det er den balance, jeg efterlyser svar på fra ministeren, for jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke pålægger de danske virksomheder ekstra omkostninger, som de andre lande ikke har. Tak.

Ministeren.

Vi implementerer som sagt så direktivnært som muligt her for at sikre danske virksomheders konkurrenceevne. Det har så vist sig, at vi, fordi vi igennem mange år har været et ambitiøst land på miljøområdet, har udviklet en masse teknologier, som nu har den fordel, at vi har været foran, mens alle de andre lande først kommer nu. Vi har i Danmark omkring 700 virksomheder, som producerer forskellige miljøteknologiske løsninger. De har fordel af at have den her konkurrencefordel.

Så når vi implementerer direktivet, skaber vi bedre og ens konkurrencevilkår og udnytter faktisk det forspring, som Danmark har.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Tak for det. Vi er jo helt enige i, at det her er noget, der giver masser af erhvervsmuligheder for de danske virksomheder, og det ser vi faktisk alle sammen frem til. Der er bare noget, jeg skal sørge for at vi får slået fuldstændig fast, for det var egentlig der, jeg blev mest urolig, da jeg læste det her igennem, og det var det med, at ministeren ønsker beføjelse til løbende at indføre BAT-krav på EU-niveau, og at det også er sådan, at man vil sørge for at implementere dem i Danmark.

Ministeren.

En af grundene til, at vi i det her har arbejdet så meget med bemyndigelser, er, at det, som vi, kan man sige, her står over for, jo er en slags dynamisk lovgivning, hvilket betyder, at der netop løbende vil komme BREF-noter med nye BAT-krav, som gør, at vi skal kunne agere inden for det her.

Hr. Henrik Høegh.

I teksten står der rent faktisk, at ministeren ønsker beføjelse til at gå videre end BREF-noterne. Men jeg er meget glad for den konstatering, der kommer her i dag, for det er lige det, vi har behov for, for at vi kan være rolige med hensyn til denne beføjelse. Så lad mig i forhold til spørgsmålet om de steder, hvor vi er nået længere, og det er jeg med på, nemlig det med dyretryk pr. hektar osv., sige, at det jo netop er et af de steder, hvor Husdyrreguleringsudvalget har lagt op til, at man, hvad angår bygninger og arealer, skal skille det ad. Hvornår er det, vi kommer i gang med det?

Ministeren.

Jamen det er jo altså sådan, at implementeringsfristen for det her direktiv udløber om 1 år, og der er 8 bekendtgørelser, vi skal have ændret forinden, så vi har en lille smule travlt. Det vil sige, at der i det her lovforslag altså ikke ligger noget om at lave nogen større, gennemgribende reform af husdyrarbejdet. Selv om man godt kunne have en interesse i at gøre det, tror jeg ikke, det var noget, der ville kunne gøres meget hurtigt – og det tror jeg heller ikke Venstres ordfører, hr. Henrik Høgh, mener – og i hvert fald ville selve processen formentlig nok blive rimelig lang. Men der kommer i hvert fald også til at ske noget i forbindelse med Natur- og Landbrugskommissionens arbejde på husdyrreguleringsområdet. Så derfor er det ikke en del af det direktiv, der behandles i dag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.