L 74 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

(Forenkling af proceduren for godkendelse af vedtægtsændringer m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-01-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 07-02-2012
Betænkning afgivet 28-02-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-03-2012
3. behandlet, vedtaget 22-03-2012
Ministerområde:
Ministeriet for Børn og Undervisning
Resumé:
Loven ændrer kravet om, at ministeriet skal godkende alle vedtægtsændringer for de selvejende uddannelsesinstitutioner. Derved lettes de administrative byrder for de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Efter loven kan institutionernes bestyrelser selv træffe bestemmelse om vedtægtsændringer, uden at ministeren skal godkende dem, bortset fra helt grundlæggende ændringer af institutionernes virke som f.eks. ved deres oprettelse, sammenlægning og spaltning.
Afstemning:
Vedtaget 108 stemmer for (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, SP) 0 stemmer imod 0 stemmer hverken for eller imod