Fremsat 14-12-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 17-01-2012
Betænkning afgivet 09-02-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-02-2012
3. behandlet, vedtaget 23-02-2012
Ministerområde:
Justitsministeriet
Loven udvider ordningen for samfundstjeneste for at udnytte den gavnlige effekt på tilbagefaldsrisikoen, som aftjening af samfundstjeneste synes at have for dømte, der er fundet egnede til at udføre samfundstjeneste, sammenlignet med afsoning af en ubetinget frihedsstraf. Samtidig kan en udvidelse af ordningen medvirke til at lette kapacitetspresset på fængslerne.
Loven hæver det antal samfundstjenestetimer, der maksimalt kan fastsættes som vilkår for en betinget dom, fra 240 til 300. Fremover kan samfundstjeneste i et vist videre omfang end hidtil anvendes i sager, hvor der fastsættes en relativt lang frihedsstraf på mere end 1 år og 6 måneder, men ikke over 2 år.
Loven træder i kraft den 1. marts 2012.
Vedtaget
96 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF)
13 stemmer imod forslaget (DF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget