Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.12.2011).

Jeg skal igen bede de medlemmer, der gerne vil tale sammen, om at gøre det udenfor.

Vi åbner forhandlingen. Hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre.

Lovforslaget vedrører de domme, hvor fængselsstraffen er betinget af, at domfældte udfører samfundstjeneste. I dag anvendes samfundstjeneste som hovedregel ved domme på op til 1 års fængsel. Efter lovforslaget skal hovedreglen nu være, at samfundstjeneste kan anvendes ved domme på helt op til 1½ års fængsel.

Lad mig sige, at vi i Venstre lægger meget vægt på, at udgangspunktet for kriminalitetens art, nemlig berigelseskriminalitet, ikke tilsigtes ændret med forslaget, så det er ganske som i dag i udgangspunktet berigelseskriminalitet, der kan gives samfundstjeneste ved.

Venstre er positivt indstillet over for forslaget, men vil dog gerne have kriminalitetsudvidelsesområdet nærmere belyst under udvalgsbehandlingen, altså hvilke typer kriminalitet der falder ind under, hvad skal vi sige, det ekstra halve år, der ligger i det her.

Begrundelsen for lovforslaget findes bl.a. i undersøgelsen vedrørende recidiv, altså i effektvurderingen. Jeg vil nok sige, at vi i Venstre lægger knap så meget vægt på den undersøgelse. Den undersøgelse sammenligner risikoen for tilbagefald hos dem, der er idømt samfundstjeneste, med risikoen for tilbagefald hos dem, der er idømt ubetinget straf. Som udgangspunkt mener jeg ikke, at man kan sammenligne de to kategorier. Den første kategori rummer nok alt andet lige knap så belastede personer. Men uanset om den baggrund holder, er Venstre som sagt positivt indstillet over for forslaget.

Forslaget indebærer også, at udlændinge, der sidder i fængsel og venter på udvisning, nu bliver tvangsprøveløsladt efter halv tids afsoning, og heller ikke det ser ud til at give anledning til problemer.

Så Venstre går positivt ind i behandlingen af forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Også Socialdemokraterne kan støtte det her lovforslag. Med forslaget udvides det, hvor meget samfundstjeneste kan bruges. Samfundstjeneste bruges jo i dag særlig i forbindelse med brud på færdselsloven og brud på straffeloven, særlig ved berigelseskriminalitet, som Venstres ordfører allerede har været inde på. Derimod er der meget stor forsigtighed med at anvende samfundstjeneste, når det gælder domme for røveri, vold, narkotikaforbrydelser og sædelighedsforbrydelser.

Med det her lovforslag ændres der ikke på, hvilke typer af forbrydelser samfundstjeneste kan anvendes ved. Det spørgsmål sidder Straffelovrådet nemlig og vurderer. Men derimod ændres der på, hvornår samfundstjeneste kan bruges som alternativ til fængselsstraf, og det bliver med det her forslag ved lidt længere domme end i dag. I dag er det konkret ved domme på 1 år, og i fremtiden bliver det op til 1½ år.

Det mener vi helt generelt er en god idé, for hvis man ser på, hvor mange der vender tilbage til at begå ny kriminalitet, kan man se, at antallet af dem, der vender tilbage til at begå ny kriminalitet, er mindre blandt dem, der har været i samfundstjeneste, end det er blandt dem, vi bare har haft i fængsel. Vi får simpelt hen ved at føre en sådan politik noget, som ligger helt i forlængelse af det, som er vores regeringsgrundlag, nemlig færre gengangere i fængslerne. Færre gengangere i fængslerne er jo også udtryk for, at der er mindre kriminalitet, og det vil sige, at det også er udtryk for, at der er færre ofre for kriminalitet.

Endelig er det her jo også indeholdt i aftalen om Kriminalforsorgens økonomi for 2012. Der er så også tvangsprøveløsladelsen af udenlandske statsborgere, der sidder i danske fængsler, der betyder, at de tidligere kommer ud af danske fængsler og kommer hjem til deres eget land, typisk hvis de er blevet udvist af landet.

På den baggrund skal jeg selvfølgelig anbefale forslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget handler jo om en udvidelse af ordningen for samfundstjeneste, så det fremover ændres, så man kan få en straf på 300 timers samfundstjeneste, hvor man i dag kun kan blive tildelt op imod 240 timer. Det er så i sig selv meget positivt, at der skal være mulighed for at tildele kriminelle en hårdere straf på mere samfundstjeneste, end man kan i dag. Omvendt har lovforslaget dog også et mindre positivt element, for man vil også rykke ved grænsen for, hvornår der kan blive idømt samfundstjeneste.

I dag er praksis jo sådan, at man kan idømmes samfundstjeneste i sager, hvor der fastsættes en frihedsstraf på over 1 år. Dog har domme på 1 år og 6 måneder undtagelsesvis været betinget med samfundstjeneste. Den grænse vil man så med det her lovforslag hæve, så samfundstjeneste også kan anvendes for straffe på over 1½ år, men dog ikke over 2 år. Grunden til, at denne ændring er nødvendig, er, at fængslerne for tiden er fyldt til bristepunktet, og derfor er der behov for at bringe kapacitetsbehovet ned. At fængslerne er fyldt til bristepunktet er jo sådan set et positivt problem, for det betyder, at politiet er rigtig gode til at få de kriminelle sat bag tremmer.

I Dansk Folkeparti så vi egentlig helst, at vi tildelte Kriminalforsorgen flere penge og udvidede kapaciteten, men da riget jo fattes penge, er der ikke midler til det i øjeblikket. I Dansk Folkeparti har vi den grundholdning, at strafniveauet generelt er for lavt i Danmark, men når vi skal prioritere vores penge, vil vi hellere, at man for mildere kriminalitet får samfundstjeneste, for i stedet at straffe bl.a. grov kriminalitet som pædofili og voldtægt noget hårdere, end vi gør i dag. En ting, der er vigtigt for Dansk Folkeparti ved den her lov, er, at det forudsættes, at samfundstjeneste ved domme, der overstiger fængsel i 1 år og 6 måneder, kun undtagelsesvis anvendes, og hvor helt særlige omstændigheder gør det uhensigtsmæssigt at idømme en ubetinget straf. Det er utrolig vigtigt. Det skal ikke være hovedreglen, at kriminelle skal idømmes samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf, for vi må formode, at når man har begået noget kriminelt, som kan give op til 2 års fængsel, er det ikke bare småting, der er tale om længere.

Vi vil derfor også i forbindelse med udvalgsarbejdet gerne have klarlagt, hvilke særlige omstændigheder der skal gøre sig gældende, for at der kan benyttes samfundstjeneste i tilfælde, hvor straffen normalt ville være imellem 1 år og 6 måneder og op til 2 år. Jeg vil også sige, at det for Dansk Folkeparti er rigtig vigtigt, at det ikke er folk, der er dømt for personskadelig kriminalitet, som nu får øget mulighed for samfundstjeneste i stedet for en fængselsstraf.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Mange tak. Samfundstjeneste er godt. Jeg kan derfor varmt støtte øget brug af samfundstjeneste. Det er der flere årsager til. For det første er det jo rart, at den straffede får lov til at give lidt tilbage til det samfund, som den straffede har været på kant med. Derudover skal vi huske på, at vi bruger utrolig store summer på at fængsle folk. Det er ikke billigt at spærre folk inde. Men den vigtigste årsag er, at fagfolk peger på, at det virker.

Men et nyt studie fra Justitsministeriet, som jeg vil give hr. Preben Bang Henriksen ret i kan diskuteres osv., viser i hvert fald, at tilbagefald af kriminelle dømt for røveri, vold, narkotika eller seksualforbrydelser er lavere for folk med dom til samfundstjeneste. Tilbagefaldet for dem med samfundstjeneste er 39 pct., mens det for personer med ubetinget fængselsstraf er på 51 pct. Det synes jeg er positivt, og det afspejler, at samfundstjeneste kan være med til at få kriminelle på rette spor. Jeg vil godt understrege, at vi i Radikale Venstre stadig mener, at 39 pct. er et meget højt tilbagefald, og derfor vil vi fortsat sammen med den øvrige regering arbejde for et lavere recidiv både ved samfundstjeneste og ved fængselsafsoning.

Ikke desto mindre er dette lovforslag et godt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi i Radikale Venstre op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Det er rigtigt, som hr. Jeppe Mikkelsen siger, at recidivet i den danske kriminalforsorg er for højt, men så skal vi også samtidig huske, at det er ret lavt sammenlignet med det i mange andre lande, vi i øvrigt plejer at sammenligne os med.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi naturligvis hele tiden skal gå efter de steder, hvor chancen for at få recidivet ned er størst. Og der er ingen tvivl om, at hvis man i stedet for at sætte folk, der har begået kriminalitet, i fængsel, vælger at give dem et alternativ, nemlig samfundstjeneste, så er der større chance for, at de ikke får oplevelsen af, at de selv er kriminelle, og får erkendelsen af, at der er andre, der kan hjælpe dem med at blive bedre kriminelle, men i stedet får oplevelsen af: Jeg har gjort noget galt, men jeg kan rette mig. Og det er i den retning, vi skal gå. Vi ved jo, at sidemandsoplæringen i Kriminalforsorgens institutioner er ret velkvalificeret, og det er jo det, vi skal væk fra. Det må jo være sådan, at man får flyttet sig fra kriminalitet over i en kriminalitetsfri situation, når man har afsonet sin straf. Og hvis vi kan udvide samfundstjeneste, gør SF det gerne; vi så gerne, at vi udvidede det mere endnu. Men vi synes, at det er et fint lovforslag og støtter det naturligvis.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten er vi begejstrede for alternative strafformer til fængselsstraf. Der er allerede flere ordførere, der har redegjort for, at fængsler ofte fungerer som kriminalitetsskoler.

Vi har længe skubbet på for en øget anvendelse af konfliktråd, såkaldte genoprettende retfærdighedstiltag og mange andre former for alternativer, og det gør vi, fordi vi gerne vil have et fængselssystem, der virker. Vi vil gerne have et straffesystem, som faktisk sørger for, at omfanget af gentagen kriminalitet bliver så lille som muligt. Vi vil gerne have et straffesystem, hvor enkelte forbrydelser ikke får en skærpet strafferamme, hver eneste gang der kommer en skrækkelig historie i medierne og folketingsmedlemmer gerne vil udvise handlekraft. Vi ønsker, at straffesystemet skal frigøres fra den symbolpolitik, der er blevet ført de sidste år, og i stedet begynde at sørge for, at kriminaliteten ikke gentager sig.

Når vi så ved, at fængslerne ofte fungerer på en måde, så man ikke bliver mindre kriminel, men faktisk lærer at blive mere kriminel, når man sidder i fængsel, og når vi ved, at hvis man undgår fængsel, bliver det nemmere at undgå en kriminel løbebane, ja, så er det klart, at vi også støtter en udvidet anvendelse af samfundstjeneste.

Jeg vil først sige, at det gør vi, når det gælder længden af domme, men vi vil også meget gerne være med til at se på at udvide området for samfundstjeneste, det vil sige, at man også begynder at se på, om samfundstjeneste kunne være relevant inden for bl.a. narkotikaområdet, hvor det i dag ikke bliver anvendt. Den rapport, der er blevet henvist til, viser faktisk meget tydeligt, at det også kunne have en effekt med hensyn til at nedbringe antallet af gentagelser inden for den form for kriminalitet.

Derudover vil jeg påpege, at vi også skal se på nye muligheder for samfundstjeneste, hvilket bliver nævnt i bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening. Men vi har altså et problem, for hvis vi gerne vil have flere til at bruge samfundstjeneste, skal vi også have flere muligheder for samfundstjeneste. Det kunne f.eks. være, som Dansk Socialrådgiverforening også foreslår, at forpligte kommuner og regioner og stat til at tage imod samfundstjenere, sådan at vi alle sammen er med til at løfte det ansvar, det er at sørge for, at man får sin straf og forhåbentlig ikke begår kriminalitet i fremtiden.

Så vil jeg sige, at ja, vi har et stort problem med overfyldte fængsler i Danmark. Det er til skade for de ansatte, som oplever et rigtig dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og det er til skade for de indsatte, der sidder derinde. Resocialiseringen bliver sværere, det bliver sværere at få uddannelse og behandling. Vi har tilmed set eksempler på indsatte, som må bo i værksteder, der ellers er beregnet til daglige aktiviteter. Ja, der er mange ting, der lider på grund af den her såkaldte overbelægning.

Det fremgår af bemærkningerne, at de overfyldte fængsler skyldes politiets og anklagemyndighedens gode arbejde i forhold til at bekæmpe kriminalitet, men det er jo ikke den hele sandhed. Den hele sandhed er også, at vi i de sidste 10 år som knopskud har set en stigning i længden af straffene på forskellige områder. Det har været i forbindelse med historier i medierne, at man har valgt at vise handlekraft fra Folketingets side og sige: Så løser vi problemet ved at straffe hårdere. Og det har også været i forbindelse med diverse finanslovaftaler, hvor der har været partier, som skulle have noget til gengæld for f.eks. at forringe vores velfærd i kommunerne. Det betyder, at alt for mange mennesker kommer i fængsel nu, alt for mange især unge mænd oplever et fængselssystem, hvor de bliver oplært i at blive mere kriminelle og ikke mindre kriminelle, og det er et stort problem. Vi bliver nødt til ikke kun at se på at udvide samfundstjeneste, men at adressere, at vores strafniveau i Danmark måske er blevet for højt, og at vi har brug for at gennemgå straffeloven og indse, at vi i Folketinget skal tage nogle måske upopulære, måske upopulistiske beslutninger, som ikke giver gode overskrifter, men som er ansvarlige. Det handler om at sænke det samlede strafniveau i Danmark. Tak.

Vil hr. Karsten Lauritzen have en kort bemærkning? Ja.

Jamen det var sådan set fru Pernille Skippers bemærkning om, at der sidder for mange i fængsel, som gav anledning til, at jeg vil stille fru Pernille Skipper et spørgsmål. For det kan jo være et validt synspunkt at have, og fru Pernille Skipper var også inde på, at det er upopulært og en række andre ting.

Men det ville nu være rart, hvis Enhedslistens ordfører ville uddybe, hvem det så er, der ikke skal sidde i fængsel. Hvem er det, der bliver idømt for lange straffe? Det vil være rart at få et bud på, når man nu kan forstå, at Enhedslistens holdning er, at det ikke er alle, der sidder i fængsel, der burde sidde i fængsel. Tilsyneladende er der nogle, der sidder inde for noget, som de ikke skulle sidde inde for, de er dømt for noget, de ikke skulle have været dømt for, men hvad er så det?

Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke udtalt mig om, om der er nogen, der er blevet dømt for noget, de ikke skulle have været dømt for. Det afholder jeg mig fra, det overlader jeg til domstolene. Det tror jeg vi er enige om herinde drejer sig om magtens tredeling og skal være sådan.

Jeg har udtalt mig om, at strafniveauet samlet set er blevet for højt. Hvis man kigger på det, der kaldes strafmassen, altså samlet på både antallet af fængselsdomme og længden af dem, kan man se, at den er steget med 51 pct. fra 2001 og frem til i dag. Det er altså rigtig mange flere mennesker, der uanset hvad kommer i berøring med fængselssystemet. Og det mener jeg er et problem, fordi det især er de korte straffe, der kan omdannes til sådan noget som samfundstjeneste; det kunne også være konfliktråd eller genoprettende handlinger, hvor man reparerer noget af det, man har ødelagt eller andet. Det er en meget bedre måde, især når det gælder om at få førstegangstilfælde til at undgå den kriminelle løbebane.

Jeg vil sådan set ikke udtale mig om andet end det, jeg har sagt én gang. Jeg mener, at der er kommet en ubalance i vores straffelov, og det skal vi have rettet op på.

Hr. Karsten Lauritzen.

Man kunne også vælge at tage det udgangspunkt, at grunden til, at danskerne nu føler sig langt mere trygge end for 10 år siden, er, at forbryderne sidder i fængsel og ikke er ude at begå forbrydelser.

Men jeg vil godt tage fat i dette med, at fru Pernille Skipper først siger, at man må træffe nogle upopulære beslutninger, man må være upopulistisk, man må se på det her fordomsfrit, og når så fru Pernille Skipper får et åbent spørgsmål om, hvem det så er, der sidder i fængsel for lang tid, hvem det er, der idømmes for lange fængselsstraffe, vil hun ikke svare på det.

Som jeg sagde i mit første spørgsmål er det jo reelt og validt at have den holdning, men så må man også kunne gå skridtet videre og pege på, om det er folk, der sidder inde for voldtægt, for vold, for butikstyveri, der bliver idømt for lange straffe, og pege på, hvor strafferammen er for vid. Det må Enhedslisten vel have et bud på. Hvis man appellerer til Folketinget om at tage en fordomsfri, upopulær debat, er det vel fair nok, at vi beder Enhedslisten ordfører om at gå foran i sådan en debat.

Ordføreren.

Ja, det vil jeg også gerne, jeg vil gerne komme med nogle eksempler. Jeg vil endnu en gang sige, at jeg ikke vil udtale mig om, om der er nogle, som sidder i fængsel, og som ikke burde det efter loven. Det er altså stadig væk domstolene, der afgør det.

Jeg vil også gerne påpege, at jeg ikke tror, at indkapacitering, altså det, at man sætter forbrydere i fængsel, er en holdbar løsning, fordi de så ikke er i nærheden af andre mennesker. Hvis den argumentation skulle holde, ville det betyde, at man skulle sætte alle forbrydere i fængsel for livstid. Det vigtigste i forbindelse med fængslinger må være, at man kan udøve en form for resocialisering, så man sikrer sig, at folk ikke gentager kriminaliteten, når de kommer ud af fængslet.

Men jeg vil dog også gerne nævne et par eksempler. Jeg mener f.eks., at det er et problem, at man har gradueret straf for voldtægt sådan, at en overfaldsvoldtægt giver en hårdere straf end en voldtægt begået af en person, som man kender i forvejen. Jeg synes, at det er en mærkelig tankegang, at en voldtægt skulle være mindre grov, fordi man ikke kendte personen i forvejen. Det synes jeg er et eksempel på et sted, hvor der er et problem. Jeg synes også, at det er et eksempel på et problem, at røveri som udgangspunkt giver 5 års fængsel, mens drabsforsøg giver 6 års fængsel. Der er ikke stor forskel på straffene. Og det kunne være et eksempel på et sted, hvor man skulle gå ind og kigge på en graduering.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg vil kort forholde mig til det forslag, som justitsministeren har fremsat på regeringens vegne, L 56, til lov om ændring af straffeloven, udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v. Det lyder sådan set meget fornuftigt.

Vi har jo det princip i Liberal Alliance, at vi synes, at små forbrydelser skal straffes med mindre straffe, og store forbrydelser skal straffes med større straffe. Det vil der jo blive mulighed for her, da det jo selvfølgelig er den lave ende, man ser på. Nu ændrer man det dog, sådan at man kan gå op fra den her 1½-års-grænse og helt op til 2 år i forhold til, om man kan komme i samfundstjeneste. Der går vi ud fra, at der lige kommer nogle beroligende svar – det er jeg sådan set ret sikker på at der gør – fra justitsministeren i forhold til, hvem det så er, der er inkluderet i den gruppe. Jeg er ret sikker på, at det ikke er alle mulige vaneforbrydere, der pludselig skal til at lukkes ud. Sådan er det jo, det ved vi jo godt, så det behøver vi ikke tage en stor diskussion om.

Så kunne man selvfølgelig, når man nu går ind for mere samfundstjeneste i den milde ende, hvis vi kan tage det der, ønske sig, at det kunne gå hånd i hånd med, at man på andre steder ville være opmærksom på, når det kom til grov vold, voldtægter, pædofile overgreb, hårde trusler, at det kunne være steder, som vi i hvert fald i Liberal Alliance synes, at man godt kunne se på at gøre noget, der var modsat det her, nemlig sørge for at holde folk længere væk fra det omgivende samfund, hvis det var de forbrydelser, de havde begået.

I forhold til kapaciteten i fængslerne, som jeg forstod at der også var en diskussion om, vil jeg bare sige, at det foreløbig trygt må overlades til de partier, der har indgået en aftale om Kriminalforsorgen, at leve op til det ansvar, som de har påtaget sig ved at indgå den aftale, som det er at sørge for, at kapaciteten passer til det strafniveau, der i øvrigt er. Det er vi jo så heldige, kan man sige, at være befriet for, da regeringen ikke ønskede at invitere os til forhandlinger om Kriminalforsorgen.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Også fra konservativ side kan vi støtte lovforslaget her. Det er jo en del af en aftale, vi selv har været med til at indgå, at vi kigger på det her område og ser på, om der er nogle muligheder for, at vi kan udnytte og udvide brugen af samfundstjeneste ud fra tesen om, at samfundstjeneste faktisk er et ganske godt alternativ, som jo ligger sådan midtimellem det, at man får en ren betinget dom og en ren ubetinget dom. Men her er det så en betinget dom med vilkår om, at man laver samfundstjeneste. Altså ligger der deri også en form for sanktion, nemlig at man får lov til at gøre noget godt for samfundet; man får nogle timer dér, hvor man kan tænke lidt over tingene og indse, at det, man gjorde, var forkert. Forhåbentlig finder man så også ud af, at det er noget, man skal lade være med at gøre i fremtiden. Så samfundstjeneste er udmærket.

Det, man også kan se, er, at recidivet, altså tilbagefaldet til fornyet kriminalitet, er meget lavt. Men det hænger jo ikke bare sammen med sanktionsformen; det hænger sammen med, hvem det så er, der kan få lov til at komme ind under den her ordning, når vi taler samfundstjeneste, og det er jo altså kun de forbrydere, som findes egnet til at komme i samfundstjeneste. Og alene dér ligger der altså en udskillelse af, at det jo kun er de milde forbrydelser, vi taler om. Ganske vist kan det godt være, at forbrydelsen er af en karakter, hvor man får en lang frihedsberøvende straf – betinget eller ubetinget – som udgangspunkt, men der er typisk tale om berigelseskriminalitet. Vi taler ikke om den personfarlige kriminalitet, og det vil sige, at det ikke er de hårdkogte forbrydere, vi her taler om. Det er typisk nogle førstegangstilfælde, og derfor ligger recidivet selvfølgelig lavt. Det er den gruppe af straffede, man tager ud til det her. De er fundet egnede til det, og der er jo også en vurdering af, hvor stor sandsynligheden er, for at der vil være tilbagefald til fornyet kriminalitet. For hvis der er en risiko for det, er man jo nødt til at gribe mere konsekvent ind og sørge for, at de pågældende kommer ind at afsone den straf, de skal. Og det vil også være sådan – selv hvis man bliver fundet egnet til samfundstjeneste – at man, hvis man i løbet af samfundstjenesten ikke overholder de vilkår, der er, altså ryger ind og skal ruske tremmer. Og derfor er der noget konsekvens i det her.

På alle måder er samfundstjeneste ganske velegnet i forhold til den gruppe af straffede, der kan blive fundet egnet til samfundstjeneste. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke ordførerne for den meget positive modtagelse af lovforslaget, der har været.

Som det også har været fremført, hænger lovforslaget jo sammen med den evalueringsordning, som Justitsministeriet offentliggjorde her i oktober sidste år, og det er også rigtigt, at vi løbende har diskuteret mulighederne for at udvide brugen af samfundstjeneste. Derfor er jeg selvfølgelig meget tilfreds med den positive modtagelse, som lovforslaget har fået.

Som det jo også har været fremme i forbindelse med spørgsmålet om aftjening af samfundstjeneste, viser det sig, at det, ikke mindst for de dømte, der vurderes egnede til at udføre samfundstjeneste, synes at have en meget gavnlig effekt på recidivrisikoen sammenlignet med afsoning af en ubetinget frihedsstraf. Og det er jo, som det også har været fremført her i dag, meget vigtigt. Det er en opgave for os alle, men jo særlig for Kriminalforsorgen, som af gode grunde spiller en helt central rolle her, at sikre, at vi får færre gengangere i vores fængsler og dermed også færre nye ofre for kriminalitet. Det forsøger vi at opfylde med det lovforslag, som er fremlagt her i dag, og samtidig har det jo også den gevinst, at det kan lette kapacitetspresset på vores fængsler, som vi ser det nu.

Men som det også har været fremført, har der jo ikke været tale om nogen større revision af reglerne om samfundstjeneste, og det skal jo ses i lyset af, at Justitsministeriet i 2009 bad Straffelovrådet om at gennemgå reglerne og praksis vedrørende samfundstjeneste, nemlig med henblik på så vidt muligt at øge brugen af samfundstjeneste som alternativ til fængselsstraf. Og i forhold til en endelig revision af de her regler synes vi – og jeg – at det selvfølgelig er rigtigt at afvente Straffelovrådets overvejelser. Men når Straffelovrådets overvejelser foreligger, skal der jo tages stilling til det, og så får vi helt sikkert en ny lejlighed til at diskutere spørgsmålet.

Så jeg vil gerne takke ordførerne endnu en gang, og jeg ser frem til en god videre behandling i Folketinget og står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som der måtte være, også i forlængelse af debatten her i dag.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.