Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 02.05.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Lovforslag nr. L 182 er endnu en udmøntning af energiaftalen, som blev indgået den 22. marts i år. Med lovforslaget ændres lov om vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Forslaget reducerer støtten til nye vindmøller på land, og reglerne for beregningsgrundlaget for den elproduktion, der kan opnås støtte til, ændres. Desuden skabes der bedre rammebetingelser for biogas, idet der med forslaget gives øget tilskud og mulighed for, at de kommunale naturgasselskaber kan engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter. Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensrettelser som følge af de nye støttebestemmelser, hvilket bl.a. betyder ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker.

Formålet med loven er at øge anvendelsen af vedvarende energikilder. Teknologiudviklingen har betydet, at de nyeste vindmøller er mere effektive, og det skønnes derfor, at det foreslåede lavere støtteniveau er tilstrækkeligt til at sikre nettoudbygningen af nye landmøller med en samlet kapacitet på 500 MW.

Det nye beregningsgrundlag skal sikre, at støtten gives i bedre overensstemmelse med vindmøllens elproduktion. Loven vil således justere støtten til vindmøller på land. Udbygningen med biogas skønnes at øge elproduktionen fra vedvarende energikilder med op til 1 terawatt i 2020. Dette gøres til glæde for klimaet, hvilket således er i fuld overensstemmelse med Venstres politik. Vi vil dog arbejde for, at der ikke kommer tyske tilstande, hvor majs spiller en hovedrolle. Det er for Venstre vigtigt, at vi bevarer den husdyrsproduktion, vi har i Danmark.

Endelig forlænges puljen til VE-teknologier til elproduktion, hvilket sikrer kontinuitet til de projekter, der modtager støtte fra puljen. Lovforslaget medfører øgede udgifter for staten. Udgifterne til ny støtte til eksempelvis biogas og elproduktion skønnes at være jævnt stigende. Men sammenholdt med en situation, hvor de nugældende støttesatser var blevet videreført uændret, skønnes omlægningen af beregningsgrundlaget og reduktionen af støtten til vindmøller dog at medføre en samlet besparelse for elforbrugerne i 2020 på 450 mio. kr.

Da lovforslaget er en udmøntning af den aftale, som blev indgået mellem forligspartierne om energiaftalen, og da lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for miljøet i form af CO 2 -reduktion, bakker Venstre naturligvis fuldt op om dette forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokratiet.

Det her forslag handler om vindmøller, det handler om biogas, det handler om vedvarende energi, det handler om at forandre hele den måde, vi producerer vores energi på, så den bliver grøn. Det handler om at få bragt Danmark i den absolutte globale førerposition i forbindelse med den grønne omstilling, nøjagtig som vi var vant til det op igennem 1990'erne med Svend Auken i front.

Jeg synes, det er værd lige at bruge to ord på, hvad det var, der virkede dengang, og hvad det er, der også virker i det her forslag i dag.

Det vindmølleeventyr, der blev skabt dengang, det kæmpebrand, der blev skabt med Vestas, blev til, fordi man lavede et samarbejde, der var et resultat af nogle politiske beslutninger, der blev truffet her på Christiansborg, og det blev til ved hjælp af et stærkt erhvervsliv, der var med på at spille den bold, der blev trillet fra Christiansborg. Det har skabt 20.000 arbejdspladser i Danmark, og det har gjort, at Danmark verden over er kendt for at være det land, der kan det her med den grønne omstilling.

Hvad er det så, vi gør nu? Jamen det er jo præcis det samme. Det er at vise, at hvis man tager et politisk initiativ, hvis man tør tro på, at erhvervslivet kan være en stærk medspiller, og hvis man i øvrigt har en befolkning, som rigtig gerne vil det her med grøn omstilling, jamen så kan man bringe sig i en situation, hvor man bliver modelland for alle de andre.

Hvad er det, vi selv gør i Danmark, når vi ser på forandring af energiforsyningen? Vi kigger rundt og ser de steder, hvor man har løbet rigtig, rigtig stærkt. Vi kigger f.eks. til Samsø. Hvordan virker det, hvad er det, de gør, hvordan får de det til at hænge sammen, hvilke protester kommer der, hvad er det, de kan politisk? Og så forsøger vi at kopiere det bedste af det til vores eget nationale niveau. Det er jo præcis det samme, der skal til internationalt.

Indimellem kan man godt blive en lille smule vemodig og trist, når man ser, hvordan det internationale spor fungerer. Der sidder en masse politikere, som burde træffe alle de rigtige beslutninger, men som ikke gør det – som ikke gør det. Og det er selvfølgelig, fordi man har et konsensussystem. Det må vi acceptere, det er det bedste, vi har, og vi skal selvfølgelig arbejde videre i det spor, så godt vi kan.

Men vi må også bare acceptere, at det ikke går langt nok. Jeg bliver meget trist af, at man bliver nødt til at forlade ideen om at kunne nå 2- graders-målsætningen, at man ikke længere tror, man kan nå den. Det kan vi selvfølgelig godt have et ønske om og en politisk vision om, men jeg mener også, at det FN-spor arbejder for langsomt.

Det vil sige, at det ambitionsniveau, vi lægger i Danmark, skal være med til at inspirere. Lad os se på, hvad der skete i USA. Selv om USA i årevis har haltet bagefter set med meget grønne briller, har det jo ikke forhindret hverken erhvervsliv eller organisationer i USA i at sprinte derudaf.

Det, vi kan i Danmark, er jo, at vi kan bringe alle de fire led til at fungere samtidig. Vi kan det med erhvervslivet, vi kan det med organisationerne, vi kan det med befolkningen, og så kan vi også på det politiske niveau. Og det er præcis det, vi gør med den her energiaftale.

Jeg mener, at det skal bruges som inspiration. Det skal bruges som inspiration i de lande, som vi godt kunne tænke os gik lidt længere. Det skal bruges som inspiration på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor man ikke kan få FN-systemet til at træffe alle de beslutninger og gøre dem så vidtgående, som vi gerne ville have det her i Danmark.

Den inspiration skal bruges til at få lavet en grøn omstillingsbølge, som ikke bare kommer til at handle om Danmark, men som bruger Danmark, på samme vis som når vi kigger til Samsø og andre steder, hvor man er nået rigtig, rigtig langt, når vi skal lave den danske energiforsyning.

Det lovforslag, vi konkret behandler her, handler om at få sat skub i efterspørgslen på vindmøller. Det handler om at fortsætte det industrieventyr, vi har haft på den front. Det handler om at skabe nogle vilkår for at udvikle biogas i dansk landbrug, det handler om at få skabt arbejdspladser, det handler om at erkende, at vores eget erhvervsliv og vores egen industri har brug for den her grønne omstilling, og jo hurtigere, vi kommer foran på den bølge, jo lavere bliver produktionsomkostningerne for hele industrien, for hele erhvervslivet, for hele landbruget; jo bedre bliver vores konkurrenceevne, og i jo højere grad kommer vi til at vise, at selv om FN ikke kommer til at tage alle de vidtgående beslutninger, som vi gerne vil have, er der alligevel en vej, som forhåbentlig også i sidste ende får trukket FN-systemet med.

Vi støtter selvfølgelig det her lovforslag som en del af energiforliget. Og jeg mener, at man sådan set kan tillade sig at gå en lille smule mere håbefuld fra Folketingssalen i dag efter de her førstebehandlinger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, som er ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her er endnu et i rækken af lovforslag, som skal udmønte energiaftalen, som blev indgået den 22. marts. Det er en aftale, som vi i Dansk Folkeparti har valgt at gå ind i af flere grunde. Først og fremmest handler det om, at vi ønsker at få indflydelse på en aftale, som omfatter enorme beløb, og som har indflydelse på alle danskeres økonomi. Derfor er det vigtigt for os at deltage i aftalen for både at have indflydelse på aftalens indhold og ikke mindst den lange række af udmøntninger, der kommer i løbet af aftalens løbetid, og fordi aftalen her trækker i retning af et Danmark, som også i fremtiden vil være uafhængigt af import af energi fra udlandet.

Med lovforslaget her er turen så kommet til støtten til vindmøller på land. For vindmøller gælder, at der her er en årelang tradition for, at disse støttes med ganske anselige beløb. Nu kan vi i Dansk Folkeparti godt lide at støtte danske traditioner, men det her er måske en af undtagelserne. Det er i hvert fald en støtte, som vi i Dansk Folkeparti har været ret kritiske over for i tidens løb.

I tilfældet her går det heldigvis i den rigtige retning. Energiaftalen lægger ganske vist op til, at støtten til vindmøller på land fastholdes på 25 øre pr. kilowatt-time, men der indbygges den mekanisme, at tilskuddet aftrappes, når markedsprisen på elektricitet stiger, så markedsprisen og støtten tilsammen ikke kan overstige 58 øre. Det betyder, at støtten helt bortfalder, hvis den rene markedspris på et tidspunkt når 58 øre eller derover. Det er absolut et skridt i den rigtige retning, at vi får en aftrapningsordning af den slags. Det glæder vi os over i Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder også en ændring af rammebetingelserne for biogas, som er aftalt i energiaftalen. Det sker bl.a. ved, at den eksisterende støtte til biogas til kraft-varme-produktion også gives til biogas, som leveres til naturgasnettet. Desuden gives der yderligere støtte på henholdsvis 26 kr. og 10 kr. pr. gigajoule, som gives til al anvendelse af biogas. Sidstnævnte slags støtte er begge midlertidige ordninger, af hvilke den ene aftrappes øre for øre, når naturgasprisen stiger, og den anden aftrappes med 2 kr. årligt fra 2016 og dermed er helt væk igen i 2020.

Jeg vil godt understrege, at det normalt ikke er Dansk Folkepartis politik at yde statsstøtte til energiprojekter. I tilfældet biogas er der dog en god grund til det, for når det gælder biogas, er det vigtigt at udvikle denne produktion, så den på et tidspunkt kan erstatte den traditionelle naturgas.

Forholdene er, at de forekomster af naturgas, som Danmark i dag nyder godt af, vil løbe tør inden for en ukendt årrække, og hvis ikke vi tilvejebringer alternativer, kommer vi til at importere gas i stedet for. Det kan politisk være et problem, hvis vi bliver afhængige af import af gas fra ustabile eller ligefrem fjendtlige regimer. Den situation skal vi undgå, og derfor anser vi i Dansk Folkeparti anvendelsen og udviklingen af biogas som et skridt væk fra afhængighed af fremmede magter.

Endelig synes jeg, at det er vigtigt at nævne om det her lovforslag, at energiaftalen også indeholder, at puljen til nye VE-teknologier som f.eks. zoneenergi og bølgekraft videreføres. Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der ikke ensidigt satses på vindkraft, men at andre energiformer også udvikles, og vi har jo i Danmark et stort potentiale for bølgekraft, som der absolut kan arbejdes videre på bliver udnyttet. Derfor er vi i Dansk Folkeparti glade for, at vi med energiaftalen her har været med til at kunne videreføre den pulje, og indtil videre er det så for yderligere 4 år.

Så jeg skal sige, at vi kan støtte lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steen Gade fra SF.

Jeg skal også til det her lovforslag sige, at jeg også taler på vegne af Det Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Forslaget er, som andre ordførere har nævnt, jo en af de vigtige dele af implementeringen af den store satsning, der kommer til at ske i de kommende år på vedvarende energi. Det er der, der sker, kan man sige, det paradigmeskifte i løbet af de næste 8 år i dansk energiforsyning, at vedvarende energi bliver et helt afgørende element i vores energiforsyning og dermed i hele systemet.

Det er også en slags illustration af, at fremtidens energisystem bliver mere decentralt. Vi har jo i forvejen vindmøller på land, og nu sker der fortsat en udbygning af vindmøller på land, men især en modernisering af de vindmøller, vi har. Vi tager faktisk flere vindmøller ned i de kommende år, end vi sætter op, men møllerne bliver lidt større og med større effekt. Det er den ene decentrale produktionsmåde.

Den anden decentrale produktionsmåde, som vi nu får gang i, og som vi har snakket om i rigtig mange år, er biogasproduktionen. Og derfor er jeg vældig glad for, at vi nu får det sat på skinner, så vi er sikre på, at det bliver gennemført, og at vi ikke bare snakker om det. Jeg tror, at mange godt kan huske de diskussioner, vi har haft de sidste i hvert fald op til 4 år, om, at nu skulle det i gang, uden at det kom det. Nu kommer det i gang, og det er også, fordi vi nu skaber en mulighed for tilkobling til naturgasnettet, så der bliver flere anvendelsesmuligheder. Vi giver også naturgasselskaberne mulighed for at gå ind på området. Derfor har vi også sikret, at der er de instrumenter, som virkelig kan få det til at fungere.

Jeg vil så også sige, at den decentrale energiforsyning jo vil kunne blive yderligere udbygget i de kommende år ved en lang række andre initiativer.

Jeg skal sige, at vi også får en række besparelser på landvind i de kommende år, og det, jeg synes er fantastisk opmuntrende for det her, og som er en vigtig del af det her, er, at vi er med til at skabe nogle arbejdspladser. Vi er jo simpelt hen ved at gøre vindmølleindustrien totalt markedsklar, sådan at den virkelig kan konkurrere med alle alternativerne. Det er ikke helt på plads endnu, men det er det, vi gør på land ved at nedtrappe støtten, og derfor vælger vi, så vidt jeg kan se, nu en meget klogere model.

Vi kommer heller ikke til at overbetale, ved at vi også ændrer afregningsformen, sådan at vi får en klog model. Man giver støtte, når man skal fremme nogle teknologier, som ikke kan fungere på markedsvilkår, og man går i gang med at aftrappe støtten, når man kan se, at nu er det ved at nærme sig markedsvilkår. Det er faktisk, hvad vi gør med det her lovforslag. Det indgår jo i den beskæftigelsessatsning og den investeringssatsning, vi har.

Sammenlagt er det sådan, at det her forslag sammen med de andre initiativer, der ligger i energiaftalen, fører til, at der frigøres investeringer på mellem 90 mia. kr. og 150 mia. kr. i de kommende 8 år i den her sektor. Det er enormt, og noget af det, som måske ikke altid er trængt ud gennem murene her på Christiansborg, er jo, at hvad angår alle de penge, som rejses af private, af forskellige aktører, til at investere i det her område, er det rammerne, vi fastlægger, ikke ved at fylde området med statsstøtte, men i virkeligheden kun ved at give nogle ganske små incitamenter og så samtidig indkassere den store gevinst, der er, ved at vi kommer til at spare på import af energi, netop fordi vi også laver omfattende energibesparelser.

Så der er en fuld anbefaling herfra.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

På mange måder er det jo et bemærkelsesværdigt lovforslag, vi behandler her i dag. Det viser sig, at der tilsyneladende ikke er nogen grænser for, hvor stor støtte til bestemte energiformer borgerlige partier i det her land er villige til at give, når det også bare gavner andre interesser. Det viser også, at den sådan grundlæggende modvilje mod at lade kommuner og kommunale selskaber engagere sig med investeringer osv. forsvinder som dug for solen, når det handler om at skaffe kapital til noget, man synes er vigtigt og godt.

På en eller anden måde er det jo et grundlæggende gennembrud i forhold til de synspunkter, som Enhedslisten har, og som vi da gerne ser overført også til andre energiformer og andre dele af samfundet end biogasproduktionen. Men selvfølgelig er det bemærkelsesværdigt.

Jeg skal i øvrigt sige, at jeg var meget glad for hr. Thomas Danielsens indlæg her i dag, for hr. Thomas Danielsen understregede jo, at det også for Venstre er vigtigt at undgå, at man får en ensidig produktion af majs til at indgå i en biogasproduktion. Jeg synes, det var en rigtig, rigtig god udtalelse, der kom der, en udtalelse, som jeg håber vi også kan nyttiggøre i praktisk politik, for en af udfordringerne her er jo, at vi er gået i gang med en meget massiv satsning på bioenergi og i forhold til det her lovforslag på biogas, uden at vi sådan helt har styr på, hvad der skal til, for at det kan være bæredygtigt for nu at udtrykke sig forsigtigt, og det skal man jo, når man er forligspart.

Det er selvfølgelig dejligt, at der så i den sammenhæng i lovforslaget opereres med, at man har mulighed for at indføre bæredygtighedskriterier, og det er dejligt, at vi skal have lavet en analyse af bioenergien for at sikre, at den miljømæssigt og klimamæssigt kommer til at fungere så effektivt som muligt.

Det er selvfølgelig godt, men jeg synes, at det måske ville have været rigtig godt, hvis vi havde været i stand til at have nogle af de analyser på plads, inden vi lavede den her meget massive satsning. Så tror jeg sådan set, at vi kunne have fået biogas på en måde, som miljømæssigt havde været bedre end det, der ligger i det her forslag.

Derudover indeholder forslaget, og det skal man bemærke, at stort set alle partier i Folketinget tilslutter sig en massiv satsning på vindenergi. Det er da heller ikke så ringe endda. Når man tænker på, hvad nogle partier i Folketinget har sagt om vindenergi og vindmøller, er det jo ret flot, at der nu er en enighed om, at det skal man satse massivt på.

Jeg synes også, det er rigtig fornuftigt, at vi laver nogle ændringer i forhold til landvindmøllerne, hvor der drosles ned for støtten og ændrer støtten, så den bliver mere fornuftig. Vi mangler jo at løse den udfordring, der er med de kystnære vindmøller, altså dem, som står ude i vandet tæt på kysten. Der er en udfordring med at få det løftet og løst, og det bliver jo ikke løst med det her lovforslag, men jeg vil sige, at vi håber på, at man kan få det løst hen ad vejen.

Der vil jeg så også gerne rose Dansk Folkepartis ordfører, for jeg synes jo, at det er fantastisk vigtigt, at vi fastholder en alsidighed i den vedvarende energi, vi skal bruge, og at det netop er fuldstændig rigtigt, at vi også fremadrettet skal satse på bølgekraft, solenergi, geotermi osv. – altså, en lang række andre energiformer end vindkraft og de bioenergiprodukter, som vi endnu mangler at få analyseret hvor bæredygtige er eller ikke er. Det er jeg helt enig i.

Jeg tror sådan set, at jeg deler den opfattelse, som jeg tror Dansk Folkeparti har, nemlig at det ville være rigtig dejligt, hvis vi havde været i stand til at give et større løft til det, der handler om de andre energiformer. Vi fik jo lavet et løft i forhold til bølgekraften, men generelt set havde det været godt at give det andet et løft.

Jeg vil nu nok sige, at hvis det her havde været en rigtig god aftale på det område, havde vi nok kunnet finde lidt mindre støtte til biomasseområdet og lidt mere støtte til noget andet. Lad mig bare udtrykke mig på den forsigtige og venlige måde her i dag. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi, når vi ser på dette lovforslag som helhed, synes, at den klare satsning, der er på vindenergi, er fornuftig.

Jeg håber, at vi i forbindelse med diskussionerne om, hvordan vi får implementeret den her satsning på vindenergi i større udstrækning, end vi har været i stand til i dag, kan skabe en folkelig forankring, også hvad angår det at investere i vindmølleudbygningen. Det tror jeg bliver nødvendigt også for at undgå, at vi får en alt for ophidset debat med befolkningen rundtomkring i Danmark om, hvorvidt det er en god idé med vindmøller eller ej. Så det håber jeg vi kan komme længere med.

Jeg håber også, vi kan finde nogle modeller, hvor vi kan sikre, at vi ikke gentager Anholtudbuddet. Det er vi jo fuldstændig enige om skal blive meget billigere næste gang, men det tror jeg også kræver, at man arbejder bevidst med det.

Jeg håber også på, at vi faktisk hen ad vejen kan anerkende, at vi kan få et kommunalt engagement i energiproduktionen, også inden for andre felter end biogasfeltet, og som minder om det, man har vedtaget på det område.

Så satser jeg da på, at vi også i den videre proces måske hen ad vejen kan sikre yderligere midler til udvikling af solenergi, udvikling af bølgekraft, udvikling af geotermi osv. Jeg er ikke sikker på, at vi helt har skaffet de økonomiske rammer, og at de er gode nok.

Alt i alt stemmer Enhedslisten selvfølgelig også for det her forslag, som jo er en del af en nogenlunde smuk helhed.

Tak. Hr. Thomas Danielsen fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak for roserne fra Enhedslistens ordfører. Jeg er også glad for at høre Enhedslistens begejstring for biogasproduktionen og for vores fælles holdning om, at selvfølgelig skal biogasproduktionen foregå på fornuftig vis, og den skal ikke kun bestå af majsproduktion.

Nu er det jo sådan, at gylle består af 98 procent vand, så der skal jo også blandes noget andet i den. Derfor ville jeg spørge, om det er rigtigt, at man sådan kan høre på Enhedslisten, at Enhedslisten er mere positiv over for, at man eventuelt også kigger på muligheder for dyrkning af elefantgræs og den slags ting og sager, som jo ville være oplagt at dyrke på bræmmerne? For det er noget, der vil give et højt udbytte, kulstoffet ville blive i jorden, og man ville sænke – hvad hedder det? – kvælstofudvaskningen markant. Var det nogle tanker, som Enhedslisten kunne forene sig med?

Ordføreren.

Nu tror jeg, jeg skal passe på, at jeg ikke får fødevareordføreren, tror jeg det er, på nakken, ved at jeg i dag laver en ny aftale med hr. Thomas Danielsen om, hvordan vi skal løse problemet i forbindelse med bræmmerne; det har vi diskuteret, og jeg mener, at det forslag om dyrkningsfri bræmmer, som regeringen har fremsat, er et forslag, der er fornuftigt og godt.

Men jeg vil meget gerne indgå i en dialog og i en debat, særlig med Venstre, som jo på det her område har nogle særlige interesser og nogle forbindelser, det kan være godt at holde sig gode venner med, om, hvordan vi kan sikre, at man i Danmark får en biogasproduktion, som miljømæssigt er så bæredygtig som overhovedet muligt. Der har vi faktisk, synes jeg, selv rigtig mange gode ideer til, hvordan man kan gøre det. Så det håber jeg vi vil kunne få en fornuftig dialog om i det fremadrettede arbejde.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Det vil være noget, vi vil kunne få en rigtig god dialog om. Det er ikke, fordi det er sådan, at det her skal komme til at handle om miljøpolitik eller fødevarepolitik, men er hr. Per Clausen, undskyld, ordføreren ikke enig i, at det ud over de gevinster, der vil være ved en biogasproduktion, så også rent miljømæssigt vil være mere korrekt at dyrke bræmmerne i stedet for at frede dem?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg sige jeg altså ikke er enig i. Men ordføreren skal ikke kritiseres for at blande fødevarepolitik og miljøpolitik ind i det her, for det hænger jo sammen. Altså, om det er afgrøder til fødevarer, vi skal producere på de danske jorder, eller om det skal være majs, som skal bruges til at producere biogas, er jo både et fødevare- og et miljøspørgsmål. Og det er også et miljøspørgsmål på grund af de voldsomme mængder kungstgødning og pesticider, der går til dyrkning af majs. Det er meget værre end mange andre, mere fornuftige produktionsformer. Så det er meget fornuftigt at se det her i en helhed.

Det er sådan set også derfor, jeg ser frem til, at vi vil kunne diskutere det her i forbindelse med energiforhandlingerne og det forlig, der ligger der. Men jeg tror jeg også, vi kommer til at diskutere det, når vi i forlængelse af den kommissionsrapport, der kommer her om ikke så forfærdelig lang tid, skal diskutere dansk landbrugs fremtid.

Der tror jeg, at vi gør klogt i at se det her i en sammenhæng. Det har vi så dejligt nemt ved at gøre i Enhedslisten, for vi er ikke blevet større, end at vi har kunnet koncentrere ordførerposterne på forholdsvis få mennesker. Men jeg er sikker på, at de store partier også kan håndtere det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kan i hvert fald være enig med hr. Per Clausen i, at tingene hænger sammen, og at man skal tænke på tværs. Og det skal man selvfølgelig også, når man snakker energi i forhold til økonomi, og her er et af de lovforslag, som vi ikke er særlig begejstrede for. Vi har jo et energisystem i Danmark, som er karakteriseret ved at være verdens dyreste, og nu ved vi så – det er faktisk det eneste, vi er helt sikre på – at det bliver endnu dyrere. På mange andre områder er der utrolig mange hvis'er.

Vi kan heller ikke støtte lovforslaget bl.a. af den grund, at man nu indfører en ny PSO-afgift på gasområdet. Det er jo en afgiftsform, som alt for længe har levet i det skjulte, kan man sige, og som uden noget som helst ståhej kan vokse år efter år, uden at nogen rigtig tager notits af det – kun en lille, snæver gruppe journalister interesserer sig jo for det her område.

I regeringens energiudspil forudsatte man f.eks. i efteråret, at PSO-afgiften på el, altså den afgift, der primært går til vindmøllerne – det er det, vi kender bedst – i 2012 vil være på omkring 2 mia. kr. Nu har energinet.dk netop meldt ud, at i andet kvartal af 2012 er afgiften steget fra 6 øre til 14-15 øre, svarende til en tredobling i forhold til året før. Det vil altså sige, at der er en merudgift på 3,5 mia. kr. – en merudgift. Jeg vil gerne gentage tallet: 3,5 mia. kr. Og er det ikke nogenlunde det samme som det, vi siger energiforliget skal koste, selv om man selvfølgelig ikke helt kan sammenligne de her størrelser? Men det er altså rigtig mange penge, og det understreger, at det er svært at tro på det, når man siger, at hele den energiaftale vil koste 1.300 kr. pr. husstand i 2020. Der er utrolig mange implikationer i sådan et postulat. Og vi skal huske på, at vi jo ikke taler om noget, der ligger langt fremme, for det er altså noget, der lige er sket i forbindelse med PSO-afgiften – det er inden for en 1-årig periode. Så jeg synes, det er utrolig bekymrende.

Når PSO'en på den måde kan eksplodere, er det jo selvfølgelig ikke mindst, fordi det udløser flere tilskud, når markedsprisen falder. Det vil altså sige, at vi i Danmark har indrettet os på den sindrige måde, at når det bliver billigere ude hos konkurrenterne, bliver det automatisk dyrere i Danmark. Rigtig mange virksomheder har langtidskontrakter på strøm, og så klaskes PSO'en oveni. En mellemstor industrivirksomhed, som f.eks. bruger 100 mio. kW, kan altså få en ekstraregning lige på den flade på 16 mio. kr.

Almindelig husmandsfornuft tilsiger jo, at når man garanterer en vindmøllepark 1,05 kr. pr. kilowatt og samtidig kan købe strømmen for en tredjedel, så er der nogle, der skal betale gildet. Man tør næsten ikke tænke tanken til ende: Hvis nu det her forlig var blevet implementeret med to nye vindmølleparker, hvad ville det så have kostet, hvis vi havde fået den stigning i PSO-afgiften, som vi lige præcis ser nu?

Vi tror heller ikke meget på den bagvedliggende filosofi i energiforliget, hvor vi går enegang som en lille, åben økonomi med et meget højt ambitionsniveau, og hvor der sættes meget store spørgsmålstegn ved den globale miljøeffekt – der er simpelt hen ikke nogen – og de beskæftigelsesmæssige virkninger, som begge dele sagtens kan ende med at blive med negativt fortegn. Der er jo rigtig mange, der har meninger på det her område, og der er blevet sagt, at det skaber flere arbejdspladser – jeg ved ikke, hvor mange gange det er blevet sagt bare i forbindelse med de her tre lovforslag. Men det bliver ikke mere rigtigt af, at man siger det mange gange. Det kan godt være, at det konkret i industrien giver flere arbejdspladser, men det hjælper ikke, hvis der tjekker lige så mange ud den anden vej. For man bliver nødt til at notere sig, at der jo ikke er ret mange ædruelige fagøkonomer, der går ud og siger, at det her netto giver arbejdspladser. Det er jo indlysende, at når man har noget med tilskud, noget, hvor der bliver genereret tilskud, så giver det på kort sigt arbejdspladser, men der er altså endnu ikke nogen, der har overbevist os om, at det er varige arbejdspladser.

Vi har tit sagt om energiforliget, at der er mange fugle på taget, men det eneste, man har hundrede procent sikkerhed for, er jo altså, at de her afgifter stiger. For det er jo lagt ind i systemet i den måde, vi har tilrettelagt det på. Med de bemærkninger må jeg skuffe ministeren og sige, at her er man altså nået til et af de forslag, vi ikke kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er en til en kort bemærkning, og det er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokraterne.

Jeg har lyst til lige at citere fra Jyllands-Posten, hvor der står:

»Ifølge Nationalbanken har indførelsen af de grønne afgifter, som ifølge erhvervsorganisationen DI allerede er verdens højeste, banet vejen for en energimæssig omstilling i Danmark. På nuværende tidspunkt vil det forbedre konkurrenceevnen med godt 2 procent, hver gang energipriserne fordobles.«

Der står i øvrigt også, at man har brugt dobbelt så mange penge på olie siden 2009 i erhvervslivet i Danmark.

Vi gør jo altså ikke det her, fordi vi har lyst til at pålægge dansk erhvervsliv og dansk industri en masse nye udgifter. Det er jo sådan set også derfor, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv støtter energiaftalen – det skal vi lige huske på. Vi gør det her, fordi det sænker produktionsomkostningerne for dansk erhvervsliv og for dansk industri, fordi energipriserne er på vej opad. Det vil sige, at hvis vi ikke foretager den her omstilling, vil det være sådan, at omkostningsniveauet for dansk erhvervsliv vil blive væsentligt højere.

Derfor forstår jeg ikke helt, hvordan det hænger sammen med det, som Liberal Alliances ordfører siger om de stigende omkostninger. Det kunne jeg godt tænke mig at få en kommentar til.

Ordføreren.

Hvis den socialdemokratiske ordfører skulle have ret i den antagelse, at det er hundrede procent sikkert, at priserne stiger på olie osv. og forskellige energiformer – jeg har også mange gange hørt ministeren sige, at det her gør ondt, men at det bliver meget værre, hvis vi ikke gøre noget – kan jeg vel kommentere det sådan, at hvis man er så sikker på det, er der ingen grund til at rende rundt til den løn, vi får herinde. Man kunne nemlig være en rigtig velhavende person, for hvis man kunne se så klart ud i fremtiden med hensyn til prisudviklingen, ville det jo være verdens nemmeste ting at tegne en terminskontrakt.

Nu da Liberal Alliance står uden for forliget, får jeg rigtig, rigtig mange henvendelser fra folk, der er frustrerede. Her for nylig, og det vil jeg egentlig gerne for indeværende lade være en kommentar til den her skråsikkerhed omkring oliepriserne, fik jeg en besked om, at jeg skulle prøve at klikke et bestemt sted; man kan i dag købe olie leveret i 2019 til en pris, der er 20 pct. billigere, end prisen er i dag. Det vil altså sige, at markedet ikke er enig i det hovedræsonnement, at det bliver meget dyrere, hvis vi ikke gør noget, og at vi derfor godt vil acceptere, som det bliver sagt, at det bliver lidt dyrere nu – det har jeg hørt mange gange – for det bliver meget dyrere, hvis vi ikke gør noget.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forstå, at man som en velbegavet, analytisk, dygtig politiker kan være så skråsikker i de her ting.

Der er også skråsikkerhed omkring beskæftigelsen. Det er jo ikke rigtigt. Når noget er støttet, bliver det mindre produktivt, og så tager man arbejdspladser fra andre sektorer. Jeg synes, at det er så velbelyst og er blevet sagt så mange gange i de vismandsrapporter og i alt, hvad vi overhovedet kan grave op af også international litteratur på det her område. Det bliver altså ikke mere rigtigt af, at man siger, at det giver mere miljø og mere beskæftigelse, hvis det er det modsatte, der er tilfældet.

Tak til ordføreren. Han får chancen lige om et øjeblik igen. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil for endnu en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at det er logik for perlehøns. Altså, hvis der er et biogasanlæg, skal det vedligeholdes, og det skal driftes. Det er der vel varige arbejdspladser i, eller forestiller Liberal Alliances ordfører sig, at det bare skal stå på en mark, og så skal der ingenting foretages på det?

Naturligvis skabes der arbejdspladser. Og det, der er det gode ved de arbejdspladser, der bliver skabt ud over de varige arbejdspladser, der er i forbindelse med bl.a. drift og vedligeholdelse af biogasanlæg, er jo, at det skaber en bølge af arbejdspladser nu, hvor vi har behov for, at folk ikke er på offentlig forsørgelse – nu hvor vi har behov for, at folk ikke er på offentlig forsørgelse, men hvor vi har behov for, at der bliver sat gang i hjulene i dansk økonomi.

Til det der med at spå: Jeg synes bare, at vi skal kigge lidt på historien. Da jeg i sin tid blev valgt ind i Folketinget – det er nu mere end 10 år siden – var olieprisen på 22 dollar pr. tønde; det er en femtedel af, hvad prisen er i dag. Jeg er med på, at der lige er blevet fundet et par nye oliefelter i Norge, og der skal da sikkert også nok komme flere til, men sandsynligheden for, at oliepriserne vil falde væsentligt, er stort set ikke til stede.

Det kan da godt være, at priserne på et eller andet tidspunkt vil falde, fred være med det, men så ved vi jo heldigvis også, at priserne på vindenergi vil falde. Omkostningerne ved at lave de her vedvarende energiformer er høje nu, fordi det er ny teknologi, og de vil falde i fremtiden. Det har vi også indrettet profilen på tilskuddet efter.

Så selv hvis det skulle være tilfældet, har det været en god investering for Danmark også af forsyningssikkerhedsmæssige årsager, fordi nordsøolien ikke varer evigt. Derfor forstår jeg stadig væk ikke, hvordan det skulle hænge sammen med, at dansk erhvervsliv og dansk industri skulle have bedre af, at vi ikke forsøger at forudskikke situationen.

Ordføreren.

Der er jo ikke andet at sige til det, end at jeg må være en meget dårlig pædagog og ikke kan forklare de økonomiske sammenhænge, der handler om, at når man hiver penge op af folks lommer og bruger dem til et bestemt formål, er det selvfølgelig indlysende – nu nævnte ordføreren biogasanlæg – at der er nogle fagfolk, der drifter de her ting, og at de kommer i arbejde, men man forringer samlet set rammevilkårene for de øvrige sektorer. Det er det, jeg siger har været så velbelyst. Jeg kender ikke en økonom, der går ud og siger det modsatte. Selvfølgelig er det sådan.

Det, der er hovedproblemet, er, at regnestykket meget let kan blive negativt, og derfor gør det ondt så mange gange at skulle høre, at det bærende element er beskæftigelse og miljø. Vi kan også snakke langt, længe og inderligt om de miljømæssige ting, som jo globalt set ingen betydning har. Det fortæller vismændene også i deres seneste rapport. Så jeg tror ikke, at vi når længere, for vi sender ikke på samme kanal, når det handler om økonomisk teori.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth, som er ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det her er så det tredje lovforslag ud af fire, som er en udmøntning af den glimrende energiaftale, som et bredt flertal i Folketinget har indgået med undtagelse af Liberal Alliance, der har valgt at stå udenfor.

Det her lovforslag handler så om biogas og vindmøller. Vi har jo forhandlet en energiaftale i tre spor. Energieffektiviseringer var det, de første to lovforslag handlede mest om. Så er der det her og det næste, der handler mest om biogas, biomasse og vind, vindmøller på land og på kystnære områder samt havvindmøller.

Det, jeg vil sige mest om, er, at lovforslaget her hovedsagelig drejer sig om en reduktion af støtte til nye vindmøller på land samt ændrede regler for beregningsgrundlaget. Der opnås bedre rammebetingelser for biogas og en ny støtte til eksisterende kraft-varme-værker.

Hvad er så vores motivation for at gennemføre det lovforslag? Ja, den er jo, at teknologiudviklingen har betydet, at de nyeste vindmøller simpelt hen er mere effektive. Derfor er det skønnet, at støtteniveauet er tilstrækkeligt til at sikre den nettoudbygning af landvindmøller på 500 MW, vi gerne vil have er forudsat i energiaftalen. Og beregningsgrundlaget skal sikre, at støtten gives i bedre overensstemmelse med vindmøllernes elproduktion.

Så udbygger man biogasområdet, og det skønnes at øge elproduktionen på vedvarende energi ganske betragteligt.

Hvem vil så få gavn af sådan et lovforslag? Reduktionen af støtten til vindmøller skønnes at give en samlet besparelse for elforbrugerne i 2020-projektet på 450 mio. kr., og udbygningen med biogas skønnes at øge elproduktionen af vedvarende energi til glæde for klimaet. Vi flytter jo kilden for kraft-varme-værkerne i byerne fra kul til biomasse, så vi får renere luft. Det håber jeg vi alle kan være enige om.

Samlet set støtter De Konservative også det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget, som jo altså så er det tredje i dag, der gennemfører vores energiforlig af 22. marts 2012.

De elementer, der gennemføres ved dette lovforslag, er justering af støtten til vindmøller på land, bedre rammebetingelser for biogas m.v., ny støtte til de eksisterende industrielle kraft-varme-værker og forlængelse af puljen til nye VE-teknologier til elproduktion. Der er tale om elementer, som indgår direkte i selve energiforliget, og som nu skal vedtages ved en række lovændringer.

Det centrale element er øget støtte til den grønne energi, og selv om det er rigtigt, som flere ordførere har sagt, nemlig, at vi faktisk skærer i støtten til vind på land og i øvrigt også forventer betydelig lavere priser for vind på havet, er der ikke grund til at lægge skjul på, at når man laver en omstilling af sin energisektor, koster det investeringer, og det vil på kort sigt indebære øgede udgifter for borgerne, for virksomhederne og for statskassen.

Men det kræver investeringer at forny sin energisektor og omstille samfundet til grøn energi, og jeg er stadig af den overbevisning, at regningen risikerer at blive betydelig større, hvis vi ikke gør noget i tide. Det er ikke kun Danmark, der står med et valg her og nu. Det er hele EU, der står med et valg, op til to tredjedele af vores kapacitet skal udskiftes under alle omstændigheder.

Grunden til, at det her ikke bare kan gøres op i, hvad priserne er her og nu, som hr. Villum Christensen er inde på, er jo, at de investeringer, vi laver i dag, binder os 20, 30, 40 år frem. Jeg vil gerne medgive hr. Villum Christensen, at ingen af os kan vide med sikkerhed, hvad der sker om 20, 30 eller 40 år. Så det, vi alle sammen er ude i, er jo en risikoanalyse.

Når jeg kigger på befolkningsudviklingen, på den økonomiske udvikling i verden, hvor det jo heldigvis går fremad med en stadig større middelklasse, og når jeg kigger på de bedste forudsigelser, vi har omkring vores oliereserver, gasreserver og priskurven på kul, så må jeg sige, at risikoen for, at priserne går ned, må anses for at være noget mindre end risikoen for, at de går op, sådan som jeg læser alle de her analyser, der er lavet. Det tror jeg godt at man kan tillade sig at sige.

Nu kan jeg ikke afsløre for meget, men i morgen kommer Energitilsynets årsberetning for 2011. Der steg energipriserne, og det gjorde de som følge af stigende brændstofpriser på verdensmarkederne igen.

Det betyder, at vi skal have for øje, at når vi foretager de investeringer i vind, som ganske rigtigt på den korte bane koster lidt mere, gør vi samtidig det, at vi giver os selv en forsikring imod, hvad der sker på den anden side af 2020. Så kan man diskutere frem og tilbage, hvor stor man mener risikoen er, hvor god den forsikring er, og vi kan mødes om 10 år og se, hvem der fik ret, og om det har vist sig at være den bedste investering, vi har lavet nogen sinde for forretningen Danmark, for danske virksomheder, for danske borgere, eller om vi er kommet til at betale en mindre ekstrapris.

Jeg vil gerne sige ligeud til hr. Villum Christensen, at nu har vi haft enighed om de to første lovforslag, og jeg synes, at Liberal Alliance skulle overveje, når nu hele erhvervslivet, hele resten af Folketinget og mange, mange andre aktører derude faktisk synes, at det her er en rigtig god energiaftale, og at den her satsning er fornuftig og skaber arbejdspladser, om det så undtagelsesvis kunne være, at det var Liberal Alliance, der ikke havde ret, fordi så kunne det jo være, at vi kunne mødes og få den brede enighed, som jeg tror vi alle sammen gerne vil have.

Hvad angår beskæftigelseseffekterne, skal det her ikke blive sådan et akademisk ridt, men vores beregninger viser jo altså i meget grove tal, at hvis man faktisk medtager en vis fortrængningseffekt på andre sektorer med de arbejdspladser, man skaber her, vil man akkumuleret frem mod 2020 etablere ca. 40.000 job. Hvis man ikke medregner fortrængning, er det tal langt, langt højere. Det er dog immer væk et ganske pænt antal arbejdspladser, der ligger i Danmark.

Så var både Enhedslisten og Venstre inde på, at den biogas, vi laver, skal være bæredygtig. Ingen har lyst til, at hele Danmark skal beplantes med majs, som der laves biogas af, kan jeg forstå, og jeg kan sige, at det heller ikke er en vision, jeg har, og at vi derfor skal sikre os, at den biogas og i det hele taget den biomasse, vi benytter, skal være bæredygtig.

Jeg forventer, at vi i forligskredsen inden sommerferien kan blive enige om et kommissorium for den bioenergianalyse, som vi er enige om, og at vi måske allerede inden for et år kan få den færdiggjort, sådan så vi kan komme mange af de her problemstillinger til livs. Det tager jeg også gerne en drøftelse af hurtigt i forligskredsen.

Jeg er glad for, at forligspartierne har vist, at de er ansvarlige partier, der tager fremtidens udfordringer alvorlig. Jeg vil gerne igen takke for den positive interesse, som Tinget på den baggrund har udtrykt for lovforslaget i dag, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om de enkelte elementer i udvalget.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.