L 175 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven.

(Nedlæggelse af Center for Energibesparelser).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-04-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 10-05-2012
Betænkning afgivet 31-05-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-06-2012
3. behandlet, vedtaget 08-06-2012
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Resumé:
Loven nedlægger Center for Energibesparelser (Go’ Energi), som blev etableret i marts 2010 for at fremme effektiv brug af energi i husholdninger, i det offentlige og i erhvervslivet.

Loven er en opfølgning på aftalen fra den 22. marts 2012 om dansk energipolitik 2012-2020, som er indgået mellem regeringen (S, RV og SF) og et flertal af partierne i Folketinget (V, DF, EL og KF). I aftalen indgår en betydelig styrkelse af energispareindsatsen og en række konkrete tiltag, som finansieres ved at afvikle kampagne- og informationsaktiviteter i Center for Energibesparelser. Centerets resterende midler og aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen.
Afstemning:
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget