L 158 Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

(Størrelsen af grundvederlag til ministre og beregning af ministres eftervederlag).

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-04-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 26-04-2012
Betænkning afgivet 09-05-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-05-2012
3. behandlet, vedtaget 24-05-2012
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Loven ændrer lov om vederlag og pension m.v. for ministre på to punkter. Det gælder reglerne om størrelsen af grundvederlaget til ministre og reglerne om beregning af eftervederlagsperioden for afgåede ministre. Nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012, der blev gennemført i 2010, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, forlænges til også at gælde i årene 2013, 2014 og 2015. Samtidig sker der med virkning fra den 1. april 2012 en teknisk opskrivning af grundvederlagets grundbeløb. Beregningen af eftervederlagsperioden for afgåede ministre ændres, så tidligere ministerperioder, der allerede har udløst eftervederlag, ikke på ny medtages ved beregningen. Det sikres samtidig, at en afgået minister ved til- og fratrædelser inden for kortere tidsrum ikke mister tidligere erhvervet ret til eftervederlag.
Afstemning:
Vedtaget 103 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget