Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 2. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Størrelsen af grundvederlag til ministre og beregning af ministres eftervederlag).

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 13.04.2012. 1. behandling 26.04.2012. Betænkning 09.05.2012).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Søren Espersen.

Jeg tager egentlig ordet her i et forsøg på at lokke Liberal Alliance herop for at forklare deres stilling. Det her er et underligt forslag, for det er sådan en regering, der kommer, ligesom den tidligere regering gjorde, og beder om, om man ikke godt kan få lov at gå ned i løn, og om man ikke godt kan få lov at få skåret 5 pct. af sin løn i de næste 3 år, fordi vi er i krise og det er det rigtige at gøre. Det gjorde den tidligere regering, det gør den nye regering også, al ære for det.

Jeg har sådan lige regnet ud, at det er noget med 40.000-50.000 kr. pr. minister pr. år, og det er noget med 1-1,5 mio. kr. – jeg er ikke ret god til hovedregning, men deromkring. Der kommer regeringen og spørger, om den kan få lov til at spare de penge for staten, og om den kan få lov til at gå ned i løn. Så meddeler Liberal Alliance bare sådan ganske kynisk og koldt: Vi indstiller lovforslaget til forkastelse ved tredje behandling. Det kunne være interessant at høre, hvorfor skatteyderne ikke må få lov til at spare 1-1,5 mio. kr. Jeg ved, at man er utrolig meget optaget af borgernes penge, så kunne vi få en forklaring på det?

Tak til hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Der er nogle, der sidder og taler om, at de er pengene værd. Det er nu ikke derfor.

Jeg vil først og fremmest sige, at jeg egentlig troede, at Dansk Folkeparti var til stede ved førstebehandlingen, for der fremgik det jo af min ordførertale, hvorfor det var, at Liberal Alliance ikke er tilhænger af det pågældende lovforslag. Jeg fortalte også allerede dengang, at vi jo heller ikke støttede forslaget, da den daværende VK-regering kom med et lignende forslag.

Vi synes ikke, at lønniveauet er det største problem. Vi synes, det største problem er, at politikerne herinde har en for stor tendens til at lave særregler for deres løn- og ansættelsesforhold i øvrigt. Det er ikke lønnen i sig selv, der er problemet. Hvis man gerne vil spare pengene, synes jeg da, at statsministeren skulle være blevet ved de 19 ministre i stedet for at udvide med 4. For vores skyld kunne hun sådan set have taget 7 mere med i købet, så havde man sparet rigtig mange penge. Så hvis der er et ønske i Folketinget om at spare rigtig mange penge og ikke et eller andet lille plat symbolsk beløb, er vi friske, og det håber jeg at Dansk Folkeparti vil hjælpe os til, når der kommer en borgerlig regering efter næste valg.

Hr. Søren Espersen.

Jeg synes, at det er meget arrogant at sige, at 1-1,5 mio. kr. bare er sådan nogle symbolske småpenge. Jeg tror, at der vil være mange sådan væresteder, sociale institutioner rundtomkring i København, der vil være interesseret i at høre, at det betragter Liberal Alliance altså bare som sådan noget fuldstændig ligegyldigt symbolpolitik, og at hvis ministrene var skåret ned til 19, så havde det været helt anderledes, og der havde været helt anderledes større beløb at spare.

Nu er det jo, som det er, og jeg synes, at det er nogle bortforklaringer. Når en regering kommer med åbent og ærligt ansigt og beder befolkningen, om ikke man godt kan få lov til at gå ned i løn, så sætter Liberal Alliance sig bare imod. Det synes jeg ikke er nogen ordentlig forklaring.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg synes, at Folketingets partier skulle tage den kendsgerning, at Danmark igennem de seneste 20-25 år relativt set er blevet et land, der er blevet fattigere, alvorligt, og at vi på grund af den politik, som skiftende regeringer har ført, både borgerligt ledede og socialdemokratisk ledede regeringer, også står dårligere. Den udfordring tager man overhovedet ikke seriøst. Det, som man til gengæld gør, er, at man godt vil lade, som om man gør noget. Når det er billigt, når det er gratis, når det ikke koster noget, kan Folketinget stort set godt samles om at lave noget, der er et symbolpolitisk tiltag, men når det gør ondt, så kniber det med initiativlysten. Hvis man syntes, det var så godt med en nedgang på 5 pct., så kunne man jo overveje at lade antallet af alle offentligt ansatte og alle offentlige overførsler blive skåret ned med 5 pct. Lad os dog alle være i samme båd, hvis det er det, man vil. Så vil vi have sparet 32 mia. kr., og så vil vi jo være nået et godt stykke af vejen med hensyn til at få fjernet det underskud, som hr. Søren Espersen bl.a. har stået bag.

Hr. Søren Espersen.

Jamen nu kommer der en hel masse andre spareting ind i det, som man kunne indføre. Det er i øvrigt sådan, at vi senere i dag skal behandle et beslutningsforslag fra Liberal Alliance med en samlet udgift på omkring 16-17 mia. kr., som vi skal finde, så de har masser af penge at bruge af. Men her kommer der altså nogen, der siger: Kan vi ikke godt få lov til at betale noget mindre? Og der er stadig væk ikke kommet nogen fornuftig forklaring på, hvorfor et beløb på 1-1,5 mio. kr. ikke er værd at spare. Det er nogle penge, som man kunne give til nogle andre, f.eks. til nogle sociale institutioner, til nogle væresteder osv. Var det alligevel ikke noget, der var værd at overveje?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jamen så blev det jo afsløret: Det handlede jo ikke om at spare, det handlede om at give til nogle andre. Altså, give, give, give er det, man vil herindefra, men spareiveren er ikke særlig stor, når det kommer til stykket, åbenbart heller ikke fra hr. Søren Espersens side. Det er med en enkelt kort bemærkning blevet afsløret fra Folketingets talerstol. Mere har jeg sådan set ikke at tilføje i den sag.

Der er vist heller ikke andre, der vil føje noget til, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.