Fremsat den 12. juni 2012 af Ulla Tørnæs (V) og Bent Bøgsted (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om regulering af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til lov, der regulerer faglige organisationers konfliktret, således at der ikke lovligt kan etableres en konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå overenskomst for et fagligt område, der allerede er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisati?on, medmindre der foreligger tungtvejende grunde hertil.

Bemærkninger til forslaget

Det er et hovedprincip på det danske arbejdsmarked, at der ikke lovgives om løn- og ansættelsesforhold, herunder også konfliktretten og forholdet mellem de faglige organisationer. Samspillet mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer reguleres alene gennem særlige organisationsaftaler mellem to overenskomstparter, som f.eks. Hovedaftalen mellem DA og LO.

Dette betyder, at der ikke på tværs af forskellige overenskomstsystemer, hvor lønmodtagerorganisationerne ikke er medlem af samme hovedorganisation, er indgået aftaler, så der er en gensidig respekt og anerkendelse af konkurrerende overenskomster. Reguleringen af dette forhold kan i realiteten alene reguleres gennem lovgivning eller ved retspraksis. Den gældende retspraksis er, at de faglige organisationer har en meget vidtgående konfliktret og især sympatikonfliktret over for arbejdsgivere, der allerede har tiltrådt en overenskomst med en faglig organisation, der ikke er inden for samme hovedorganisation.

For at en hovedkonflikt eller en sympatikonflikt anses for lovlig, stilles der end ikke krav om, at den konfliktende faglige organisation skal have medlemmer på virksomheden. Der er alene en begrænsning i, hvilke kampmidler der må anvendes. Det er således illegitimt at anvende fysisk blokade eller opfordring til kundeboykot.

For en vurdering af en konflikts lovlighed er det afgørende, om en virksomhed har indgået en overenskomst med en faglig organisation inden for samme hovedorganisation eller med en konkurrerende faglig organisation. Arbejdsgiverens interesse i at undgå dobbelt overenskomstdækning er i praksis alene beskyttet, når der er tale om to forbund inden for samme hovedorganisation.

I det tilfælde, hvor den eksisterende overenskomst er indgået med en faglig organisation, der ikke hører under samme hovedorganisation som den overenskomstkrævende, er kravet til lovligheden af en konflikt alene, at den faglige organisation repræsenterer et betydeligt antal medlemmer på landsplan.

Konsekvensen af den gældende retstilstand er, at den konfliktende faglige organisation i realiteten bærer en meget lav konfliktrisiko, idet den i langt de fleste tilfælde ikke har eller har kun ganske få medlemmer på virksomheden, der iværksættes konflikt imod. Derimod har virksomheden en særdeles høj risiko ved konflikten, idet sympatikonflikter, hvor virksomheden ikke kan modtage og afsætte sine varer, betyder, at det gælder virksomhedens overlevelse, ligesom de medarbejdere, der arbejder på virksomheden, risikerer at miste deres job. Der er derfor på ingen måde tale om en konflikt mellem to jævnbyrdige parter. Derfor vil der ved disse konflikter i høj grad være tale om, at den faglige organisation misbruger sin monopollignende status.

Forslaget til regulering af konfliktretten er begrænset til at gælde, hvor en virksomhed for et fagligt område allerede er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation.

Begrebet »en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation« er anvendt både i ferieloven og arbejdsmiljøloven. Det er anvendt for at sikre en vis beskyttelse af medarbejderne. En landsdækkende lønmodtagerorganisation må formodes at have den fornødne indsigt til at kunne varetage lønmodtagernes interesse på et kvalificeret niveau.

Forslaget om, at der i de tilfælde, hvor der foreligger meget stærke grunde, kan iværksættes konflikt, er en pendant til den begrænsning, der er i konfliktretten, hvor de konkurrerende faglige organisationer er inden for samme hovedorganisation. Ved at anvende denne formulering knyttes forslaget op på en kendt og nugældende retstilstand. Der skabes på denne måde en ligestilling mellem de faglige organisationer uden hensyntagen til, om de er inden for eller uden for samme hovedorganisation.

I retspraksis er det således accepteret, at der kan iværksættes en konflikt ud fra et rimeligheds- eller omgåelsessynspunkt.

For det første vil det således fortsat være lovligt at iværksætte en konflikt med henblik på at sikre overenskomstdækning, hvis den konfliktende organisation kan påvise, at den overenskomstbærende organisation ikke kontinuerligt har sikret en rimelig overholdelse af den på virksomheden gældende overenskomst.

For det andet vil forslaget indebære, at en virksomhed, der allerede har modtaget et konfliktvarsel, ikke vil kunne søge ly hos en konkurrerende faglig organisation. Her vil det fortsat være lovligt at anvende konflikt til støtte for overenskomstkravet.

Afsluttende bemærkning

Med gennemførelse af dette forslag sikres:

1) arbejdsgiveres organisationsfrihed,

2) fair konkurrence mellem faglige organisationer, og

3) at ideologiske kampe mellem konkurrerende faglige organisationer ikke føres på virksomheden og dermed bliver arbejdsgiverens problem.

.

Skriftlig fremsættelse

Ulla Tørnæs (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regulering af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst.

(Beslutningsforslag nr. B 92)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.