Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Bygningsudvalget den 31. maj 2012
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. april 2012 og var
til 1. behandling den 24. maj 2012. Beslutningsforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af DF og LA) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i udvalget (DF og LA)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Liberal Alliances medlem af udvalget tilslutter sig princippet
om, at mennesker bør sættes før systemet, og er
derfor klar til at afskaffe tilslutningspligten og
forblivelsespligten. Liberal Alliance noterer med beklagelse, at
der i dag er klare eksempler på, at det modsatte princip
gør sig gældende. Borgere tvinges mod deres eget
ønske til at tilslutte sig fjernvarmeværker, der
fratager dem deres frie valg af energiform og sætter dem i
store økonomiske vanskeligheder. Det er forståeligt,
at det fører til protester fra helt almindelige mennesker i
hele landet.
Liberal Alliance finder det uanstændigt over for
borgerne, at man med tilslutningspligt og forblivelsespligt i
hånden laver indgreb i deres privatøkonomi, som de
ikke har noget forsvar imod. Veldrevne fjernvarmeværker
bør naturligvis kunne fungere på helt almindelige
konkurrencemæssige vilkår, hvor pris og kvalitet
dikterer antallet af kunder i butikken. Med et fjernvarmesystem,
der mange steder i landet er en stor succes, vil
varmeløsninger baseret på frihed og ikke tvang
naturligvis være meget konkurrencedygtige.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Henrik Sass Larsen (S) Jens Joel
(S) Karin Gaardsted (S) Ole Hækkerup (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S) Flemming Møller
Mortensen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte
Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd.
Jesper Petersen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn
(EL) Thomas Danielsen (V) nfmd.
Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt
(V) Ellen Trane Nørby (V) Ulla Tørnæs (V)
Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) René Christensen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 77
Bilagsnr. | Titel |
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
2 | 1. udkast til betænkning |