Fremsat den 17. april 2012 af Pernille
Skipper (EL), Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af en offerfond
Folketinget pålægger regeringen at tage de
nødvendige initiativer til oprettelse af en særlig
offerfond, der har til formål generelt at øge
opmærksomheden på og viden om ofres situation og
generelt at styrke behandlingen af og støtten til ofre for
forbrydelser.
Fonden skal kunne finansiere foreninger og projekter, som
generelt støtter og forbedrer forholdene for ofre for
for?brydelser eller øger opmærksomheden på og
viden om området. Fonden skal eksempelvis kunne give
støtte til rådgivningscentre for voldtægtsofre,
finansiere driften af den eksisterende offerrådgivning,
støtte forskning og uddannelse inden for området og
finansiere eller igangsætte nye tiltag, eksempelvis
mentorordninger for ofrene eller tilsvarende.
Fonden skal desuden dokumentere og monitorere udviklingen inden
for indsatsen over for ofre for forbrydelser.
Endelig skal fonden, i det omfang det er muligt, dække den
egenbetaling, der er i dag for psykologhjælp, især for
ofre der ikke har høje indtægter. Denne mulighed for
friholdelse af offeret for betaling af samtalerne skal ikke
begrænses til de 12 samtaler, som der i dag maksimalt gives
tilskud til.
Fonden finansieres efter svensk forbillede, ved at personer
dømt for strafbare forhold, som kan give
fængselsstraf, pålægges at betale en afgift, og
via et passende beløb til opstart af fonden, som tages fra
de generelle reserver.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en langt
mere sammenhængende indsats for ofre for kriminalitet og at
sikre, at denne indsats også på sigt kan udvikle sig.
Etableringen af en offerfond vil kunne betyde, at man tager
konkrete skridt for at hjælpe ofrene i dag, at man samtidig
kan følge udviklingen inden for området, og at man for
fremtiden hurtigt kan igangsætte nye initiativer uden en
besværlig lovgivningsproces. En central offerfond vil give
flere muligheder for at yde støtte til aktiviteter, der kan
hjælpe og støtte ofre for kriminalitet, deres
pårørende og vidner til kriminalitet. Samtidig vil en
finansiering af fondens aktiviteter gennem en afgift, der
pålægges dømte, signalere, at staten står
på ofrenes side.
Offerfondens opgaver
Offerfondens mål bør være at tildele midler
til projekter m.v., som har et klart offerperspektiv.
Formålet skal være at forbedre situationen for ofre i
almindelighed. Det betyder, at fondens formål skal være
både at øge opmærksomheden på og viden
omkring ofrenes situation og generelt at forbedre behandlingen af
og støtten til ofre for forbrydelser.
Der er i den seneste tid kommet mange gode forslag frem i den
offentlige debat om, hvordan vi kan styrke hjælpen og
støtten til ofre for kriminalitet. Det gælder
eksempelvis udviklingen af en mentorordning, så hvert enkelt
offer får tildelt en mentor, der kan hjælpe offeret
videre, fungere som bisidder i forbindelse med sagsbehandling hos
det offentlige m.v. Det er dog vigtigt, at en sådan
mentorordning bliver adskilt fra det almindelige offentlige system,
så offeret har tillid til, at mentoren fungerer
uafhængigt og hele tiden har offerets ve og vel som
førsteprioritet. En sådan ordning vil derfor med
fordel kunne etableres og finansieres gennem offerfonden.
Offerfonden vil desuden kunne give støtte til andre
generelle projekter, der iværksættes for at
støtte ofre, deres familier og vidner til forbrydelser,
f.eks. rådgivningscentre, tilskud til at etablere adskilte
venterum i retsbygninger m.v. Det vil desuden være oplagt, at
fonden bevilliger midler til eksempelvis kampagne- og
informationsvirksomhed og selv tager initiativ til
oplysningsvirksomhed.
Samtidig er det problematisk, at ofre for forbrydelser i dag kun
kan få dækket 60 pct. af udgifterne til psykolog, og
maksimalt for så vidt angår 12 psykologsamtaler. Det er
langt fra altid nok, hvis man skal bearbejde et stort traume efter
f.eks. overfald eller voldtægt. Et overfald giver ikke kun
fysiske, men også psykiske skader, som man bør kunne
få behandlet gratis. Samtidig betyder egenbetalingen på
40 pct., at især mennesker, som ikke har høje
indtægter, vil være tilbøjelige til at undlade
at få den hjælp, de har behov for. Offerfonden
bør derfor kunne dække egenbetalingen for
psykologsamtaler - også ud over de 12 samtaler, som i dag er
loftet - men det skal forinden undersøges om dette rent
økonomisk vil være muligt for fonden og i så
fald i hvilket omfang.
En væsentlig opgave for offerfonden bør desuden
være den systematiske dokumentation og forskning på
området. I dag forskes der kun sporadisk i ofrenes situation,
og Offerrådgivningen har ikke ressourcer til systematisk at
dokumentere udvikling og behov for ofrene i Danmark. Det er i sig
selv et problem, men det forhindrer også udvikling af den
støtte og hjælp der gives, når nye muligheder og
problemer ikke identificeres og dokumenteres.
I relation hertil bør offerfonden kunne tildele midler
til eller selv kunne gennemføre uddannelsesindsatser
på området, f.eks. efteruddannelse af personer, der
gennem deres arbejde kommer i kontakt med ofre for forbrydelser,
eller frivilligt aktive i organisationer, som arbejder med ofre for
forbrydelser. Det ville f.eks. være oplagt, at uddannelsen af
Offerrådgivningens aktive blev finansieret af
offerfonden.
Midlerne i fonden skal kunne søges bredt af både
almennyttige organisationer, offentlige og private institutioner,
samt forskere, som ønsker at forske i f.eks. viktimologi.
Fondens muligheder for at tildele midler bør desuden
være bredt afgrænset, så længe der er tale
om et klart offerperspektiv.
Finansiering af fonden
Offerfonden bør etableres efter svensk forbillede, hvor
offerfonden (»Brottsofferfonden«) finansieres gennem en
afgift, der pålægges personer, som dømmes for en
lovovertrædelse, der kan medføre fængselsstraf.
Således vil strafbare forhold, der efter lovgivningen kan
medføre fængselsstraf, betyde, at den dømte
skal betale en afgift til fonden på 400-500 kr.
Beløbets nøjagtige størrelse bør
fastsættes ud fra overvejelse om på den ene side
behovet for tilstrækkelige indtægter til at opfylde
formålet og på den anden side, at afgiften ikke
må blive så stor, at det påvirker betalingsevnen
i forhold til bøder og erstatning.
Selvsagt vil der formentlig være behov for et indskud til
fonden til etablering, opstart og drift, indtil der kommer
indtægter i form af de pålagte afgifter. Dette behov
bør kunne dækkes via de generelle reserver.
Ved at finansiere fonden gennem en afgift, der
pålægges gerningspersoner, finder vi ikke blot
fornødne midler til fondens opgaver, men signalerer
også samtidig, at staten står på ofrenes
side.
Det er væsentligt at påpege, at der med dette
forslag ikke er en intention om et opgør med de eksisterende
muligheder for erstatning til ofre for forbrydelser.
Tværtimod er det med dette forslag intentionen at
pålægge gerningsmænd en »generel«
erstatning, som ikke går direkte til det konkrete offer i den
konkrete sag, men til generelle indsatser og tilbud i forhold til
at hjælpe ofre videre i livet.
Skriftlig fremsættelse
Pernille
Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af en offerfond.
(Beslutningsforslag nr. B 76)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.