Fremsat den 11. april 2012 af
økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af traktaten af 2. marts
2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske
og Monetære Union (finanspagten)
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark
ratificerer traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og
styring i Den Økonomiske og Monetære Union
(finanspagten).
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Beslutningsforslaget har til formål at
indhente Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af
traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den
Økonomiske og Monetære Union (finanspagten) jf.
grundlovens § 19, stk. 1.
Finanspagtens overordnede formål er at
fremme budgetdisciplin gennem en finanspolitisk aftale,
at styrke samordningen af de kontraherende EU-medlemsstaters
økonomiske politikker og at forbedre styringen i
euroområdet for derved at støtte opnåelsen af
Den Europæiske Unions mål om bæredygtig
vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social
samhørighed. Den centrale bestemmelse i finanspagtens
artikel 3 indeholder et generelt krav om, at saldoen på de
offentlige finanser skal være i balance eller overskud.
Kravet om budgetbalance har til formål at sikre stabiliteten
i euroområdet som helhed, samt at medlemsstaterne opretholder
sunde og holdbare offentlige finanser og forhindrer, at det samlede
offentlige underskud bliver uforholdsmæssigt stort.
Finanspagten er udformet som en aftale mellem 25
stater. Det drejer sig om de nuværende medlemmer af EU
bortset fra Storbritannien og Tjekkiet. Det følger af
finanspagtens artikel 1, stk. 2, at pagten finder fuldt ud
anvendelse på de kontraherende stater, der har euroen som
valuta (herefter eurolande). Det følger endvidere af artikel
1, stk. 2, at pagten også gælder for andre
kontraherende stater (end eurolandene) i det omfang og under de
betingelser, der er fastsat i artikel 14.
Artikel 14, stk. 5, indeholder bestemmelser for
lande, som har ratificeret finanspagten, men som ikke deltager i
euroen, herunder lande, som står uden for euroen, fordi de
endnu ikke opfylder de nødvendige betingelser (lande med
dispensation), og Danmark, som har en undtagelse. Artiklen
indebærer, at finanspagten gælder for disse lande fra
den dag, hvor beslutningen om at ophæve dispensationen eller
undtagelsen har virkning, medmindre det pågældende land
erklærer at ville være bundet af alle eller nogle af
bestemmelserne i finanspagtens afsnit III og IV fra et tidligere
tidspunkt.
I forbindelse med deponeringen af Danmarks
ratifikationsinstrument har regeringen til hensigt at afgive en
erklæring om, at Danmark ønsker at være bundet
af alle de bestemmelser i finanspagtens afsnit III og IV, som er
åbne for deltagelse af EU-medlemsstater, der ikke har euroen
som valuta (herefter ikke-eurolande).
Dette vil indebære, at Danmark bliver
omfattet af finanspagtens afsnit I om »Formål og
anvendelsesområde«, afsnit II om
»Sammenhæng med og forholdet til EU-retten«,
afsnit III om »Finanspolitisk aftale« (med undtagelse
af artikel 7 om forpligtelsen til under nærmere
omstændigheder at støtte forslag og henstillinger fra
Europa-Kommissionen, der kun gælder for eurolande), afsnit IV
om »Samordning af økonomisk politik og
konvergens« (med undtagelse af artikel 10, 1. led, der
omhandler aktiv brug af specifikke foranstaltninger for
eurolandene) samt afsnit VI om »Generelle og afsluttende
bestemmelser«.
Artikel 14, stk. 4, fastsætter, at
finanspagtens afsnit V, uanset artikel 14, stk. 3 og 5, finder
anvendelse på alle de berørte kontraherende stater fra
datoen for pagtens ikrafttrædelse.
For så vidt angår afsnit V om
»Styringen i Euroområdet« følger det af
artikel 12, stk. 3, at stats- og regeringscheferne for de
ikke-eurolande, som har ratificeret finanspagten, deltager i
drøftelserne på eurotopmøder vedrørende
de kontraherende staters konkurrenceevne, ændringen i den
globale arkitektur i euroområdet og de grundlæggende
regler, der vil gælde for euroområdet i fremtiden, samt
når det er hensigtsmæssigt og mindst én gang om
året i drøftelser om specifikke spørgsmål
vedrørende gennemførelsen af pagten. Endvidere
fremgår det af artikel 12, stk. 6, at formanden for
eurotopmødet holder de kontraherende parter, der ikke har
euroen som valuta, og de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union nøje underrettet om forberedelsen og
resultatet af eurotopmøderne.
Finanspagtens artikel 13 i afsnit V vil
også omfatte Danmark. Heraf følger, at som fastsat i
afsnit II i protokol (nr. 1) om de nationale parlamenters rolle i
Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til
traktaterne om Den Europæiske Union, vil Europa-Parlamentet
og de kontraherende staters nationale parlamenter i
fællesskab tilrettelægge og fremme en konference af
repræsentanter for de relevante udvalg i Europa-Parlamentet
og repræsentanterne for de relevante udvalg i de nationale
parlamenter for at drøfte finanspolitik og andre
spørgsmål, der henhører under finanspagten.
Danmarks forpligtelser i medfør af
finanspagten til at vedtage lovgivning gennemføres ved
forslag til budgetlov og relaterede love. Budgetloven forventes
fremsat i Folketinget ultimo april 2012 bl.a. med det formål
at indføre »budgetbalancereglen« (jf. afsnit 3
nedenfor) i dansk ret.
Justitsministeriet har i notat af 22. februar
2012 om visse forfatningsretlige spørgsmål i
forbindelse med Danmarks ratifikation af finanspagten
anført, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der for
Danmarks vedkommende ikke med finanspagten overlades
beføjelser som omtalt i grundlovens § 20. Det er
desuden anført, at Justitsministeriet finder, at dansk
ratifikation af finanspagten ikke rejser andre
spørgsmål i forhold til grundloven. Det er på
den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan
ratificere finanspagten efter den almindelige bestemmelse i
grundlovens § 19, og at Danmarks tilslutning til finanspagten
ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens
§ 20, eller at grundloven ændres.
Det indebærer, at Danmarks tilslutning til
finanspagten kan ske på baggrund af et samtykke fra
Folketinget og ikke kræver folkeafstemning efter
grundloven.
Det er endvidere vurderingen, at dansk deltagelse
i finanspagten er forenelig med Danmarks euroforbehold. Det danske
euroforbehold er defineret som en begrænsning af Danmarks
deltagelse i visse dele af det økonomiske og monetære
samarbejde inden for EU-traktaterne. Det danske euroforbehold
består i, at Danmark, ligesom de øvrige
ikke-eurolande, ikke deltager i den fælles valuta (euroen),
ikke har overladt visse beføjelser til Den Europæiske
Centralbank ift. pengepolitik, ikke deltager i den fælles
pengepolitik samt ikke deltager i visse dele af det
økonomiske samarbejde, herunder pålæg og
sanktioner i form af deponeringer og bøder i tilfælde
af manglende efterlevelse af henstillinger under Stabilitets- og
Vækstpagten. Dansk deltagelse i finanspagten er forenelig med
euroforbeholdet, fordi det danske forbehold er defineret i forhold
til EU-traktaterne, og finanspagten er en folkeretlig aftale uden
for EU-traktaterne. Endvidere gælder det, at ingen af de
bestemmelser i finanspagten, som Danmark kan deltage i, svarer
indholdsmæssigt til de bestemmelser i EU-traktaterne, som er
omfattet af euroforbeholdet. Der kan herved henvises til
Udenrigsministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets
notat af 24. februar 2012 om forholdet mellem det danske
euroforbehold og finanspagten.
Finanspagten indeholder ikke i sig selv
bestemmelser, der fastlægger betingelser for at træde
ud af pagten. Danmark har ifølge folkeretten adgang til at
forhandle sig frem til en udtræden af finanspagten efter
aftale med de øvrige lande. Den folkeretlige mulighed for
udtræden er således den samme som for alle Danmarks
øvrige internationale forpligtelser, hvor der ikke er
fastsat specifikke bestemmelser om udtræden.
Ratifikationen af finanspagten omfatter ikke
Grønland og Færøerne.
2. Tilblivelse af traktaten om
stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og
Monetære Union (finanspagten) og Danmarks
undertegnelse
På et møde i Det Europæiske
Råd d. 9. december 2011 nåede stats- og
regeringscheferne for eurolandene til enighed om at styrke de
finanspolitiske regler gennem en ny finanspolitisk aftale. En
række ikke-eurolande, herunder Danmark, og
repræsentanter fra Europa-Parlamentet har også deltaget
i forhandlingerne om udmøntningen af Det Europæiske
Råds beslutning i form af finanspagten.
På et uformelt møde i Det
Europæiske Råd d. 30. januar 2012 blev stats- og
regeringscheferne for EU's medlemsstater med undtagelse af
Storbritannien og Tjekkiet enige om aftaleteksten til finanspagten.
Stats- og regeringscheferne for EU's medlemsstater, herunder
Danmark, med undtagelse af Storbritannien og Tjekkiet undertegnede
herefter finanspagten i marginen af et møde i Det
Europæiske Råd d. 2. marts 2012.
Folketinget, herunder særligt Folketingets
Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn, har ved flere
lejligheder behandlet finanspagten, herunder på møder
i Folketingets Europaudvalg d. 20. januar 2012 og d. 12. marts 2012
samt i Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn d.
8 og 13. december 2011, d. 25. januar 2012, d. 7. og 29. februar
2012 samt d. 6. marts 2012.
3. Finanspagtens formål og
indhold
Afsnit I (artikel I) fastsætter
finanspagtens formål og anvendelsesområde.
I artikel 1, stk. 1, fastsættes
finanspagtens overordnede formål om at fremme budgetdisciplin
gennem en finanspolitisk aftale, at styrke samordningen af de
kontraherende EU-medlemsstaters økonomiske politikker og at
forbedre styringen i euroområdet for derved at støtte
opnåelsen af Den Europæiske Unions mål om
bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne
og social samhørighed. Det følger af finanspagtens
artikel 1, stk. 2, at pagten finder fuldt ud anvendelse på de
kontraherende stater, der har euroen som valuta. Det følger
endvidere af artikel 1, stk. 2, at pagten også gælder
for andre kontraherende stater end eurolandene i det omfang og
under de betingelser, der er fastsat i artikel 14.
Afsnit II (artikel 2) omhandler finanspagtens
sammenhæng med og forhold til EU-retten.
Afsnit III (artikel 3-8) omhandler finanspagtens
finanspolitiske forpligtelser.
Artikel 3 fastsætter et generelt krav om,
at saldoen på de offentlige finanser skal være i
balance eller overskud. Reglen om budgetbalance indebærer
særligt, at den årlige strukturelle offentlige saldo
(dvs. den årlige offentlige saldo korrigeret for
konjunkturbevægelser, engangsforanstaltninger og midlertidige
forhold) skal svare til de landespecifikke mellemfristede
mål, som er fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten, og
med en generel nedre grænse for et strukturelt underskud
på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (herefter BNP).
Danmark vil kunne basere efterlevelsen af budgetbalancereglen i
budgetloven på egne beregninger og skøn for den
strukturelle saldo.
Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra b,
at de kontraherende stater skal sikre hurtig tilpasning til deres
respektive balancekrav. Der skal foretages en evaluering af
fremskridtene hen imod det mellemfristede mål og
overholdelsen heraf. Evalueringen skal foretages på grundlag
af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference,
herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med
Stabilitets- og Vækstpagten.
Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra c,
at de kontraherende stater kan afvige fra deres balancekrav under
såkaldte exceptionelle omstændigheder fastsat i stk. 3,
litra b, som en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for
den pågældende kontraherende parts kontrol og som har
en afgørende virkning på de samlede offentlige
finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk
tilbageslag som fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten,
forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke
bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i
fare.
Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra d,
at når den procentdel, som den samlede offentlige gæld
udgør af BNP i markedspriser, er væsentligt under 60
procent, og risiciene med hensyn til de offentlige finansers
holdbarhed på lang sigt er lave, kan den nedre grænse
for det i litra b, angivne mellemfristede mål nå op
på et strukturelt underskud på højst 1 procent
af BNP i markedspriser. Stabilitets- og Vækstpagtens krav til
Danmarks landespecifikke mellemfristede mål for det
strukturelle underskud er dog aktuelt fastsat til 0,5 procent af
BNP på grund af kravet om en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin i forhold til grænsen for det faktiske
underskud på 3 procent af BNP. Det skyldes, at Danmark
får en relativt stor svækkelse af de offentlige
finanser som følge af stigende udgifter til
overførsler mv. samt faldende skatteindtægter (de
automatiske stabilisatorer), når der er lavkonjunktur. Et
strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP vil under
gennemsnitlige lavkonjunkturer således indebære, at det
faktiske underskud ikke overskrider grænsen på 3
procent af BNP.
Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e,
at hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra
balancekravet eller tilpasningen hertil, skal der automatisk
igangsættes en national korrektionsmekanisme.
Korrektionsmekanismen skal sikre gennemførelsen af tiltag
til at korrigere afvigelserne i løbet af en given periode.
Europa-Kommissionen skal foreslå nogle fælles
overordnede principper for korrektionsmekanismen.
Artikel 4 fastsætter en regel for reduktion
af den offentlige bruttogæld, når denne gæld
overstiger EU-traktaternes grænse på 60 procent af
landets BNP, særligt at gælden skal nedbringes med 5
procent af forskellen mellem gælden og de 60 procent på
linje med reglen for gældsreduktion i Stabilitets- og
Vækstpagten.
Artikel 5 fastsætter en forpligtelse til,
at kontraherende stater, der er omfattet af EU-traktaternes
procedure for uforholdsmæssigt store underskud (artikel 126 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), og
således eksempelvis har en henstilling om at bringe det
offentlige underskud ned under 3 procent til en given frist, skal
fremlægge et såkaldt partnerskabsprogram.
Partnerskabsprogrammet skal gøre rede for de
strukturreformer, som skal gennemføres for at sikre en
holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud,
dvs. en varig nedbringelse af underskuddet til under 3 procent af
BNP.
Artikel 6 omfatter en forpligtelse til at
orientere Ministerrådet og Europa-Kommissionen om planer for
udstedelse af offentlige gældsbeviser f.eks.
statsobligationer til finansiering af offentlige underskud.
Danmark vil ikke deltage i artikel 7 om
forpligtelsen til under nærmere omstændigheder at
støtte forslag og henstillinger fra Europa-Kommissionen, da
artiklen kun gælder eurolande.
Artikel 8, stk. 1, omfatter en bestemmelse om, at
hvis Europa-Kommissionen, efter at den har givet en kontraherende
stat lejlighed til at fremsætte bemærkninger, i en
rapport konkluderer, at den pågældende kontraherende
stat har undladt at opfylde artikel 3, stk. 2, (om indarbejdelse af
balancekravet i national lovgivning), vil sagen blive indbragt for
EU-Domstolen af en eller flere af de kontraherende stater. Finder
en kontraherende stat uafhængigt af Kommissionens rapport, at
en anden kontraherende stat har undladt at opfylde artikel 3, stk.
2, kan den også indbringe sagen for Domstolen. Domstolens dom
er bindende for sagens parter, som skal efterkomme dommen inden for
en frist, som fastsættes af Domstolen.
Artikel 8, stk. 2, indeholder en bestemmelse om,
at hvis en kontraherende stat på baggrund af sin egen eller
Europa-Kommissionens vurdering finder, at en anden kontraherende
stat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
efterkomme Domstolens dom, jf. stk. 1, kan den indbringe sagen for
Domstolen og nedlægge påstand om, at der
pålægges bøder i overensstemmelse med de
kriterier, Europa-Kommissionen har opstillet inden for rammerne af
artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. Hvis den kontraherende stat ikke efterlever
EU-Domstolens afgørelse, kan Domstolen ved en
efterfølgende dom pålægge landet en bøde.
Bøden kan være på op til 0,1 procent af BNP.
Eurolande, som pålægges en bøde, vil skulle
indbetale beløbet til eurolandenes lånemekanisme, ESM,
mens lande uden for euroen, der deltager i aftalen, vil skulle
indbetale beløbet til EU's budget.
Afsnit IV (artikel 9-11) indeholder regler om
styring i euroområdet.
Artikel 9 fastsætter, at de kontraherende
stater sammen skal arbejde for en økonomisk politik, der
fremmer konkurrenceevnen, øger beskæftigelsen,
bidrager yderligere til de offentlige finansers holdbarhed og
øger den finansielle stabilitet.
Artikel 10 indeholder et 1. led, der omhandler
aktiv brug af specifikke foranstaltninger for eurolandene, og et 2.
led, der indebærer, at de kontraherende stater erklærer
sig klar til, når det er hensigtsmæssigt og
nødvendigt, at gøre brug af bestemmelserne om
forstærket samarbejde i EU-traktaterne, i det omfang det er
afgørende for euroområdets rette virkemåde uden
derved at undergrave det indre marked.
Artikel 11 fastsætter en forpligtelse til,
at de kontraherende stater udveksler information og samarbejder om
alle større økonomisk-politiske reformer.
Afsnit V(artikel 12-13) indeholder regler om
styring i euroområdet.
Artikel 12 omhandler eurotopmøder. Det
følger af artikel 12, stk. 3, at stats- og regeringscheferne
for de ikke-eurolande, som har ratificeret finanspagten, deltager i
drøftelserne på eurotopmøder vedrørende
de kontraherende staters konkurrenceevne, ændringen i den
globale arkitektur i euroområdet og de grundlæggende
regler, der vil gælde for euroområdet i fremtiden, samt
når det er hensigtsmæssigt og mindst én gang om
året i drøftelser vedrørende specifikke
spørgsmål om gennemførelsen af pagten.
Endvidere fremgår det af finanspagtens artikel 12, stk. 6, at
formanden for eurotopmødet holder de kontraherende parter,
der ikke har euroen som valuta, og de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union nøje underrettet om forberedelsen
og resultatet af eurotopmøderne.
Artikel 13 fastslår, at Europa-Parlamentet
og de kontraherende staters nationale parlamenter vil
tilrettelægge og fremme en konference, hvor medlemmer af
fagudvalg i de nationale parlamenter og medlemmer af de tilsvarende
fagudvalg i Europa-Parlamentet vil drøfte finanspolitik og
andre spørgsmål, der hører under finanspagten.
Konferencen har hjemmel i afsnit II i protokol (nr. 1) om de
nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er
knyttet som bilag til EU-traktaterne.
Afsnit VI (artikel 14-16) indeholder generelle
regler og afsluttende bestemmelser.
Artikel 14 omhandler ratifikation og
ikrafttræden af finanspagten.
Artikel 14, stk. 1, fastsætter, at
finanspagten ratificeres af de kontraherende stater i
overensstemmelse med deres egne forfatninger.
Artikel 14, stk. 2, vedrører finanspagtens
ikrafttrædelse. Det fremgår af artikel 14, stk. 2, at
finanspagten træder i kraft d. 1. januar 2013, hvis tolv
kontraherende parter, der har euroen som valuta, har deponeret
deres ratifikationsinstrument eller den første dag i
måneden efter, at det tolvte ratifikationsinstrument er
blevet deponeret af en kontraherende part, der har euroen som
valuta, alt efter hvilken dato, der er den tidligste.
Artikel 14, stk. 3 fastslår, at
finanspagten gælder for eurolande fra den første dag i
den måned, der følger efter, at de har deponeret deres
respektive ratifikationsinstrumenter.
Artikel 14, stk. 4, fastsætter, at
finanspagtens afsnit V, uanset artikel 14, stk. 3 og 5, finder
anvendelse på alle de berørte kontraherende stater fra
datoen for finanspagtens ikrafttrædelse.
Artikel 14, stk. 5, fastslår, at
finanspagten gælder for de ikke-eurolande, som ratificerer
finanspagten, fra det tidspunkt, hvor de bliver optaget i euroen,
medmindre landet vælger at være bundet af alle eller
nogle af bestemmelserne i finanspagtens afsnit III og IV på
et tidligere tidspunkt.
Artikel 15 fastlægger, at finanspagten kan
tiltrædes af andre medlemsstater i Den Europæiske Union
end de kontraherende stater.
Endelig fastsætter artikel 16, at der
senest inden fem år efter datoen for finanspagtens
ikrafttrædelse på grundlag af en vurdering af
erfaringen med dens gennemførelse skal tages de
nødvendige skridt i overensstemmelse med traktaten om Den
Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med henblik på at indarbejde
finanspagtens indhold i EU's retlige rammer.
Det bemærkes, at ændring af
EU-traktaterne, og således også ændringer med
henblik på at indarbejde finanspagten i traktaterne,
kræver enstemmighed blandt EU's medlemslande.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Tilslutning til finanspagten er med til at
understøtte troværdigheden af den økonomiske
politik i Danmark. Med henvisning til formålet i finanspagten
om at fremme budgetdisciplinen skønnes de
øvrige kontraherende medlemsstaters ratifikation og
efterlevelse af finanspagten også at kunne få positive
økonomiske konsekvenser for dansk økonomi.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke i
sig selv at have administrative konsekvenser for det
offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Finanspagten er en mellemstatslig aftale.
Finanspagtens forhold til EU-retten er fastlagt i artikel 2, hvoraf
det fremgår, at finanspagten skal anvendes og fortolkes i
overensstemmelse med de traktater, der danner grundlag for Den
Europæiske Union, særligt artikel 4, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Union, og med EU-retten, herunder
reglerne om procedure, når det er nødvendigt at
vedtage sekundær ret. Det fremgår af artikel 2, stk. 2,
at finanspagten anvendes i det omfang, den er forenelig med de
traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og
EU-retten. Den griber ikke ind i Unionens beføjelser til at
handle inden for den økonomiske union.
Visse af finanspagtens bestemmelser skal
udmøntes efterfølgende. Det er muligt, at
udmøntningen vil ske gennem EU-retsakter, der kun omfatter
eurolandene. Det vil i givet fald indebære, at Danmark ikke
vil være omfattet af disse retsakter og deres regler. Med
henblik på at adressere eventuelle spørgsmål om,
hvorvidt finanspagten som mellemstatslig aftale alligevel kunne
forpligte Danmark til sådanne retsakter eller deres indhold,
vil Danmark i forbindelse med ratifikationen af finanspagten afgive
en erklæring. Formålet med erklæringen er
således eksplicit at slå fast, at Danmark ikke i
medfør af finanspagten er folkeretligt bundet, hvis
udmøntningen måtte ske i EU-retsakter, der alene
omfatter eurolande.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Beslutningsforslaget har ikke været sendt i
høring.
Traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet,
samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære
Union (finanspagten) er vedlagt som bilag.
Bilag
TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG
STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM
KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, DEN
HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN
ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, UNGARN,
MALTA, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND
OG KONGERIGET SVERIGE
KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, DEN
HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN
ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, UNGARN,
MALTA, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND
OG KONGERIGET SVERIGE,
i det følgende benævnt "de kontraherende
parter",
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ deres forpligtelse som Den
Europæiske Unions medlemsstater til at betragte deres
økonomiske politikker som et spørgsmål af
fælles interesse,
SOM ØNSKER at fremme betingelserne for en stærkere
økonomisk vækst i Den Europæiske Union og med
henblik herpå at udvikle en stadig tættere samordning
af de økonomiske politikker i euroområdet,
SOM TAGER HENSYN TIL, at nødvendigheden af, at
regeringerne opretholder sunde og holdbare offentlige finanser og
forhindrer, at det samlede offentlige underskud bliver
uforholdsmæssigt stort, er afgørende for at sikre
stabiliteten i euroområdet som helhed og derfor kræver,
at der indføres specifikke regler, herunder en "regel om
budgetbalance" og en automatisk mekanisme til at træffe
korrigerende foranstaltninger,
SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ nødvendigheden af at
sikre, at deres samlede offentlige underskud ikke overstiger
3 % af deres bruttonationalprodukt i markedspriser, og at
deres samlede offentlige gæld ikke overstiger - eller at den
falder tilstrækkeligt i retning af - 60 % af deres
bruttonationalprodukt i markedspriser,
SOM ERINDRER OM, at de kontraherende parter som medlemsstater i
Den Europæiske Union skal afholde sig fra at træffe
foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af
Unionens mål inden for rammerne af den økonomiske
union i fare, især ved at akkumulere gæld uden for de
samlede offentlige regnskaber,
SOM TAGER HENSYN TIL, at stats- og regeringscheferne i
euroområdets medlemsstater den 9. december 2011
nåede til enighed om en styrket arkitektur i Den
Økonomiske og Monetære Union, der bygger på de
traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og
letter gennemførelsen af foranstaltninger, som er truffet
på grundlag af artikel 121, 126 og 136 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde,
SOM TAGER HENSYN TIL, at målet for stats- og
regeringscheferne i euroområdets medlemsstater og i andre af
Den Europæiske Unions medlemsstater er hurtigst muligt at
indarbejde denne traktats bestemmelser i de traktater, der danner
grundlag for Den Europæiske Union,
SOM BIFALDER de lovgivningsforslag for euroområdet,
Europa-Kommissionen fremsatte den 23. november 2011 inden
for rammerne af de traktater, der danner grundlag for Den
Europæiske Union, om styrkelse af den økonomiske og
budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har
eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres
finansielle stabilitet, og om fælles bestemmelser om
overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til
sikring af korrektion af medlemsstaternes uforholdsmæssigt
store underskud og SOM NOTERER SIG, at Europa-Kommissionen agter at
forelægge yderligere lovgivningsforslag for
euroområdet, særligt om forudgående orientering
om planer om udstedelse af gældsbeviser, økonomiske
partnerskabsprogrammer, der præciserer strukturreformerne for
medlemsstater, som er omfattet af en procedure i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, samt samordning af
medlemsstaternes planer om større reformer af den
økonomiske politik,
SOM ERKLÆRER sig rede til at støtte forslag, som
Europa-Kommissionen måtte fremsætte med henblik
på yderligere at styrke stabilitets- og vækstpagten ved
for de medlemsstater, der har euroen som valuta, at indføre
en ny vifte af mellemfristede målsætninger på
linje med de i nærværende traktat fastsatte
begrænsninger,
SOM NOTERER SIG, at Europa-Kommissionen, når den
gennemgår og overvåger budgetforpligtelserne i henhold
til denne traktat, vil handle inden for rammerne af sine
beføjelser i henhold til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, 126
og 136,
SOM navnlig BEMÆRKER, at denne overvågning i
forbindelse med anvendelsen af "reglen om budgetbalance", der er
fastsat i denne traktats artikel 3, vil foregå ved, at der,
når det er hensigtsmæssigt, for hver enkelt
kontraherende part fastsættes landespecifikke mellemfristede
målsætninger og konvergenskalendere,
SOM BEMÆRKER, at de mellemfristede
målsætninger bør ajourføres
regelmæssigt på grundlag af en i fællesskab
aftalt metode, hvis vigtigste parametre også skal
gennemgås regelmæssigt, så de på passende
vis afspejler risiciene ved eksplicitte og implicitte forpligtelser
for de offentlige finanser som omhandlet i målene for
stabilitets- og vækstpagten,
SOM BEMÆRKER, at evalueringen af, om fremskridtene hen
imod de mellemfristede målsætninger er
tilstrækkelige, bør ske på grundlag af en samlet
vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder ved en
analyse af udgifterne eksklusive diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med
de i EU-retten fastsatte bestemmelser, særlig Rådets
forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og
samordning af økonomiske politikker, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011
af 16. november 2011 ("den reviderede stabilitets- og
vækstpagt"),
SOM BEMÆRKER, at den korrektionsmekanisme, de
kontraherende parter skal indføre, bør sigte mod at
korrigere afvigelser fra deres mellemfristede
målsætning eller tilpasningsstien, herunder deres
kumulerede virkning på dynamikken i den offentlige
gæld,
SOM BEMÆRKER, at opfyldelsen af de kontraherende parters
forpligtelse til at indføre "reglen om budgetbalance" i
deres nationale retssystemer i form af bindende, varige og helst
forfatningsmæssige bestemmelser bør være
underlagt Den Europæiske Unions Domstols kompetence i henhold
til artikel 273 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde,
SOM ERINDRER OM, at artikel 260 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde giver Den
Europæiske Unions Domstol beføjelse til at
pålægge en medlemsstat i Den Europæiske Union,
der ikke har efterkommet en af dens domme, betaling af et fast
beløb eller en tvangsbøde og SOM ERINDRER OM, at
Europa-Kommissionen har opstillet kriterier for fastsættelsen
af det faste beløb eller den tvangsbøde, som skal
pålægges til betaling i medfør af denne
artikel,
SOM ERINDRER OM nødvendigheden af at lette vedtagelsen af
foranstaltninger i henhold til Den Europæiske Unions
procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
for de medlemsstater, der har euroen som valuta, for hvilke den
forventede eller faktiske procentdel, som det samlede offentlige
underskud udgør af bruttonationalproduktet, er over
3 %, samtidig med at målet med proceduren kraftigt
underbygges, det vil sige at tilskynde og i givet fald tvinge en
medlemsstat til at nedbringe et eventuelt konstateret
underskud,
SOM ERINDRER OM forpligtelsen for de kontraherende parter, hvis
samlede offentlige gæld overstiger referenceværdien
på 60 %, til at nedbringe den med i gennemsnit en
tyvendedel pr. år som et benchmark,
SOM TAGER HENSYN TIL nødvendigheden af ved
gennemførelsen af denne traktat at respektere den
særlige rolle, arbejdsmarkedets parter indtager,
således som den anerkendes i hver af de kontraherende parters
love eller nationale systemer,
SOM UNDERSTREGER, at ingen af denne traktats bestemmelser skal
fortolkes sådan, at de på nogen måde ændrer
de betingelser om økonomisk politik, hvorunder der er ydet
finansiel bistand til en kontraherende part som led i et
stabiliseringsprogram, der involverer Den Europæiske Union,
dens medlemsstater eller Den Internationale Valutafond,
SOM BEMÆRKER, at det for Den Økonomiske og
Monetære Unions rette virkemåde kræves, at de
kontraherende parter arbejder sammen hen imod en økonomisk
politik, hvor de med udgangspunkt i mekanismerne til samordning af
den økonomiske politik, som defineret i de traktater, der
danner grundlag for Den Europæiske Union, foretager de
nødvendige handlinger og træffer de nødvendige
foranstaltninger på samtlige områder, der er
afgørende for euroområdets rette virkemåde,
SOM særligt BEMÆRKER, at det er de kontraherende
parters ønske at gøre mere aktiv brug af det
forstærkede samarbejde, som artikel 20 i traktaten om Den
Europæiske Union og artikel 326 til 334 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for,
uden derved at undergrave det indre marked, samt at det er deres
ønske i fuldt omfang at benytte specifikke foranstaltninger
for de medlemsstater, der har euroen som valuta, i henhold til
artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og en procedure, hvorefter de kontraherende
parter, der har euroen som valuta, forudgående skal
drøfte og samordne alle større reformer af
økonomisk politik, de påtænker, med henblik
på at benchmarke bedste praksis,
SOM ERINDRER OM den aftale, som stats- og regeringscheferne i
euroområdets medlemsstater indgik den 26. oktober 2011 for at
forbedre styringen i euroområdet, bl.a. ved afholdelse af
mindst to eurotopmøder årligt, til hvilke der, med
mindre det er begrundet i ekstraordinære
omstændigheder, indkaldes umiddelbart efter Det
Europæiske Råds møder eller møder mellem
de kontraherende parter, som har ratificeret denne traktat,
SOM også ERINDRER OM stats- og regeringscheferne i
euroområdets medlemsstater og i andre af Den Europæiske
Unions medlemsstaters tilslutning den 25. marts 2011 til
europluspagten, som nærmere fastlægger de
spørgsmål, der er afgørende for at fremme
konkurrenceevnen i euroområdet,
SOM UNDERSTREGER betydningen af traktaten om oprettelse af den
europæiske stabilitetsmekanisme som led i en overordnet
strategi, der skal styrke Den Økonomiske og Monetære
Union, og SOM PÅPEGER, at ydelse af finansiel bistand inden
for rammerne af nye programmer under den europæiske
stabilitetsmekanisme fra 1. marts 2013 vil være betinget af,
at den pågældende kontraherende part har ratificeret
nærværende traktat, og så snart den i artikel 3,
stk. 2, i nærværende traktat nævnte
gennemførelsesfrist er udløbet, tillige betinget af
opfyldelse af kravene i nævnte artikel,
SOM BEMÆRKER, at Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken
Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik,
Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik,
Republikken Cypern, Storhertugdømmet Luxembourg, Malta,
Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den
Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske
Republik og Republikken Finland er kontraherende parter, der har
euroen som valuta, og at de som sådan vil være bundet
af denne traktat fra den første dag i den måned, der
kommer efter deres deponering af ratifikationsinstrumentet, hvis
traktaten er trådt i kraft på den
pågældende dato,
SOM OGSÅ BEMÆRKER, at Republikken Bulgarien,
Kongeriget Danmark, Republikken Letland, Republikken Litauen,
Ungarn, Republikken Polen, Rumænien, Kongeriget Sverige er
kontraherende parter, der som medlemsstater i Den Europæiske
Union på datoen for undertegnelsen af denne traktat har en
dispensation eller undtagelse fra deltagelse i den fælles
valuta, og at de, så længe denne dispensation eller
undtagelse ikke er ophævet, kun kan være bundet af de
bestemmelser i afsnit III og IV, som de ved deponering af
deres ratifikationsinstrument eller på et senere tidspunkt
erklærer at ville være bundet af,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
AFSNIT I
FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
ARTIKEL 1
1. Med denne traktat aftaler de kontraherende parter som
medlemsstater i Den Europæiske Union at styrke den
økonomiske søjle i Den Økonomiske og
Monetære Union ved at vedtage et regelsæt, der skal
fremme budgetdisciplin gennem en finanspolitisk aftale, at styrke
samordningen af deres økonomiske politikker og at forbedre
styringen i euroområdet, for derved at støtte
opnåelsen af Den Europæiske Unions mål om
bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne
og social samhørighed.
2. Denne traktat finder fuldt ud anvendelse på de
kontraherende parter, der har euroen som valuta. Den finder
også anvendelse på de øvrige kontraherende
parter i det omfang og på de betingelser, der er fastsat i
artikel 14.
AFSNIT II
SAMMENHÆNGEN MED OG FORHOLDET TIL EU-RETTEN
ARTIKEL 2
1. Denne traktat anvendes og fortolkes af de kontraherende
parter i overensstemmelse med de traktater, der danner grundlag for
Den Europæiske Union, især artikel 4, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Union, og med EU-retten, herunder
reglerne om procedure når det er nødvendigt at vedtage
sekundær ret.
2. Denne traktat anvendes i det omfang, den er forenelig med de
traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og
EU-retten. Den griber ikke ind i Unionens beføjelser til at
handle inden for den økonomiske union.
AFSNIT III
FINANSPOLITISK AFTALE
ARTIKEL 3
1. De kontraherende parter anvender reglerne i dette stykke ud
over og med forbehold af deres forpligtelser i henhold til
EU-retten:
a)en kontraherende parts samlede budgetstilling på de
samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise
et overskud
b)reglen i litra a) skal anses for overholdt, hvis den
årlige strukturelle offentlige saldo svarer til de
landespecifikke mellemfristede målsætninger, som er
fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en
nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 %
af bruttonationalproduktet i markedspriser. De kontraherende parter
sikrer hurtig konvergens hen imod hver deres mellemfristede
målsætninger. En tidsplan for konvergensen under
hensyntagen til de landespecifikke risici for holdbarheden vil
blive foreslået af Europa-Kommissionen. Der skal foretages en
evaluering af fremskridtene hen imod den mellemfristede
målsætning og overholdelsen heraf på grundlag af
en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference,
herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med
den reviderede stabilitets- og vækstpagt
c)de kontraherende parter kan midlertidigt afvige fra deres
respektive mellemfristede målsætning eller
tilpasningsstien i retning af denne målsætning, dog kun
under de i stk. 3, litra b), fastsatte exceptionelle
omstændigheder
d)når den procentdel, som den samlede offentlige
gæld udgør af bruttonationalproduktet i markedspriser,
er væsentligt under 60 %, og risiciene med hensyn til de
offentlige finansers holdbarhed på lang sigt er lave, kan den
nedre grænse for den i litra b) angivne mellemfristede
målsætning nå op på et strukturelt
underskud på højst 1,0 % af
bruttonationalproduktet i markedspriser.
e)hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den
mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i
retning af denne målsætning, skal en
korrektionsmekanisme automatisk sættes i gang. Mekanismen
skal bl.a. medføre en forpligtelse for den
pågældende kontraherende part til at gennemføre
foranstaltninger til at korrigere afvigelserne i løbet af en
nærmere fastsat periode.
2. Reglerne i stk. 1 skal have virkning i de kontraherende
parters nationale ret senest et år efter
ikrafttrædelsen af denne traktat i form af bindende og varige
bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden
måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves
gennem hele den nationale budgetproces. De kontraherende parter
skal på nationalt plan indføre den i stk. 1, litra e),
nævnte korrektionsmekanisme på grundlag af fælles
principper, der skal foreslås af Europa-Kommissionen,
særligt om arten og omfanget af og tidsplanen for de
korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, også i
tilfælde af exceptionelle omstændigheder, samt om,
hvilken rolle de institutioner, der på nationalt plan er
ansvarlige for at overvåge overholdelsen af de i stk. 1
nævnte regler, skal indtage, og om disses uafhængighed.
Denne korrektionsmekanisme skal fuldt ud respektere de nationale
parlamenters beføjelser.
3. Med henblik på denne artikel finder definitionerne i
artikel 2 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag
til traktaterne om Den Europæiske Union, anvendelse.
Derudover forstås i denne artikel ved:
a)"årlig strukturel offentlig saldo": den årlige
konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og
midlertidige foranstaltninger.
b)"exceptionelle omstændigheder": en usædvanlig
begivenhed, som ligger uden for den pågældende
kontraherende parts kontrol, og som har en afgørende
virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder
med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den
reviderede stabilitets- og vækstpagt, forudsat at den
kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke bringer den
finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.
ARTIKEL 4
Når den procentdel, som de kontraherende parters samlede
offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet,
overstiger referenceværdien på 60 % i artikel 1 i
protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag
til traktaterne om Den Europæiske Unions, skal den
kontraherende part nedbringe den med i gennemsnit en tyvendedel pr.
år som et benchmark, jf. artikel 2 i Rådets forordning
(EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring
af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, som ændret ved
Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november
2011. Hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort
underskud på grund af en overtrædelse af
gældskriteriet, vil blive besluttet i overensstemmelse med
proceduren i artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
ARTIKEL 5
1. En kontraherende part, der er omfattet af en procedure i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold
til de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske
Union, indfører et budgetmæssigt og økonomisk
partnerskabsprogram med en detaljeret beskrivelse af de
strukturreformer, der skal indføres og gennemføres
for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af sit
uforholdsmæssigt store underskud. Sådanne programmers
indhold og form skal nærmere fastsættes i EU-retten.
Fremsendelsen af programmerne til Rådet for Den
Europæiske Union og til Europa-Kommissionen med henblik
på tilslutning til og overvågning af programmerne skal
ske inden for de gældende overvågningsprocedurer i
henhold til stabilitets- og vækstpagten.
2. Rådet for Den Europæiske Union og
Europa-Kommissionen overvåger gennemførelsen af det
budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogram og med
de årlige budgetplaner i overensstemmelse med det.
ARTIKEL 6
Med henblik på at samordne planlægningen af
udstedelsen af nationale gældsbeviser bedre skal de
kontraherende parter på forhånd orientere Rådet
for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om deres
planer om at udstede offentlige gældsbeviser.
ARTIKEL 7
Under fuld overholdelse af procedurekravene i de traktater, der
danner grundlag for Den Europæiske Union forpligter de
kontraherende parter, der har euroen som valuta, sig til at
støtte forslag og henstillinger fra Europa-Kommissionen,
hvis Europa-Kommissionen under en procedure i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud konstaterer, at en
medlemsstat i Den Europæiske Union, der har euroen som
valuta, har overskredet underskudskriteriet. Der påhviler
ikke en sådan forpligtelse, når det kan konstateres, at
der blandt de kontraherende parter, der har euroen som valuta, er
et kvalificeret flertal, som er imod forslaget eller henstillingen,
beregnet ved analogi efter de relevante bestemmelser i de
traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union uden
hensyntagen til den pågældende kontraherende parts
holdning.
ARTIKEL 8
1. Europa-Kommissionen opfordres til inden for rimelig tid at
fremlægge en rapport for de kontraherende parter om de
bestemmelser, de hver har vedtaget i medfør af artikel 3,
stk. 2. Hvis Europa-Kommissionen, efter at den har givet en
kontraherende part lejlighed til at fremsætte
bemærkninger, i sin rapport konkluderer, at den
pågældende kontraherende part har undladt at opfylde
artikel 3, stk. 2, vil sagen blive indbragt for Den
Europæiske Unions Domstol af en eller flere af de
kontraherende parter. Finder en kontraherende part uafhængigt
af Kommissionens rapport, at en anden kontraherende part har
undladt at opfylde artikel 3, stk. 2, kan den også indbringe
sagen for Domstolen. I begge tilfælde er Domstolens dom
bindende for sagens parter, som skal træffe de
nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden
for den frist, Domstolen træffer bestemmelse om.
2. Finder en kontraherende part på grundlag af sin egen
eller Europa-Kommissionens vurdering, at en anden kontraherende
part ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
efterkomme Domstolens dom, jf. stk. 1, kan den indbringe sagen for
Domstolen og nedlægge påstand om, at der
pålægges økonomiske sanktioner i
overensstemmelse med de kriterier, Europa-Kommissionen har
opstillet inden for rammerne af artikel 260 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis Domstolen finder,
at den pågældende kontraherende part ikke har
efterkommet dens dom, kan den pålægge den at betale et
fast beløb eller en tvangsbøde, der er passende under
hensyn til sagens omstændigheder, og som ikke må
overstige 0,1 % af dens bruttonationalprodukt. De
beløb, som det pålægges en kontraherende part,
der har euroen som valuta, at betale, skal betales til den
europæiske stabilitetsmekanisme. I øvrige
tilfælde betales beløbene til Den Europæiske
Unions almindelige budget.
3. Denne artikel udgør en voldgiftsaftale mellem de
kontraherende parter i betydningen i artikel 273 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
AFSNIT IV
SAMORDNING AF ØKONOMISK POLITIK OG KONVERGENS
ARTIKEL 9
På grundlag af samordning af de økonomiske
politikker som defineret i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde forpligter de kontraherende parter sig til
sammen at arbejde hen imod en økonomisk politik, der fremmer
den økonomiske og monetære unions rette
virkemåde og økonomisk vækst gennem øget
konvergens og konkurrenceevne. Med henblik herpå foretager de
kontraherende parter de nødvendige handlinger og
træffer de nødvendige foranstaltninger på
samtlige områder, der er afgørende for
euroområdets rette virkemåde, for at fremme
konkurrenceevnen, øge beskæftigelsen, bidrage
yderligere til de offentlige finansers holdbarhed og øge den
finansielle stabilitet.
ARTIKEL 10
I overensstemmelse med kravene i de traktater, der danner
grundlag for Den Europæiske Union er de kontraherende parter
rede til, når det er hensigtsmæssigt og
nødvendigt, at gøre aktivt brug af specifikke
foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta,
jf. artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, og det forstærkede samarbejde, jf.
artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326
til 334 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med hensyn til spørgsmål, der er
afgørende for euroområdets rette virkemåde, uden
derved at undergrave det indre marked.
ARTIKEL 11
Med henblik på at opstille benchmarks for den bedste
praksis og arbejde hen imod en tættere samordning af den
økonomiske politik skal de kontraherende parter sikre, at
alle større reformer af den økonomiske politik, de
påtænker at foretage, forinden vil blive drøftet
og, når det er hensigtsmæssigt, samordnet imellem dem.
Den Europæiske Unions institutioner skal involveres i en
sådan samordning som påkrævet i henhold til
EU-retten.
AFSNIT V
STYRINGEN I EUROOMRÅDET
ARTIKEL 12
1. Stats- og regeringscheferne i de kontraherende parter, der
har euroen som valuta, mødes uformelt på
eurotopmøder sammen med formanden for Europa-Kommissionen.
Formanden for Den Europæiske Centralbank inviteres til at
deltage i disse møder.
Stats- og regeringscheferne for de kontraherende parter, der har
euroen som valuta, udnævner med simpelt flertal formanden for
eurotopmødet samtidig med, at Det Europæiske Råd
vælger sin formand og for samme mandatperiode.
2. Eurotopmøder skal afholdes efter behov og mindst to
gange om året med henblik på drøftelser mellem
de kontraherende parter, der har euroen som valuta, af
spørgsmål vedrørende det særlige ansvar,
de deler med hensyn til den fælles valuta, andre
spørgsmål vedrørende styringen i
euroområdet og bestemmelserne herom og strategiske
retningslinjer for gennemførelsen af de økonomiske
politikker med henblik på at øge konvergensen i
euroområdet.
3. Stats- og regeringscheferne for de kontraherende parter, der
ikke har euroen som valuta, og som har ratificeret denne traktat,
deltager i drøftelserne på eurotopmøder
vedrørende de kontraherende parters konkurrenceevne,
ændringen i den globale arkitektur i euroområdet og de
grundlæggende regler, der vil gælde for
euroområdet i fremtiden, samt når det er
hensigtsmæssigt og mindst en gang om året i
drøftelser vedrørende specifikke
spørgsmål vedrørende gennemførelsen af
denne traktat om stabilitet, samordning og styring i den
økonomiske og monetære union.
4. Formanden for eurotopmødet sikrer forberedelsen og
kontinuiteten i eurotopmøderne i nært samarbejde med
formanden for Europa-Kommissionen. Det organ, som
pålægges forberedelsen af og opfølgningen
på eurotopmøderne, er Eurogruppen, og dens formand kan
indbydes til at være til stede under eurotopmøderne
med henblik herpå.
5. Formanden for Europa-Parlamentet kan indbydes med henblik
på at blive hørt. Formanden for eurotopmødet
fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet efter hvert
eurotopmøde.
6. Formanden for eurotopmødet holder de kontraherende
parter, der ikke har euroen som valuta, og de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union nøje underrettet
om forberedelsen og resultatet af eurotopmøderne.
ARTIKEL 13
Som fastsat i afsnit II i protokol (nr. 1) om de nationale
parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som
bilag til traktaterne om Den Europæiske Union, vil
Europa-Parlamentet og de kontraherende parters nationale
parlamenter i fællesskab tilrettelægge og fremme en
konference af repræsentanterne for de relevante udvalg i
Europa-Parlamentet og repræsentanterne for de relevante
udvalg i de nationale parlamenter for at drøfte
finanspolitik og andre spørgsmål, der henhører
under denne traktat.
AFSNIT VI
GENERELLE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 14
1. Denne traktat ratificeres af de kontraherende parter i
overensstemmelse med hver deres forfatningsmæssige
bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos
Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union
("depositaren").
2. Denne traktat træder i kraft den 1. januar 2013, hvis
tolv kontraherende parter, der har euroen som valuta, har deponeret
deres ratifikationsinstrument, eller den første dag i
måneden efter, at det tolvte ratifikationsinstrument er
blevet deponeret af en kontraherende part, der har euroen som
valuta, alt efter hvilken dato, der er den tidligste.
3. Denne traktat finder anvendelse fra datoen for
ikrafttrædelsen blandt de kontraherende parter, der har
euroen som valuta, og som har ratificeret den. Den finder
anvendelse på de andre kontraherende parter, der har euroen
som valuta, fra den første dag i den måned, der
følger efter, at de har deponeret deres respektive
ratifikationsinstrument.
4. Uanset stk. 3 og 5, finder afsnit V anvendelse på alle
de berørte kontraherende parter, fra datoen for traktatens
ikrafttrædelse.
5. Denne traktat finder anvendelse på de kontraherende
parter med dispensation, jf. artikel 139, stk. 1, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller med en
undtagelse, jf. protokol (nr. 16) om visse bestemmelser
vedrørende Danmark, der er knyttet som bilag til traktaterne
om Den Europæiske Union, som har ratificeret denne traktat,
og da fra den dato, hvor afgørelsen om at ophæve
dispensationen eller undtagelsen får virkning, medmindre den
pågældende kontraherende part erklærer at ville
være bundet af alle eller nogle af bestemmelserne i denne
traktats afsnit III og IV fra en tidligere dato.
ARTIKEL 15
Denne traktat kan tiltrædes af andre medlemsstater i Den
Europæiske Union end de kontraherende parter.
Tiltrædelsen får virkning ved deponering af
tiltrædelsesinstrumentet hos depositaren, som giver de
øvrige kontraherende parter meddelelse herom. Efter
godkendelse af de kontraherende parter, deponeres denne traktats
tekst på den tiltrædende medlemsstat officielle sprog,
der også er et af de officielle sprog og et arbejdssprog for
Unionens institutioner, i depositarens arkiver, som en gyldig tekst
af denne traktat.
ARTIKEL 16
Senest inden fem år efter datoen for denne traktats
ikrafttrædelse skal der på grundlag af en vurdering af
erfaringen med dens gennemførelse tages de nødvendige
skridt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske
Union og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med henblik på at indarbejde denne
traktats indhold i Den Europæiske Unions retlige rammer.
Udfærdiget i Bruxelles, den anden marts to tusinde og
tolv.
Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på
bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk,
italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,
tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed,
deponeres i arkivet hos depositaren, der fremsender en
bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.