Fremsat den 20. marts 2012 af Peter
Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Pia
Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpet straf for medvirken ved
straffelovsovertrædelser
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre
de nødvendige ændringer af lovgivningen, der får
den virkning, at hvor det ikke er muligt at udpege gerningsmanden
ved straffelovsovertrædelser, skal det være muligt at
dømme alle medvirkende for den konkrete forbrydelse.
Bemærkninger til forslaget
Straf for medvirken ved
lovovertrædelser
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 69
fra folketingsåret 2010-11 (1. samling). Der henvises til
www.folketingstidende.dk 2010-11, 1. samling, A, B 69 som fremsat,
side 1 ff. , og F, møde 76 side 16 ff. 1. behandling af B
69.
Beslutningsforslaget er aktualiseret af en sag, hvor en
21-årig mand efter meget voldsomme omstændigheder blev
tæsket ihjel af en gruppe på otte til ti
gerningsmænd på Frederiksberg.
Natten til den 20. januar 2012 blev den unge mand overfaldet
på Kong Georgs Vej på Frederiksberg efter at have
forsøgt at flygte. Han blev indhentet ved nogle
cykelstativer, hvor overfaldsmændene overdængede ham
med spark og slag. Den 21-årige fik flere brud og voldsomme
læsioner i hovedet. Han blev kørt til Rigshospitalet,
men han stod ikke til at redde, og familien besluttede senere
fredag aften, at der skulle slukkes for respiratoren, der havde
holdt ham i live
(http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/20/215334.htm). I dagene
efter dødsvolden kom forfærdende detaljer frem om,
hvordan gerningsmændene entydigt var gået efter hovedet
med henblik på at skade offeret mest muligt. Ved
udarbejdelsen af beslutningsforslaget har politiet endnu ikke rejst
tiltage i sagen.
Bestemmelsen vedrørende medvirken ved
straffelovsovertrædelser fremgår af straffelovens
§ 23. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
»Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse
omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har
medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der
kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke
et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke
er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der
medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men
selv står uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for
medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med
højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde,
når den medvirkende kun har villet yde en mindre
væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet
forsæt, samt når hans medvirken skyldes
uagtsomhed.«
Forslagsstillerne finder det vigtigt, at straffen kan
nedsættes for medvirken ved lovovertrædelser. Det siger
sig selv, at en person, som måske blot har holdt udkig i
forbindelse med et tyveri eller røveri, ikke bør
straffes lige så hårdt, som den eller de personer, der
har deltaget i selve røveriet, ligesom en person, som har
været med til et overfald, men ikke direkte har deltaget,
heller ikke skal straffes lige så hårdt som de
personer, der har ført an i den pågældende
lovovertrædelse. Bestemmelserne i straffeloven dækker
alle disse formildende omstændigheder, der måtte
være i forbindelse med medvirken ved lovovertrædelser.
På den anden side kan der opstå særlige
tilfælde, hvor der ikke bør være formildende
omstændigheder. Her tænkes der på tilfælde,
hvor der begås en meget alvorlig overtrædelse af
straffelovens bestemmelse vedrørende personfarlig
kriminalitet, og hvor det efterfølgende ikke er muligt at
udpege den egentlige gerningsmand.
Eva Selsing, filosof og kommentator ved Berlingske Tidende,
mener, at der skal være bedre muligheder for at dømme
for medvirken, idet hun bl.a. mener, at nogle gerningsmænd
kan spekulere i, at det ikke er muligt at udpege en gerningsmand:
»Vi står i Danmark med en ny type forbrydelser - i
dette tilfælde en mulig kombination af familiedrab og
gruppevold med døden til følge. Gerningsmændene
har tilsyneladende været bevidst om, at risikoen for at blive
identificeret og dømt for drab er mindre, hvis de blot
optræder i en gruppe. Dette udgør i sig selv en
sikkerhedstrussel og er også krænkende for borgernes
retssikkerhed. Så jeg vil ikke umiddelbart afvise, at
domstolene i særligt grove tilfælde, som dette indtil
videre ligner, skal kunne benytte sig af en sådan en
mulighed« (www.b.dk den 3. februar 2012 »Kan og skal vi
straffe kollektivt? «). Kommentaren kom i anledning af
dødsvolden imod den 21-årige mand på
Frederiksberg.
Folketinget har ved tidligere lejligheder behandlet denne
problematik. Forslagsstillerne fremsatte i 1996 B 14, forslag til
folketingsbeslutning om indførelse af kollektiv straf, og
Det Konservative Folkeparti fremsatte i folketingsåret
1998-1999 B 51, forslag til folketingsbeslutning om mulighed for
straf for kollektiv deltagelse i lovovertrædelser. Begge
gange blev forslagene forkastet af et bredt flertal.
Forslagsstillernes forslag var motiveret af den tiltagende
rockerkriminalitet. Det Konservative Folkepartis forslag var
først og fremmest motiveret af, at ingen af medlemmerne i
Blekingegadebanden blev dømt for drabet på en ung
politimand (de blev dømt for røveri). I retssagen mod
medlemmerne af Blekingegadebanden stod det klart, at det kunne lade
sig gøre at gå fri for den mest alvorlige forbrydelse,
man kan begå - at tage et andet menneskes liv - fordi det
ikke med sikkerhed kunne fastslås, hvem af de involverede der
begik forbrydelsen. Havde dette røveri fundet sted i USA,
var hele banden blevet dømt for både røveri og
drab, idet et røveri i USA, der ender med et drab,
automatisk udløser en drabsdom for alle, der deltager i
røveriet.
I forbindelse med aftalen om styrket indsats mod kriminelle
bander og organiseret indbrudskriminalitet samt styrket indsats for
at beskytte ofre m.v., som den foregående regering indgik med
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den 22. maj 2011, blev det
bl.a. aftalt, at Rigsadvokaten ville blive anmodet om at
gennemgå de senere års erfaringer med hensyn til straf
for medvirken til en forbrydelse og i den forbindelse vurdere, om
der er behov for ny lovgivning eller andre tiltag.
Redegørelsen skal foreligge om et år. Af aftalen
fremgår: Det er vigtigt, at enhver, som har medvirket til en
forbrydelse, bliver straffet. Straffeloven indeholder allerede
meget vide medvirkensregler. Det kan imidlertid være meget
stødende for retsfølelsen, hvis kriminelle, som i
forening begår en forbrydelse, slipper for straf, fordi de
dækker over hinanden. Regeringen, Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne ønsker at sikre, at der gøres alt
for at modvirke, at kriminelle på den måde slipper for
straf. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har
derfor aftalt, at justitsministeren nu anmoder Rigsadvokaten om at
gennemgå de senere års erfaringer på
området og i den forbindelse vurdere, om der er behov for ny
lovgivning eller andre tiltag. Rigsadvokatens redegørelse
skal foreligge om et år.
(http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/Tryghedspakke/aftaletekst_tryghedspakke.
ashx). Selve aftalen var i to dele. Den første var rettet
mod en »intensiv indsats mod bande- og
rockermiljøet«. Den anden del var rettet mod
»styrket indsats mod indbrudskriminalitet og
tyvebander«.
Afsluttende
bemærkninger
Sagen med den 21-årige mand, der blev banket ihjel af en
større gruppe mennesker på Frederiksberg, var
ifølge politiet angiveligt en planlagt aktion. Det er helt
forkert, at gerningsmanden eller gerningsmændene kan gemme
sig i en større gruppe i en sådan sag. Når
politiet og anklagemyndigheden forhåbentlig kan føre
en sag igennem retssystemet imod deltagerne i det bestialske mord,
er det ikke nødvendigvis muligt at få hele gruppen
dømt for mordet, hvis ikke politiet kan bevise, præcis
hvem der leverede de afgørende slag eller spark. Det kan
ikke udelukkes, at de kun dømmes for vold eller deltagelse i
voldeligt overfald. Det går ikke. Alle deltog i jagten
på den unge dræbte, og de vidste givetvis, hvad der
skulle ske - så må de også tage konsekvensen.
Efter forslagsstillernes opfattelse har vi for længst
nået mæthedsgrænsen for, hvad grupper og bander
kan tillade sig uden at blive straffet. Det er dybt krænkende
for retsbevidstheden, at personer, der har begået meget grov
kriminalitet eller endda mord, kan gå fri, fordi man
står i den situation, at ingen af de deltagende kriminelle
vil fortælle noget. I sådanne tilfælde bør
man ramme alle dem, som har deltaget i den kriminelle handling,
fordi de ved, hvem der har begået forbrydelsen. Vil de ikke
sige noget, må de alle tage ansvaret. Der bør
således indføres en bestemmelse herom i
straffeloven.
Der er ikke nogen, der ønsker, at domstolene skal
dømme efter en sådan bestemmelse ret ofte, men i
alvorlige tilfælde, hvor de kriminelle ikke vil ud med
sproget, vil en sådan bestemmelse være et uvurderligt
redskab, da det vil lette politiets og anklagemyndighedens arbejde,
idet deltagerne i en given kriminel handling nok vil være
mere interesserede i at pege på den skyldige.
Indeværende forslag skal således sikre, at det bliver
muligt at dømme alle medvirkende for grovere
straffelovsovertrædelser, hvis det ikke er muligt at udpege
den egentlige gerningsmand.
Skriftlig fremsættelse
Peter
Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpet straf for medvirken ved
straffelovsovertrædelser.
(Beslutningsforslag nr. B 55)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.