Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. marts 2012 og var til 1. behandling den 15. maj 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har foreløbigt besvaret.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres medlemmer af udvalget understreger, at vi i Danmark skal have et retssystem, som beskytter borgerne. Vold og kriminalitet skal mødes hurtigt og konsekvent, og ofre for kriminalitet skal mødes med en hjælpende hånd. I Venstre har vi en forståelse for, at det kan være stødende for befolkningens retsfølelse, at man ikke altid kan dømme skyldige i sager, som dem Dansk Folkeparti nævner i forslaget. Ved grove kriminelle handlinger begået af en gruppe kan det være svært at udpege og i sidste ende dømme den endelige skyldige, hvis alle implicerede tier.  Venstre adresserede allerede dette problem i maj 2011, hvor Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i forbindelse med tryghedspakken anmodede Rigsadvokaten om at gennemgå de senere års erfaringer med hensyn til straf for medvirken til en forbrydelse. I Venstre ønsker vi at afvente Rigsadvokatens vurdering af, om der er behov for nye tiltag eller lovændringer. Vi skal bekæmpe kriminalitet, så vi kan sikre et trygt samfund. Det får vi ved at være konsekvente, samtidig med at vi værner om uskyldsformodningen, som er en grundpille i den danske retsstat.   Ifølge retsplejeloven er det anklagerens opgave at sørge for, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.  Princippet om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, er med til at sikre den danske retssikkerhed. Og vi kan ikke ændre ved princippet, selvom det også betyder, at der er skyldige, der går fri.  Det er også vigtigt at påpege, at straffelovens § 23 allerede giver mulighed for at idømme strafansvar ved lovovertrædelser, som bliver begået, mens flere personer er til stede, og hvor det ikke er muligt at udpege den person, som udfører den strafbare handling.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger, at beslutningsforslaget skal sikre, at det fremover skal være muligt at dømme alle medvirkende for en konkret forbrydelse, hvis det ikke er muligt at udpege gerningsmanden ved straffelovsovertrædelsen. Det er langt farligere at blive angrebet af kriminelle i flok, da der ofte vil gå flokmentalitet i en større kriminel gruppe, som udsætter deres ofre for langt større overgreb, fordi de gejler hinanden op og forøger den skade, det medfører på ofrene, mange gange, alene fordi de pågældende gerningsmænd er flere om overfaldet. Kriminelle, der angriber og agerer i flok, har sådan set samme fordel i en konfliktsituation som en, der er meget svært bevæbnet. Og vi kender det vil alle sammen godt: Hvis vi ser en større gruppe aggressive mennesker, bliver vi nok lidt mere foruroligede i den situation, end hvis vi møder én person, der virker aggressiv. Det er faktisk for stort set de fleste mennesker umuligt at stille noget op, hvis man bliver overfaldet af en større gruppe mennesker, der også er i besiddelse af våben. Dansk Folkeparti mener, at vi for længst har nået mæthedsgrænsen for, hvad grupper og bander kan tillade sig uden at blive straffet. Det er dybt krænkende for retsbevidstheden, at personer, der har begået meget grov kriminalitet eller endda mord, kan gå fri, fordi man står i den situation, at ingen af de deltagende kriminelle vil fortælle noget. I sådanne tilfælde bør man ramme alle dem, som har deltaget i den kriminelle handling, fordi de ved, hvem der har begået forbrydelsen. Vil de ikke sige noget, må de alle tage ansvaret. Den eksisterende medvirkensbestemmelse i straffeloven bør derfor styrkes.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.