Fremsat den 14. marts 2012 af Peter
Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Karsten Lauritzen (V), Kristian
Jensen (V), Tom Behnke (KF) og Lene Espersen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indgåelse af aftaler om
foranstaltninger, der sikrer effektiv udmøntning af afsoning
i hjemlandet, efterforskning og kriminalitetsforebyggelse
Folketinget pålægger regeringen at optage
forhandlinger med EU-medlemsstater og andre relevante stater om
foranstaltninger, der effektivt kan understøtte samarbejde
om domfældte udlændinges afsoning i hjemlandet og om
samarbejde, der skal styrke efterforskningen og den forebyggende
indsats over for grænseoverskridende kriminalitet.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at etablere en række
foranstaltninger og samarbejder, der sikrer, at den
fælleseuropæiske lovgivning vedr. EU-borgeres afsoning
i hjemlandet, som Danmark tiltrådte den 5. december 2011,
bliver så effektivt udmøntet som muligt. Desuden
bør der tages initiativ til et bilateralt samarbejde med en
række lande, der har til formål at styrke
efterforskningen og forebyggelsen af grænseoverskridende
kriminalitet, som begås i Danmark, sådan som det
allerede kendes fra lignende samarbejder, som Norge har
indgået.
I forhold til relevante ikke-EU-lande bør der desuden
optages forhandlinger om bilaterale aftaler om overførsel af
domfældte til afsoning i hjemlandet efter samme
retningslinjer, som gælder i de EU-retlige bestemmelser, der
for nylig er trådt i kraft. Sådanne bilaterale
overførselsaftaler har Norge indgået med
EU-medlemsstaterne Rumænien, Letland og Litauen, forud for at
de fælleseuropæiske regler er trådt i kraft. Det
synes derfor muligt for Danmark at indgå lignende aftaler med
stater, der ikke er medlem af EU, og som derfor ikke omfattes af de
nye EU-regler om overførsel af domfældte til afsoning
i hjemlandet.
Initiativerne vil kunne bidrage til, at domfældte fra de
pågældende lande ikke udvikler kriminelle netværk
her i Danmark i forbindelse med afsoning. Det vil endvidere kunne
afskrække nogle fra at tage til Danmark for at begå
kriminalitet i det hele taget. Endelig vil et effektivt samarbejde
om overførsel af domfældte til afsoning i hjemlandet
kunne frigive fængselskapacitet i Danmark, hvilket der er
hårdt brug for.
I forhold til efterforskning og forebyggelse kan samarbejdet
bestå dels i bistand til oplæring og uddannelse af de
pågældende landes myndighedspersoner, herunder
politifolk, og dels af et samarbejde, hvor politifolk fra Danmark
og de pågældende lande samarbejder tæt om
optrævlingen af kriminelle banders aktiviteter. Sådanne
initiativer bør især tages, i forhold til lande hvis
borgere i de senere år stadig hyppigere idømmes og
afsoner en frihedsstraf her i landet, herunder borgere fra nyere
EU-medlemsstater som Rumænien, Litauen og Polen.
EU-retten på
området
Som det bl.a. fremgår af justitsministerens svar af 29.
februar 2012 på Retsudvalgets alm. del spørgsmål
nr. 421 er de relevante lovændringer vedrørende
overførsel af domfældte til afsoning i hjemlandet
trådt i kraft i Danmark den 5. december 2011 (se også
lov nr. 347 af 14. maj 2008 samt Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 1044 af 3. november 2011). Loven
gennemfører i dansk ret bl.a. EU's rammeafgørelse om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i
straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller
frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på
fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (2008/909/RIA). Derved
forpligtes Danmark på det ovenfor omtalte EU-retlige
grundlag, der som udgangspunkt forpligter EU-medlemsstaterne, efter
anmodning fra en anden EU-medlemsstat, til at modtage egne borgere
til afsoning af frihedsstraffe, idømt ved en domstol i det
pågældende andet land, f.eks. i Danmark. Da der er tale
om afsoning af idømt straf, vil der i praksis formentlig
mest blive tale om afsoning i hjemlandet for domme med
strafudmålinger, der er væsentlig længere end den
tid, den sigtede måtte have siddet
varetægtsfængslet i Danmark. Dette må forventes
især at gælde i narkosager, drabssager og sager, der
indebærer f.eks. terrorismerelaterede domme, men også i
et vist omfang i forhold til andre kriminalitetsformer, f.eks.
grove røverier, herunder hjemmerøverier.
Som det fremgår af ministerens svar på Retsudvalgets
alm. del spørgsmål nr. 421 har en række
EU-medlemsstater endnu ikke implementeret rammeafgørelsen i
national ret ved den direktivfastsatte frist herfor (den 5.
december 2011). Polen har endda fået godkendt en midlertidig
undtagelsesbestemmelse om udsættelse af implementering,
således at Polen kun er forpligtet til at modtage
domfældte til afsoning, hvis dommen er afsagt efter den 5.
december 2016, dvs. en 5-års-udsættelse. Ifølge
ministeren forventes størstedelen af medlemsstaterne at have
gennemført den nationale implementering ved udgangen af
2012, men der vil fortsat være en periode derudover, hvor
også andre lande end Polen ikke har gennemført den
nødvendige nationale lovgivning, og dermed ikke er
forpligtet til at modtage egne statsborgere til afsoning i
hjemlandet i det omfang, de nye EU-regler tilsiger. F.eks. har
Tyskland ikke foretaget den nationale implementering rettidigt, og
man har fra tysk side meddelt, at man ikke forventer at gøre
det fuldt ud før i løbet af 2013.
Også efter landene har implementeret EU-reglerne
nationalt, må det forventes, at en overførsel af
domfældte kan blive en forholdsvis langstrakt proces, og hvor
konkret henvisning til aktuel mangel på fri
fængselskapacitet i fuldbyrdelseslandet må i praksis
formodes at ville kunne forhindre, at sådanne
overførsler af dømte sker hurtigt og effektivt. Hvad
er konsekvenserne, hvis det på denne måde trækker
ud? Vil en medlemsstat kunne afvise at modtage sin domfældte
borger, hvis overførslen i praksis trækker ud,
så vedkommende kun mangler at afsone op til 6 måneder,
som ifølge rammeafgørelsen er en af de formelle
grunde, fuldbyrdelseslandet kan angive til at afvise
overførslen?
Det fremgår af ministerens besvarelse af 29. februar 2012
af Retsudvalgets alm. del spørgsmål nr. 423, at der
alene i 2011 var 568 personer uden dansk statsborgerskab, som blev
løsladt i Danmark med en udvisningsdom, og at der pr. 6.
februar 2012 var 206 indsatte, der var dømt til udvisning
ved løsladelsen. Tallene indikerer, at hvis der allerede
fandtes effektive samarbejder om overførsel af
domfældte, ville mange af disse ikke afsone deres straf i
Danmark. Selv om EU-medlemsstaterne, ifølge ministerens svar
på Retsudvalgets alm. del spørgsmål nr. 421, nu
er gået i gang med at drøfte, hvilke fælles
europæiske tiltag der på sigt kan fremme
udmøntningens effektivitet, mener forslagsstillerne uagtet
tiltagene på EU-niveau, at den ovenfor beskrevne status taler
for, at Danmark kan drage stor nytte af egne samarbejder med
relevante lande, der sikrer, at afsoning i hjemlandet hurtigst
muligt effektueres, og at der konkret samarbejdes tættere med
de pågældende lande om efterforskningen og
forebyggelsen af grænseoverskridende kriminalitet.
De danske fængsler og
arresthuse er fyldte
Forslagsstillerne lægger vægt på, at de danske
fængsler allerede er fyldte, bl.a. pga. de stadigt flere
østeuropæere, der afsoner frihedsstraf her i
landet.
Ministeren har i sit svar på Retsudvalgets alm. del
spørgsmål nr. 422 oplyst, at der den 2. februar 2012
var indsat 4.075 personer i Kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse, hvoraf 988 indsatte havde andet statsborgerskab end
dansk. Dette svarer til en andel på 24 pct. Ministerens svar
viser også, at en ret betydelig del af de indsatte uden dansk
statsborgerskab pr. 2. februar 2012 var fra
østeuropæiske lande. Blandt de 988 indsatte uden dansk
statsborgerskab var således hhv. 78, 56 og 49 indsatte fra
Rumænien, Litauen eller Polen.
En del af de 988 indsatte uden dansk statsborgerskab har fast
tilknytning til Danmark i form af f.eks. fast bopæl i
Danmark. Kriminalforsorgens nyeste offentliggjorte opgørelse
af indsattes baggrund kombineret med deres tilknytning til Danmark
er en opgørelse fra den 2. november 2010. Den viser, at
andelen af udlændinge uden tilknytning til Danmark udgjorde
25,7 pct. i Københavns fængsler, og for resten af
landet var der tale om hhv. 16,6 pct. af de indsatte i arresthuse
og 9,8 pct. i de lukkede fængsler. I alt sad der den 2.
november 2010 424 indsatte uden fast tilknytning til Danmark. De
var registreret som enten turist, person med ulovligt ophold i
Danmark eller asylansøger (se Direktoratet for
Kriminalforsorgens opgørelse af indsatte og klienters
etniske baggrund pr. 2. november 2010, publiceret maj 2011 på
www.kriminalforsorgen.dk).
Hvis regeringen indgik aftaler om effektiv overførsel af
domfældte om intensiveret samarbejde i forhold til
efterforskning og forebyggelse af grænseoverskridende
kriminalitet med relevante stater, hvorfra relativt mange afsoner
straffe i Danmark, ville det kunne bidrage til at reducere presset
på de fyldte danske fængsler. Mere fri
fængselskapacitet i Danmark ville tilmed kunne bidrage til at
afhjælpe den lange og uacceptable ventetid, der i dag kan
være for voldsofre, førend en dømt gerningsmand
kan komme til at afsone sin straf i et dansk fængsel.
Forslagsstillerne mener på den baggrund, at regeringen kan
gøre meget mere end blot at afvente, at alle
EU-medlemsstater implementerer EU-rammeafgørelsen om
overførsel af domfældte til afsoning i hjemlandet og
bliver enige om eventuelle fælleseuropæiske
retningslinjer for samarbejdet om udmøntningen af
overførslen af domfældte til afsoning i
hjemlandet.
De norske initiativer
Danmark kan tage ved lære af Norge og eventuelt om muligt
endda indgå et samarbejde med Norge om at få lov at
benytte nogle af de foranstaltninger Norge allerede har fået
etableret i Rumænien, Litauen og Letland, i det omfang
Danmark måtte have behov, og i det omfang der ville kunne
opnås en aftale med Norge herom.
Folketingets Retsudvalg aflagde i august 2010 et besøg i
Oslo hos den daværende norske justitsminister, Knut
Storberget, og af samtalen omkring de daværende norske
overvejelser og erfaringer fremgik det, at de generelle
fælleseuropæiske regler ikke er nok for et land, der
som Norge oplever et stort pres på fængselskapaciteten
fra et stigende antal afsonende udlændinge uden tilknytning
til landet. Norge ønsker at tilslutte sig de
fælleseuropæiske regler via en aftale mellem Norge og
EU, men der er ifølge nordmændene behov for at bygge
ovenpå de europæiske initiativer med bilaterale aftaler
om tættere samarbejde, herunder om afsoning i hjemlandet og
politisamarbejde m.m. i forhold til de lande, hvorfra et stigende
antal personer kommer til Norge, hvor de begår kriminalitet
og idømmes frihedsstraf.
Det norske justitsministerium kunne ultimo april 2011
præsentere Norges senest indgåede samarbejde på
dette felt, hvilket er med Letland. Norge har ifølge de
fremlagte oplysninger konkret bidraget til, at der opføres
en ny afdeling ved det lettiske ungdomsfængsel Cesis. Den
lettiske fængselsafdeling finansieres af midler, som Norge
bidrager med til EU, de såkaldte EØS-midler. For
perioden 2009-2014 vil Letland modtage ca. 72 mio. euro i
EØS-midler, og godt 13 mio. euro skal bruges på
projekter inden for justitsvæsnet og indenrigssektoren
på områder som bl.a. oplæring af politipersonel,
øget brug af alternative strafformer, herunder afsoning med
elektroniske kontrolforanstaltninger og ikke mindst bygning af en
ny afdeling ved et andet lettisk fængsel
(Olaine-fængslet). Afdelingen skal ifølge det norske
Justitsministerium erstatte fængselspladser i resten af
Letland, som ikke lever op til europæisk standard. Den nye
afdeling skal også være rettet mod bedre udslusning og
håndtering af løsladelsesproblematikker (se
pressemeddelelserne »Signerte soningsoverføringsavtale
med Latvia« og »Flere skal sone i hjemlandet«,
lagt på det norske Justisdepartements hjemmeside den 29.
april 2011 under www.regjeringen.no).
Norge har desuden tilbage i 2008 indgået et tæt
politisamarbejde med Rumænien om bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, særligt menneskehandel,
overgreb mod børn og økonomisk kriminalitet. Ud over
at udveksle information vil norsk og rumænsk politi
ifølge det norske justitsministerium kunne bistå
hinanden i konkrete sager, som efterforskes. Samarbejde om
oplæring og uddannelse er ifølge de fremlagte
oplysninger også elementer i samarbejdet (se
pressemeddelelsen »Norge har inngått politisamarbeid
med Romania«, lagt på det norske Justisdepartements
hjemmeside den 14. marts 2008 under www.regjeringen.no).
Forslagsstillerne mener på denne baggrund, at man fra den
danske regerings side bør tage initiativ til at
tilvejebringe et tættere samarbejde om effektiv
udmøntning af afsoning i hjemlandet, efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse i forhold til de lande, som mange af de
udenlandske borgere, der begår kriminalitet i Danmark, har
tilknytning til.
Skriftlig fremsættelse
Peter
Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indgåelse af aftaler om foranstaltninger, der sikrer effektiv
udmøntning af afsoning i hjemlandet, efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse
(Beslutningsforslag nr. B 52)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.