Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. januar 2012 og var til 1. behandling den 29. marts 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget er enige med forslagsstillerne i at forhøje straffen for seksuelle overgreb mod mindreårige børn, både for ofrenes og for samfundets skyld. Vi mener, at strafferammen for seksuelle overgreb mod børn konsekvent skal skærpes, og vi er sådan set glade for, at Dansk Folkeparti har rejst debatten med dette beslutningsforslag. VK-regeringen bad Straffelovrådet se på hele sædelighedsområdet, da vi sad i regering, og selv om Straffelovrådet endnu ikke er kommet med deres anbefaling, ændrer det ikke på, at Venstre generelt ønsker højere straffe for overgreb på børn. Hvordan vi så sikrer højere og mere markante straffe til seksualforbrydere, må vi tage stilling til, når rådets anbefalinger foreligger i næste folketingssamling. Det siger sig selv, at vi ikke kan nå at lovgive i den her samling, men vi kan jo, som forslaget lægger op til, komme med en politisk tilkendegivelse om, at vi ønsker enten, at strafferammen udnyttes bedre, eller at den skærpes, altså at de straffe, der idømmes, de facto bliver højere. Derfor mener Venstre ikke, at der er en konflikt mellem det arbejde, der foregår i Straffelovrådet, og beslutningsforslaget, og derfor kan Venstre støtte det.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger, at formålet med forslaget er at sikre, at vi ændrer straffeloven, så straffen for seksuelle overgreb mod børn skærpes markant, og at der kommer bedre muligheder for at idømme seksuelle krænkere af mindreårige forvaring. Pædofili er for Dansk Folkeparti en af de alvorligste krænkelser, man som menneske kan blive udsat for. De børn, der misbruges af en voksen, som de ofte har et nært og tillidsfuldt forhold til, vil ofte ende med store psykiske skader og smerter, som vil forfølge dem resten af deres liv. På den vis er risikoen for, at ofrene selv ender med at blive dårligt fungerende forældre og partnere, relativt stor. Derfor er det vigtigt, at den pædofile krænker standses i tide, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi i Folketinget handler hurtigt og ikke her på tredje år afventer, at Straffelovrådet måske finder frem til noget til sommer, som måske kan medføre, at der bliver lavet et lovforslag om et år eller to. Det har vi ikke tid til, når vi skal hjælpe børn, og når vi skal hjælpe voksne, der kan krænke nye børn. Hvert offer, der undgås, er en kæmpegevinst for vores samfund og dets sammenhængskraft og naturligvis ikke mindst for de stakler, som ville være blevet ofre, hvis der ikke var blevet grebet ind. Forslagsstillerne indstiller således forslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.