Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 30. april 2012
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. januar 2012 og var
til 1. behandling den 23. februar 2012. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, RV,
SF og KF) indstiller forslaget til forkastelse.
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, hvor
Folketinget træffer beslutninger på vegne af den danske
befolkning. Det gælder i store og små
spørgsmål på tværs af emneområde,
medmindre der er tale om, at Danmark afgiver suverænitet i
medfør af grundlovens paragraf 20.
I tilfældet om tiltrædelse af mellem- eller
overstatslige aftaler har vi en helt fast procedure, hvor
Justitsministeriet fra gang til gang vurderer, om der er tale om
suverænitetsafgivelse i den nævnte forstand. Som det
fremgår af Justitsministeriets redegørelse af 22.
februar 2012, er det ikke tilfældet med tiltrædelse af
finanspagten på de betingelser, der i respekt for vores
euroforbehold er gældende for Danmark.
Hvis Danmark ønsker at tiltræde finanspagten, kan
det ifølge Justitsministeriet ske efter grundlovens paragraf
19, hvor Folketinget med et flertal kan træffe beslutning om,
hvordan vi bedst varetager Danmarks interesser. Den opgave og det
ansvar tager flertallet gerne på sig.
Et mindretal i udvalget (DF, EL og
LA) indstiller forslaget til vedtagelseuændret.
For Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at finanspagten
bør komme til folkeafstemning. Det er Dansk Folkepartis
holdning, at en dansk deltagelse i finanspagten, uanset juridiske
redegørelser om suverænitetsafgivelse, er et udtryk
for manglende respekt for euroforbeholdet. Danskerne har sagt nej
til euroen og dermed også sagt nej til en overordnet
fælles finanspolitik.
Enhedslisten ønsker en folkeafstemning om Danmarks
tilslutning til EU's finanspagt. Den danske befolkning bør
høres i en sag, der er så afgørende for vores
fremtidige økonomi, ikke mindst fordi Danmark allerede har
et euroforbehold og den internationale traktat om en styrket
økonomisk union er langt mere vidtrækkende end euroen,
som Danmark står uden for. Grundlaget for finanspagten er, at
nedskæringer i de offentlige budgetter og stram
budgetdisciplin skal være permanent økonomisk politik
i landene såvel som aktuel kriseløsning. Det er en
model, som Enhedslisten mener vil have skadelige konsekvenser for
velfærdssamfundet og beskæftigelsen i Danmark.
Liberal Alliance ønsker beslutningsforslaget vedtaget,
da danskerne bør kunne stemme sig til den økonomiske
politik, de ønsker. Det er Liberal Alliances holdning, at en
underskrift på pagten ikke er noget værn mod kriser,
men at en sund økonomi kræver folkevalgte politikere,
der tør føre en stram reform- og vækstpolitik.
Markederne er ikke interesserede i underskrifter på et stykke
papir. De er interesserede i, hvad landene rent faktisk foretager
sig, og her giver finanspagten ingen garantier. Lande med et
kortsigtet økonomisk perspektiv vil fortsat kunne krybe
udenom, mens lande som Danmark vil gøre, som der bliver
sagt. Dermed indskrænker vi vores handlemuligheder, og vi
lægger en barriere ind i forhold til vælgerne, som man
kan pege på, når der skal tages ubehagelige
beslutninger i stedet for selv at tage ansvar. Endelig er det
Liberal Alliances vurdering, at finanspagten måske nok er et
greb i værktøjskassen for at få styr på en
monetær union, der mangler afgørende brikker for at
komme til at fungere, men pagten indeholder ikke alle
nødvendige brikker. Det er derfor den tyske kansler Angela
Merkel jævnligt understreger, at vi går mod endnu mere
europæisk økonomisk og politisk integration. Liberal
Alliance er bekymret ved udsigten til, hvad denne integration kan
betyde for arbejdsmarkedsreglerne, skatteudskrivningen, delingen af
gæld og overtagelsen af andre landes økonomiske
risici. Disse store spørgsmål ville Danmark være
vel tjent med at forelægge for vælgerne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Benny Engelbrecht (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob
Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Trine
Bramsen (S) Jeppe Kofod (S) Sofie Carsten Nielsen (RV) Rasmus
Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Holger K. Nielsen (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen
(EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V) Claus Hjort Frederiksen
(V) Martin Geertsen (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd. Henrik Høegh (V) Jakob
Ellemann-Jensen (V) Sophie Løhde (V) Pia Adelsteen (DF)
Kristian Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Christian
Langballe (DF) Merete Riisager (LA) Lene Espersen (KF) Lars Barfoed
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 31
Bilagsnr. | Titel |
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget |
2 | Udkast til betænkning |