1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2011 og var til 1. behandling den 17. januar 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til Retsudvalget.

2. Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Debitor Registret og Jan Høj Sørensen.

Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-5, 7-9 og 12.

Høring

Retsudvalget afholdt den 8. maj 2012 en høring om identitetstyveri med indlæg fra Digitaliseringsstyrelsen, Politiets NITEC enhed, Datatilsynet, den norske organisation NorSIS og Peter Kruize fra Københavns Universitet. Materialet fra høringen er omdelt som forslagets bilag 3.

3. Politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) mener, at identitetstyveri og svindel med identiteter er en uhyre ubehagelig og krænkende oplevelse for offeret, som må leve i konstant usikkerhed for gentagne gange at få sin identitet misbrugt af svindleren. Ofrene mister kontrollen med deres egen identitet og har ofte reelt ingen chance for at forhindre misbruget, samtidig med at de risikerer at blive mødt med skepsis, hvis de påstår, at det ikke er dem, der f.eks. har købt en dyr vare på nettet. Offeret kan stå i den situation, at vedkommende ikke har den fjerneste idé om, hvem gerningsmanden er - eller hvordan den pågældende er kommet i besiddelse af offerets identitetsoplysninger - men hvor det desværre kan konstateres, at der løbende dumper regninger og rykkere ind ad offerets brevsprække. Der er endda meget grove eksempler på, at identitetssvindlere har hævet offerets løn, oprettet nye konti i offerets navn og ændret offerets adresse flere gange, selv om offeret ikke er flyttet.

Mindretallet vil opfordre regeringen til at tage initiativer, der sikrer, at myndigheder, virksomheder og forbrugere hver især står bedst mulig rustet over for identitetstyveri og de kriminelle følger heraf. Mindretallet har bl.a. i forbindelse med den høring, Retsudvalget afholdt den 8. maj 2012, noteret sig, at Digitaliseringsstyrelsen arbejder med en ny hjemmeside med råd og vejledning, der i et vist omfang minder om de hjemmesider, man i et stykke tid har haft glæde af i Norge. Desuden noterer mindretallet sig, at politiet har sat flere ressourcer af til dette område end tidligere og har udarbejdet en bevidsthedskampagne, der skal styrke opmærksomheden omkring beskyttelse af persondata m.m. Mindretallet noterer sig også, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på mulighederne for at give ofre et nyt cpr-nummer, så misbrug via cpr-nummer kan høre op. Mindretallet ønsker i den forbindelse, at de tiltag, man har taget i Norge på id-tyveri-området og de overvejelser, nordmændene gør sig i forhold til yderligere tiltag, studeres nøje af regeringen og de danske myndigheder. Herunder finder mindretallet det relevant, at man undersøger de tekniske designs, der kan tages i brug for at beskytte cpr-numre bedre, f.eks. ved at der opereres med et centralt personnummer, hvorfra et antal områdespecifikke personnumre kan genereres og nygenereres, i fald et eller flere af dem er blevet misbrugt i forbindelse med identitetssvindel, eller hvis der er grund til at tro, at det vil ske.

Mindretallet ønsker desuden at henlede opmærksomheden på Datatilsynets afgørelse af 16. august 2012, hvorefter en privat virksomhed kan føre et register med frivillige registreringer, som kan gøres tilgængeligt via de systemer, som findes hos kreditoplysningsbureauet Experian A/S (der driver RKI). Som det fremgår af justitsministerens svar på spørgsmål 7 til forslaget, er der bl.a. på baggrund af afgørelsen ikke grund til at ændre reglerne på dette punkt, da en ordning, hvor ofre for identitetssvindel ønsker at lade sig frivilligt registrere, allerede er mulig inden for rammerne af de gældende regler om behandling af personoplysninger. Dermed vil ofre i Danmark på linje med ofre i Norge kunne anvende frivillig kreditregistrering som middel i kampen mod identitetssvindleres forsøg på at erhverve sig vare og tjenesteydelser på deres regning.

Endelig opfordrer mindretallet til, at Justitsministeriet i den kommende tid følger de norske erfaringer og praksis i forhold til deres særskilte straffelovsparagraf vedrørende identitetssvindel tæt og på den baggrund løbende overvejer, om en indførelse af en sådan særskilt straffelovsparagraf vil tjene et formål i dansk sammenhæng.

P. u. v.

Karina Lorentzen Dehnhardt

formand