Beretning afgivet af Retsudvalget den 24.
september 2012
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2011 og var
til 1. behandling den 17. januar 2012. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til Retsudvalget.
2. Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Debitor Registret og Jan Høj
Sørensen.
Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmål 1-5, 7-9 og 12.
Høring
Retsudvalget afholdt den 8. maj 2012 en høring om
identitetstyveri med indlæg fra Digitaliseringsstyrelsen,
Politiets NITEC enhed, Datatilsynet, den norske organisation NorSIS
og Peter Kruize fra Københavns Universitet. Materialet fra
høringen er omdelt som forslagets bilag 3.
3. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) mener, at
identitetstyveri og svindel med identiteter er en uhyre ubehagelig
og krænkende oplevelse for offeret, som må leve i
konstant usikkerhed for gentagne gange at få sin identitet
misbrugt af svindleren. Ofrene mister kontrollen med deres egen
identitet og har ofte reelt ingen chance for at forhindre
misbruget, samtidig med at de risikerer at blive mødt med
skepsis, hvis de påstår, at det ikke er dem, der f.eks.
har købt en dyr vare på nettet. Offeret kan
stå i den situation, at vedkommende ikke har den
fjerneste idé om, hvem gerningsmanden er - eller hvordan den
pågældende er kommet i besiddelse af offerets
identitetsoplysninger - men hvor det desværre kan
konstateres, at der løbende dumper regninger og rykkere ind
ad offerets brevsprække. Der er endda meget grove eksempler
på, at identitetssvindlere har hævet offerets
løn, oprettet nye konti i offerets navn og ændret
offerets adresse flere gange, selv om offeret ikke er
flyttet.
Mindretallet vil opfordre regeringen til at tage initiativer,
der sikrer, at myndigheder, virksomheder og forbrugere hver
især står bedst mulig rustet over for identitetstyveri
og de kriminelle følger heraf. Mindretallet har bl.a. i
forbindelse med den høring, Retsudvalget afholdt den 8. maj
2012, noteret sig, at Digitaliseringsstyrelsen arbejder med en ny
hjemmeside med råd og vejledning, der i et vist omfang minder
om de hjemmesider, man i et stykke tid har haft glæde af i
Norge. Desuden noterer mindretallet sig, at politiet har sat flere
ressourcer af til dette område end tidligere og har
udarbejdet en bevidsthedskampagne, der skal styrke
opmærksomheden omkring beskyttelse af persondata m.m.
Mindretallet noterer sig også, at regeringen har nedsat et
udvalg, der skal se på mulighederne for at give ofre et nyt
cpr-nummer, så misbrug via cpr-nummer kan høre op.
Mindretallet ønsker i den forbindelse, at de tiltag, man har
taget i Norge på id-tyveri-området og de overvejelser,
nordmændene gør sig i forhold til yderligere tiltag,
studeres nøje af regeringen og de danske myndigheder.
Herunder finder mindretallet det relevant, at man undersøger
de tekniske designs, der kan tages i brug for at beskytte cpr-numre
bedre, f.eks. ved at der opereres med et centralt personnummer,
hvorfra et antal områdespecifikke personnumre kan genereres
og nygenereres, i fald et eller flere af dem er blevet misbrugt i
forbindelse med identitetssvindel, eller hvis der er grund til at
tro, at det vil ske.
Mindretallet ønsker desuden at henlede
opmærksomheden på Datatilsynets afgørelse af 16.
august 2012, hvorefter en privat virksomhed kan føre et
register med frivillige registreringer, som kan gøres
tilgængeligt via de systemer, som findes hos
kreditoplysningsbureauet Experian A/S (der driver RKI). Som det
fremgår af justitsministerens svar på
spørgsmål 7 til forslaget, er der bl.a. på
baggrund af afgørelsen ikke grund til at ændre
reglerne på dette punkt, da en ordning, hvor ofre for
identitetssvindel ønsker at lade sig frivilligt registrere,
allerede er mulig inden for rammerne af de gældende regler om
behandling af personoplysninger. Dermed vil ofre i Danmark på
linje med ofre i Norge kunne anvende frivillig kreditregistrering
som middel i kampen mod identitetssvindleres forsøg på
at erhverve sig vare og tjenesteydelser på deres
regning.
Endelig opfordrer mindretallet til, at Justitsministeriet i
den kommende tid følger de norske erfaringer og praksis i
forhold til deres særskilte straffelovsparagraf
vedrørende identitetssvindel tæt og på den
baggrund løbende overvejer, om en indførelse af en
sådan særskilt straffelovsparagraf vil tjene et
formål i dansk sammenhæng.
P. u. v.
Karina Lorentzen Dehnhardt
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 3
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Henvendelse af 21/2-12 fra Jan Høj
Sørensen |
2 | Programudkast til udvalgets høring
om identitetstyveri den 8. maj 2012 |
3 | Henvendelse af 17/4-12 fra Debitor
Registret |
4 | Program til udvalgets høring om
identitetstyveri den 8. maj 2012 |
5 | Oplægsholdernes præsentationer
fra udvalgets høring om identitetstyveri den 8. maj
2012 |
6 | 1. udkast til beretning |
7 | Beretning afgivet den 24. september
2012 |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
B 3
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til artiklen »Din
skostørrelse er mere hemmelig end dit cpr-nummer«,
Jyllands-Posten den 13. januar 2012, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om en redegørelse for, hvad
den arbejdsgruppe, som er nedsat i et samarbejde mellem
justitsministeren og indenrigsministeren om cpr-sikkerhed m.v. har
som kommissorium og målsætninger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om en redegørelse for, hvad de
norske erfaringer med at indføre en særskilt
bestemmelse med strafferammeangivelse vedrørende
identitetssvindel har været i forhold til antal sigtelser,
domfældelser m.v., til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvor mange sager om
identitetssvindel, identitetstyveri m.v. dansk politiet har
behandlet år for år i perioden 2006 til 2010, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, at ministeren i forbindelse med
1. behandlingen af B 3 ikke var indstillet på at
støtte forslaget, bl.a. med henvisning til, at ministeren
ikke så et behov for en særskilt strafbestemmelse om
identitetssvindel m.v. i straffeloven og vil ministeren i den
forbindelse redegøre for hvorfor ministeren mener at der i
fremsat lovforslag L 10 er behov for en ny særskilt
bestemmelse, der betyder, at såkaldt »stalking«
skal være en skærpende omstændighed ved
fastsættelse af straf for overtrædelse af tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
6 | Spm. om kommentar til artiklen
»126.000 danskere udsat for id-tyveri«, dr.dk/kontant
den 31. januar 2012, til justitsministeren |
7 | Spm. om kommentar til artiklen
»Danskere skal kunne melde sig selv i RKI« i Jyllands
Posten den 19. februar 2012, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/2-12 fra Jan Høj Sørensen, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om kommentar til henvendelse af
17/4-12 fra Debitor Registret, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om ministeren som opfølgning
på sit svar på spørgsmål 2 vil oplyse mere
specifikt, hvad tidshorisonten er for at arbejdsgruppens arbejde
eventuelt vil kunne udmøntes i konkrete forslag eller
tiltag, til justitsministeren |
11 | Spm. om ministeren som opfølgning
på sit svar på spørgsmål 4 vil tage
initiativ til at få gennemført en sådan manuel
gennemgang af sagerne eller på anden måde
igangsætte en undersøgelse, der kan kaste
nærmere lys over, hvor mange sager dansk politi har behandlet
i perioden 2006-2010 og hvilken størrelsesorden
opklaringsprocenten har ligget på, til
justitsministeren |
12 | Spm. om ministeren som opfølgning
på sit svar på spørgsmål 5 vil afvise, at
stalking som fænomen også kan spænde meget vidt
og at argumentet om, at der er behov for en særskilt
strafbestemmelse i forhold til stalking, men ikke i forhold til
Id-tyveri/svindel, fordi Id-tyveri/svindel spænder vidt, ikke
er et særligt skarpt kriterium til at afgøre om der er
behov for en særskilt strafbestemmelse i forhold til en
kriminalitetstype, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |