B 19 Forslag til folketingsbeslutning om skærpede beføjelser for politiet til at lukke hashklubber.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 31-05-2012

Afgivet: 31-05-2012

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2012

20111_b19_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2012

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. december 2011 og var til 1. behandling den 3. februar 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-7. Spørgsmål 8 og 9 forventes besvaret inden 2. behandling.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, LA og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.


Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.


Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det betænkeligt, at regeringen endnu ikke har svaret tilfredsstillende på, om beslutningsforslaget er i strid med grundloven og den europæiske menneskeretskonvention, men udelukkende har antydet en mulighed for dette. V, DF og K anser derfor regeringens nølende indstilling til forslaget som politisk og ikke juridisk motiveret. I en tid, hvor alle ressourcer skal udnyttes optimalt, ville det være oplagt at give politiet de redskaber, som forslaget lægger op til, i kampen mod hashkriminaliteten.


Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget imødekommer beslutningsforslaget, som det ligger. V og KF finder formålet vigtigt. Dertil kommer, at hashklubberne ofte også er distributionssted for andre ulovlige varer bl.a. hælervarer. V og KF mener, at det er vigtigt, at politiet får de nødvendige midler til at lukke hashklubber. Det kan ikke være rimeligt, at samfundet skal bruge ressourcer på, at politiet gang på gang kan lukke hashklubber, der tidligere er blevet lukket på en anden matrikel. V og KF mener desuden, at det tærer på retsfølelsen, at ejerne af hashklubber på den måde kan løbe om hjørner med politiet. På den baggrund finder V og KF, at det er fornuftigt at give politiet skærpede beføjelser til at lukke hashklubber.


Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Jacob Bjerregaard (S) Julie Skovsby (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Anne Baastrup (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Frank Aaen (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 19


Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
1. udkast til betænkning
3
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 19


Spm.nr.
Titel
1
MFU spm. , om ministeren vil tage initiativ til, at der foretages en juridisk vurdering af, om de skærpelser af hashklubloven, som foreslås med B 19, bryder med grundloven og relevante konventioner, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
MFU spm. om, hvor mange hashklubber der skønnes at være i de seks største byer i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
MFU spm. om, hvordan udviklingen af hashklubbernes antal har været de sidste fem år, og om ministeren i den forbindelse vil oplyse, hvad der er blevet gjort for at lukke dem, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
MFU spm. , om ministeren på baggrund af svar på B 19, spørgsmål 1, vil lade et udkast til en konkret ordning udforme, som er udformet på en sådan måde, at ordningen ikke efter Justitsministeriets opfattelse rejser væsentlig tvivl i forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
MFU spm. , om ministeren ville være indstillet på at støtte beslutningsforslaget og foretage en nærmere vurdering af, om forslaget skulle stride mod grundloven eller relevante konventioner, hvis det er en fælles forudsætning, at en kommende ændring af hashklubloven, som regeringen måtte fremsætte, indeholder en bestemmelse om, at der fortsat kun kan nedlægges forbud mod besøgene på personers bopæl, hvis der foregår virksomhed i lokalerne, som systematisk indebærer strafbare handlinger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om ministerens kommentar til, at hashklubberne tilsyneladende blomstrer i Brønshøj, hvor først en skudepisode og siden to brandattentater har gjort borgerne utrygge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en redegørelse for, hvad politiet og andre relevante myndigheder agter at gøre for at forhindre, at medlemmer af hashklubben Smokenhagen Coffee&Shop ikke realiserer deres planer om at åbne en hashklub i indre by, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. , om regeringen ikke finder situationen uholdbar, og hvornår vil regeringen sætte effektivt ind over for hashklubberne, efter naboer til københavnske hashklubber igen erfarer, at så længe politiet ikke lukker hashklubberne, risikerer naboerne og andre at komme faretruende tæt på skudepisoder og anden grov kriminalitet, til justitsministeren
9
Spm. om, hvorvidt de to hashklubber, som de natlige skudepisoder mellem den 27. og 28. maj foregik ved, er blandt de fire hashklubber, som politiet har givet udtryk for at kende til i området, til justitsministeren