Fremsat den 6. december 2011 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard
?(DF), ? ?Marie ?Krarup ?(DF), Christian Langballe (DF) og Peter
Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om inddragelse af
forældremyndighedsindehaverens opholdstilladelse ved
udsendelse af eget barn til genopdragelse i udlandet
Folketinget pålægger regeringen at ændre
lovgivningen og foretage de fornødne administrative
ændringer, så forældremyndighedsindehaverens
opholdstilladelse inddrages i de tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaveren har sendt sit eget barn
på genopdragelse i udlandet.
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en vellykket
integration i Danmark forudsætter, at en række
grundpræmisser er på plads, herunder at Folketinget
sammen med kommuner og relevante myndigheder er konsekvente og
opstiller en række forventninger og krav til herboende
udlændinge. Derudover forudsætter en vellykket
integration, at den enkelte udenlandske familie, som har valgt at
bo i Danmark, også aktivt vælger det danske samfund
til. Hvis ikke man som forældre med ikkevestlig baggrund
tilskynder ens børn til at blive til en del af det samfund,
som barnet eller børnene vokser op i, vanskeliggør
eller umuliggør forældrene integrationen for deres
egne børn. Det skubber børnene væk fra det
danske samfund, ligesom denne tankegang medvirker til at fastholde
parallelsamfundene. Dette beslutningsforslag handler konkret om at
sige fra over for de såkaldte genopdragelsesrejser til
udlandet, hvor herboende forældre med ikkevestlig baggrund
sender deres børn på længerevarende ophold i
udlandet, oftest forældrenes hjemland, med henblik på
kulturel, religiøs eller social genopdragelse. Men
beslutningsforslaget tjener også et bredere formål,
nemlig at bekæmpe sociale og kulturelle parallelsamfund i
Danmark.
Beslutningsforslagets
indhold
Konsekvenser for børnene
- konsekvenser for forældrene
I 2010 blev udlændingelovens regler om
genopdragelsesrejser strammet som følge af Dansk Folkepartis
aftale af 15. marts 2010 med de tidligere regeringspartier Venstre
og Det Konservative Folkeparti.
Stramningen blev gennemført med lovforslag L 188
(ændring af udlændingeloven) (folketingsåret
2009-10), og vedtagelsen af lovforslaget betød, at et
udenlandsk barns opholdstilladelse i dag kan bortfalde allerede
efter 3 sammenhængende måneder på
genopdragelsesrejse eller et andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integrati?on. Ligeledes blev kommunerne
med stramningen i 2010 forpligtet til at indberette det til
Udlændingeservice, hvis et barn har været uden for
Danmark i mere end 3 måneder og der er mistanke om
genopdragelse. Hensigten med denne indberetningspligt er, at
Udlændingeservice skal anvende kommunernes indberetning til
at overveje brugen af udlændingelovens regler om bortfald af
barnets opholdstilladelse.
Formålet med disse lovændringer i 2010 var at
understrege over for forældre, der overvejer at sende et barn
på genopdragelsesrejse, at genopdragelsesrejser ikke
accepteres i Danmark. Men forslagsstillerne ønsker at
gå endnu længere for at forhindre og forebygge de meget
skadelige genopdragelsesrejser. Forslagsstillere finder det nemlig
forkert, at der ikke findes nogen bestemmelser i
udlændingeloven, som direkte straffer forældrene,
når det nu er dem, der har sendt deres barn (børn)
på genopdragelse i udlandet. Beslutningsforslaget
pålægger derfor regeringen at ændre
udlændingeloven, så
forældremyndighedsindehaverens opholdstilladelse bortfalder i
de tilfælde, hvor forældremyndighedshaveren har sendt
sine egne børn på genopdragelse i udlandet - eller
hvis forældremyndighedshaveren har fået andre
(eksempelvis familiemedlemmer eller venner) til at sende
forældremyndighedshaverens barn eller børn på
genopdragelse. Den foreslåede stramning har først og
fremmest baggrund i et ønske om, at sende et klart signal
til målgruppen om det uacceptable i, at genopdragelsesrejser
overhovedet finder sted. Regelskærpelsen skal derfor
primært virke præventivt. Men det skal også
stå helt klart, at i de tilfælde, hvor der alligevel er
nogle forældre, der er så uansvarlige, at de sender
deres barn (børn) på genopdragelse i udlandet, skal
konsekvensen være klar: Din opholdstilladelse i Danmark
inddrages, og du skal rejse ud af Danmark. I praksis betyder dette,
at en forældermyndighedshavers opholdstilladelse inddrages, i
det øjeblik hvor Udlændingeservice vurderer, at der er
anledning til at inddrage barnets opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 17, stk. 2. Den vurdering, der ligger
til grund for en beslutning om at inddrage barnets
opholdstilladelse pga. genopdragelserejse, skal altså
automatisk give anledning til også at inddrage
forældremyndighedshaverens opholdstilladelse.
Beslutningsforslaget ændrer altså ikke ved, at
Udlændingeservice stadig skal foretage en vurdering af, om
der rent faktisk er tale om en genopdragelsesrejse eller blot en
harmløs ferierejse. Forslagsstillerne ønsker alene at
udvide sanktionen for at sende børn på genopdragelse,
så det ikke kun er barnets opholdstilladelse, der
ophæves, men også de/den ansvarlige
forældres/forælders opholdstilladelse.
Inddragelsen af forældrenes opholdstilladelse skal ske,
uanset om der er tale om, at forældrene har permanent eller
midlertidig opholdstilladelse. Det er forslagsstillernes klare
holdning, at forældrene selv træffer beslutningen om at
sende deres barn på genopdragelse i udlandet, og dermed
træffer de reelt selv beslutningen om at miste deres
opholdstilladelse.
Beslutningsforslaget anvender bevidst vendingen genopdragelse i
udlandet, hvilket dækker over, at genopdragelsesrejsen ikke
nødvendigvis behøver at gå til
forældrenes hjemland. Der kan være tilfælde, hvor
eksempelvis herboende somalier ikke kan eller vil sende deres barn
på genopdragelse i Somalia, men i stedet sender barnet
på genopdragelse hos et familiemedlem i Sudan.
»Genopdragelse i udlandet« skal derfor forstås
sådan, at forældre har sendt barnet til udlandet med
det formål, at barnet kan blive opdraget dér og
præget af dette lands værdier og normer.
Baggrund for
beslutningsforslaget
Genopdragelse og social
kontrol
Det er naturligvis vanskeligt at konkludere noget entydigt om
omfanget af genopdragelsesrejser, fordi de forældre, der
sender deres børn på genopdragelse, ikke har nogen
interesse i, at formålet med barnets rejse til
forældrenes hjemland kommer frem. Der har dog været en
række sager fremme, bl.a. i medierne, som har vist, at
genopdragelsesrejser de?sværre finder sted. Ligeledes har
tidligere undersøgelser og vurderinger peget på
problemet. Vi ved altså, at fænomenet eksisterer, og vi
ved, at genopdragelsesrejser har en negativ indflydelse på de
berørte børn og på hele samfundet.
Et forældrepars beslutning om at sende deres barn på
genopdragelsesrejse træffes ofte, fordi barnet - set med
forældrenes øjne - er blevet »for dansk«,
det vil sige at barnet opfører sig dansk og antager de
normer, som er typiske for danske børn. Barnet ønsker
at leve »sit eget liv«, der adskiller sig fra
forældrenes forestillinger om, hvordan barnet bør
opføre sig. Denne opførsel hos barnet er efter
forslagsstillernes mening ikke udtryk for et problem.
Tværtimod er det udtryk for, at integrationen går i den
rigtige retning.
Forældre med denne farlige indstilling ønsker at
bestemme og præge barnet i en helt bestemt retning og har et
stærkt ønske om at bevare den sociale kontrol over
barnet. Med genopdragelsesrejsen opnår forældrene, at
barnet anbringes i omgivelser, der er under fuldstændig
kontrol af familien, og hvor barnet er frataget sin frihed, sine
sociale kontakter, adgangen til danskundervisning m.m. Med andre
ord er barnet anbragt i et miljø under 100 pct. kontrol. I
disse stærkt kontrollerede omgivelser sker der så en
stærk og ensidig påvirkning af barnet, der har karakter
af indoktrinering, ensretning og hjernevask. Metoderne kan
være alt fra venlige for den føjelige til brug af vold
og andre overgreb for den genstridige. Det står hurtigt klart
for barnet, at vejen ud af »fangeskabet« er at
gøre, hvad der bliver sagt. Forslagsstillerne mener, at
negativ social kontrol i indvandrermiljøer skal modarbejdes,
da det medfører urimelige begrænsninger i den
personlige frihed. Genopdragelsesrejser er et skræmmende
eksempel på negativ social kontrol af børn og
unge.
At man som forældre sender sit barn på genopdragelse
i udlandet, er et afgørende brud på den tillid, som
Danmark har vist de pågældende forældre ved at
give dem opholdstilladelse. Når forældrene
træffer et sådant valg, er det åbenlyst ikke i
Danmark, at de vil leve deres liv. Det bør have
konsekvenser. Forslagsstillerne håber først og
fremmest, at beslutningsforslaget kan medvirke til at forebygge den
type overgreb på børn og unge, som
genopdragelsesrejser er. Men er barnet allerede sendt væk fra
Danmark, bør hele familien følge med.
Årsager til
genopdragelse
Der kan være mange årsager til, at forældre
beslutter at sende deres barn eller børn på
genopdragelsesrejse. Som nævnt ovenfor udspringer
forældrenes beslutning ofte af en vurdering af, at deres barn
er blevet for dansk, eller der kan være et ønske om,
at barnet skal lære noget om kulturen, religionen, sproget
m.m. i forældrenes hjemland. Desuden kan der tillige
være et skjult håb eller ønske hos
forældrene om, at barnet skal finde sin kommende
ægtefælle blandt forældrenes omgangskreds og
familie i hjemlandet. Dette kan også være aftalt
på forhånd mellem familierne og være et skjult
formål med genopdragelsesrejsen. På længere sigt
skal det så føre til en familiesammenføring i
Danmark. Ofte kamufleres genopdragelsesrejsen over for barnet som
en helt almindelig ferierejse til forældrenes familie i
hjemlandet, og først efter ankomsten går det op for
barnet, at formålet med »ferierejsen« er et helt
andet.
For drengenes vedkommende kan årsagen til genopdragelse
være, at de ikke kan begå sig i folkeskolen, er blevet
utilpassede (uopdragne) og som konsekvens heraf finder sammen med
andre unge i samme situation og fordriver tiden med dovenskab,
kriminalitet og anden asocial adfærd. Forældrene
når frem til den (forkerte) løsning, at deres
søn har mest gavn af at komme en tur til hjemlandet på
genopdragelse. Det er forslagsstillernes opfattelse, at hvis et
ungt menneske f.eks. er på vej ud i kriminalitet, er det op
til forældrene, eventuelt i samarbejde med politiet og de
sociale myndigheder, at opstille klare rammer og sætte
grænser for det pågældende unge menneske,
så vedkommende forstår, at regler og love skal
overholdes, ligesom der er visse værdier, der skal
respekteres. Der kan naturligvis være behov for sanktioner og
straf over for unge drenge, som udviser asocial adfærd, men
disse redskaber skal tages i brug under ordnede forhold, og det er
ikke en løsning at sende barnet på en
genopdragelsesrejse, som har en negativ indflydelse på
barnets udvikling. En anden årsag til, at forældrene
ønsker at sende deres søn på en
genopdragelsesrejse, kunne være, at sønnen ikke
ønsker at medvirke til forældrenes sociale kontrol af
søskendes adfærd, f.eks. i forhold til kærester
og venner.
For pigernes vedkommende kan årsagen til genopdragelse
være, at forældrenes synes, at det danske skolesystem
med demokrati, ligestilling mellem kønnene, vestlig
påklædning og musik og den i forhold til f.eks.
islamisk kultur frie seksualitet gør pigerne fór
frie. Det er i Danmark ikke unormalt med kæresterier omkring
teenagealderen, og forældrene kan være bekymrede for
pigens uskyld og dyd, der har stor betydning for familiens anseelse
i visse indvandrekredse. Debuterer pigen seksuelt før
ægteskabet, kan det kaste skam over familien med tab af
ære og anseelse til følge og kan kaste hele familien
ud i en voldsom deroute. Ligeledes kan forældrene have et
ønske om, at deres pige bliver opdraget i et mere
traditionelt islamisk familie- og kønsrollemønster,
hvor kvinden passer børn og hjem, antager forældrenes
skikke, sædvaner og påklædning, ligesom barnet
kan sættes til at pleje og passe ældre
familiemedlemmer. Endelig kan forældrene være
modstandere af, at deres datter klarer sig godt i skolen og
får en god uddannelse, der giver hende en række
valgmuligheder i livet uden for forældrenes kontrol og
rækkevidde og i strid med familiens fremtidige ønsker
og planer for hende. Også i forhold til piger kan der
altså være mange årsager til, at pigernes
forældre ønsker at sende dem på
genopdragelsesrejse.
Selv om barnet har givet udtryk for, at anbringelsen i udlandet
er sket frivilligt, må det have formodningen mod sig. Et
barn, uagtet at barnet kan være f.eks. 16 år gammelt,
lader sig næppe frivilligt anbringe på et
længerevarende ophold i udlandet, der f.eks. gør det
umuligt at følge skoleundervisningen i Danmark. Et barn,
uanset om barnet er stort og virker modent, kan næppe heller
overskue virkningerne af at blive sendt på genopdragelse i
udlandet.
Evaluering
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om
inddragelse af forældremyndighedshaverens opholdstilladelse,
som foreslås i dette beslutningsforslag, skal evaluere, 1
år efter at ændringerne er trådt i kraft. Som en
del af evalueringen skal det vurderes, om det er politisk
ønskeligt og hensigtsmæssigt ligeledes at inddrage
andre familiemedlemmers opholdstilladelse, såfremt disse
også har medvirket til en eller flere genopdragelsesrejser.
Det nærmere indhold af en evaluering skal drøftes.
Afsluttende
bemærkninger
Det er altså indlysende, at det har negativ indflydelse
på et barns integration i Danmark, hvis forældrene
sender barnet på et længerevarende ophold i udlandet,
for at barnet kan blive genopdraget dér og præget af
det pågældende lands værdier og de normer,
traditioner og kulturmønstre, som er hos den familie, som
barnet anbringes ved. Det er skadeligt for det enkelte barn,
skadeligt for integrationen og skadeligt for Danmark.
Det er forslagsstillernes håb, at en vedtagelse af
beslutningsforslaget vil føre til, at forældre, der
overvejer at sende deres barn på genopdragelse i udlandet,
alligevel ikke gør det på grund af risikoen for at
miste deres opholdstilladelse i Danmark, og fordi de indser, hvor
alvorligt det danske samfund ser på genopdragelsesrejser.
Genopdragelsesrejser udgør et markant problem i hvert eneste
konkrete tilfælde.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
inddragelse af forældremyndighedsindehaverens
opholdstilladelse ved udsendelse af eget barn til genopdragelse i
udlandet.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.