Det fremgår af regeringsgrundlaget ” Et Danmark, der står sammen”, at ”reglerne for familiesammenføring af børn skal revideres, da der er mange børn, der kommer i klemme pga. disse regler”. Ministeren oplyser samtidig i UUI alm. del – svar på spørgsmål 30, at han ikke vil genoptage de identificerede 75 sager, som ligner Osman-sagen, der i sommeren 2011 førte til, at Danmark blev dømt for konventionsbrud. Altså vil ministeren ikke gennemgå en række sager, hvor børn evt. er kommet i klemme i reglerne. Ministeren bedes redegøre uddybende for, hvordan disse to meldinger fra regeringen hænger sammen. Desuden ønskes en detaljeret redegørelse for, hvad regeringens holdning er på dette område.
Dato: 12-12-2011
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 19-01-2012 kl. 08:00