Forsvarsudvalget (FOU) Alm. del

Samling: 2011-12

Spørgsmål 399

I forbindelse med en verserende retssag har Advokatfirma Christian Harlang ved aktindsigt fået adgang til "Månedsrapport for februar 2005 vedrørende tilbagehodte og internerede i Irak", udarbejdet af DANBN/IRAK og dateret d. 28. februar 2005. Heraf fremgår, at der på dette tidspunkt havde været tilbageholdt 191 personer af danske styrker. Det fremgår også, at de danske styrker i hele perioden angiveligt ikke har tilbageholdt nogle personer, ligesom der ikke skulle have været iværksat interneringsprocedure. Det fremgår endvidere, at DANCON Irak den 26. februar 2005 har gennemført en større ransagning af en række lokale huse og omkringliggende områder i Al Harta, Basra Nord. Under operationen blev i alt 9 civile tilbageholdt af britiske enheder under dansk kommando. Tilbageholdelsen, hedder det videre, der ikke havde karakter af egentlig anholdelse, blev opretholdt i perioder fra 2-7 timer. Der har i dagspressen været omtalt langt højere antal tilbageholdte, og at Forsvarskommandoen på forskellige tidspunkter har anvendt forskellige metoder til at opgøre antallet af tilbageholdte af de danske styrker under deres tilstedeværelse i Irak. Kan forsvarsministeren oplyse definitionen på henholdsvis tilbageholdte, anholdte og internerede anvendt under operationen "Green Desert" d. 25. november 2004? Og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om disse definitioner har været anderledes på tidspunkter før såvel som efter d. 25 november 2004, og i bekræftende fald årsagerne til ændringerne?
Dato: 31-08-2012
Status: Endeligt besvaret
Dokumentdato: 20-12-2012
Modtaget: 20-12-2012
Omdelt: 21-12-2012

FOU alm. del - svar på spm. 399, fra forsvarsministeren

Besvarelse af FOU spørgsmål 399 vedr Operation Green Desert DOK416844 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 31-08-2012
Modtaget: 31-08-2012
Omdelt: 31-08-2012

Spm. om definitionen på henholdsvis tilbageholdte, anholdte og internerede anvendt under operationen "Green Desert" d. 25. november 2004, til forsvarsministeren

Spørgsmål 399 på FOU alm. del (pdf-version)
Html-version