Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2011-12

Spørgsmål 922

Ifølge en tekstanmærkning § 23.23.08 i finanslovforslaget 2013 pålægges Dansk Retursystem A/S at betale 64 mio. kr. i 2013 og i 2014 og 75 mio. kr. i 2015 og frem til staten. Finansministeren har tidligere svaret, jf. svar af 28. november 2011 på S 903, at modellen må forventes at føre til øget grænsehandel, og at et analysearbejde skal se nærmere på, hvordan en overførsel af indtægtsført pant kan udmøntes. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål: 1. Kan ministeren oplyse, hvor meget grænsehandelen vil øges, hvis Dansk Retursystem A/S skal hæve sit indsamlingsgebyr med i gennemsnit 16,8 øre per engangsemballage? 2. Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor meget staten vil miste i provenu fra ølafgift, læskedrikafgift, vinafgift, tillægsafgift og emballageafgift samt moms som følge af en øget grænsehandel, hvis Dansk Retursystem A/S skal hæve indsamlingsgebyret med i gennemsnit 16,8 øre per stk.? 3. Ministeren bedes samtidig oplyse, om Skatteministeriet som led i disse beregninger har benyttet opdaterede tal for priselasticiteter, der tager højde for, at grænsehandelen med øl og læskedrikke i en årrække har været kraftigt undervurderet? 4. Endelig bedes ministeren fremsende redegørelsen fra det nævnte analysearbejde.
Dato: 13-09-2012
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 29-10-2012
Modtaget: 29-10-2012
Omdelt: 29-10-2012

SAU alm. del - svar på spm. 922, fra skatteministeren

Svar på alm del spørgsmål 922 DOK11144428.DOC (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-09-2012
Modtaget: 13-09-2012
Omdelt: 13-09-2012

Spm. om, hvor meget grænsehandelen vil øges, hvis Dansk Retursystem A/S skal hæve sit indsamlingsgebyr mv., til skatteministeren

Spørgsmål 922 på SAU alm. del (pdf-version)
Html-version