Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2011-12

Spørgsmål 648

Ministeren har forsikret om at den igangværende effektiviseringsproces i politiet, der skal være afsluttet ved udgangen af 2015, ikke vil gå ud over politiets opgaveløsning eller politiets service i forhold til borgerne, selvom mange stillinger i politistyrken såvel som i kontorstaben skæres væk. Ifølge TV2/Finans kan mandskabsreduktionerne nu faktisk mærkes i beredskabet hos f.eks. Københavns Politi, hvor der er skåret en patrulje væk både i dag og aftenvagten, svarende til mere end 10 procent af patruljerne. Desuden tyder det på, at de mange færre stillinger gør en mærkbar forskel i forhold til det faktiske niveau for efterforskningen, bl.a. i forhold til tyveri af benzin fra tankstationer. Her har der siden 1. januar i år ifølge TV2/Finans været 101 anmeldelser om benzintyveri til Københavns Politi. Kun ét tyveri bliver efterforsket, da der er særlig gode overvågningsbilleder i den sag. Er ministeren enig med Politiforbundet, når forbundet i samme artikel hævder, at mandskabsreduktionerne blandt andet betyder at efterforskning af benzintyverier fra tankstationer nu nedprioriteres? (se artiklen: ’Effektivisering rammer politiarbejde’ lagt på TV2/Finans Online, den 24.marts 2012).
Dato: 04-04-2012
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 11-06-2012
Modtaget: 11-06-2012
Omdelt: 11-06-2012

REU alm. del - svar på spm. 648, fra justitsministeren

Besvarelse spm. 648 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 04-04-2012
Modtaget: 04-04-2012
Omdelt: 04-04-2012

Spm. om ministeren er enig med Politiforbundet, når forbundet hævder, at mandskabsreduktionerne blandt andet betyder at efterforskning af benzintyverier fra tankstationer nu nedprioriteres, jf. artiklen: ’Effektivisering rammer politiarbejde’; lagt på TV2/Finans Online, den 24.marts 2012, til justitsministeren

Spørgsmål 648 på REU alm. del (pdf-version)
Html-version