Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at De Grønlandske Huse ikke stilles ringere end før, når ministeriet i afslagsskrivelserne til de fire huse vedrørende projekterne ”Værestedet Perput” i Ålborg, projekt ”Kammak II” i Aarhus, projektet ”Socialt arbejde for udsatte grønlændere i Region Syd”, samt projekt ”Aktivitets- og værestedet Qiperoq” begrunder afslagene med henvisning til husenes generelle driftstilskud (som dækker alle husenes funktioner, dvs. studerende, efterskole og højskoleelever, kulturelle aktiviteter, skoleformidling, åben social rådgivning, tolkning, formidling af grønlandske madvarer m.v.), samt kommentere det forhold, at husenes generelle driftsbudgetter er fuldstændig adskilte fra budgetterne for de fire ovennævnte sociale projekter.
Dato: 08-05-2012
Status: Endeligt besvaret