V 72 Om mennesker med handicap.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
30-05-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at mennesker med handicap skal have den hjælp, de har behov for, på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Serviceloven sætter rammerne for hjælpen på det sociale område, men kommunalbestyrelsen har det indholdsmæssige og økonomiske ansvar for tilrettelæggelsen af indsatsen. Folketinget konstaterer, at regeringen har taget initiativer til, at der fortsat er et økonomisk råderum til at give den nødvendige hjælp til mennesker med handicap. Bl.a. er der udviklet en ny sagsbehandlingsmetode, der støtter kommunernes faglige og økonomiske prioriteringer, udviklet nye velfærdsteknologier samt iværksat en række afbureaukratiseringstiltag med det formål at styrke den borgernære service. Den seneste tids debat på handicapområdet indeholder en retorik, som Folketinget skarpt tager afstand fra. Mennesker med handicap skal have muligheden for at deltage i samfundslivet på lige fod med mennesker uden handicap. Folketinget ser frem til regeringens nye tværsektorielle handlingsplan på handicap- området.
Afstemning:
V 72 vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 52 (S, SF, RV og EL). Dermed er V 71 bortfaldet.
Fremsat under: