Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
19-05-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget understreger, at det er en grundlæggende ret i et demokratisk samfund som det danske, at man som borger frit kan følge den religion, man bekender sig til, frit kan skifte tro og også frit kan stå frem som ikketroende. Forbrydelser og chikane, som har baggrund i den forurettedes holdning til religiøse spørgsmål, er et angreb på en grundlæggende frihedsrettighed, og Folketinget tager kraftigt afstand fra sådanne handlinger. Folketinget noterer med tilfredshed, at Politiets Efterretningstjeneste løbende følger udviklingen i lovovertrædelser med mulig ekstremistisk baggrund. Folketinget opfordrer regeringen til på baggrund af forespørgselsdebatten at aflevere en redegørelse om udviklingen af religiøst orienterede forbrydelser og chikane om senest et år. Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at fastholde fokus på en bredspektret myndighedsindsats med henblik på at styrke respekten for demokratiske værdier samt forebygge alle former for ekstremisme og intolerance.
Afstemning:
V 62 enstemmigt vedtaget med 109 stemmer.
Fremsat under: