V 43 Om forholdene i kriminalforsorgen.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
06-04-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at regeringen gennem længere tid har ignoreret kriminalforsorgens problemer med stigende belæg, sikkerhedsproblemer som følge af de mange indsatte bandemedlemmer, manglende undervisning og mulighed for arbejde samt vold mellem indsatte og mod ansatte samt disses dårlige arbejdsmiljø. At regeringen vil nedbringe belægget ved at øge den tilladte udnyttelsesgrad ændrer hverken på antallet af fanger eller situationen på fængselsgangene. Folketinget opfordrer derfor til, at der laves en analyse af kriminalforsorgens udfordringer i de kommende år vedrørende det fremtidige kapacitetsbehov. Analysen skal også omfatte indholdet i afsoningerne samt arbejdsmiljøet i kriminalforsorgen samt fremlægge forslag til en strategi for, at recidiv nedbringes. Folketinget opfordrer endvidere til, at der udarbejdes en langsigtet plan for at håndtere bandemedlemmer, således at bl.a. afhopperes forhold sikres via eksempelvis exitprogrammer, at rekruttering inden for tremmerne stoppes, og at udsatte indsatte ydes bedre beskyttelse, samt at der hurtigst muligt etableres en ny afdeling for bandemedlemmer vest for Storebælt.
Fremsat under: