V 23 Om udgifter til folkeskolen.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-02-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at de samlede udgifter til folkeskolen er steget med cirka 3,4 mia. kr. fra 2001 til 2009, svarende til en stigning på ca. 9 pct., og at udgiften pr. elev i samme periode er steget med knap 3.400 kr., svarende til en stigning på godt 5 pct. Det er således ikke ressourcetilførsel til folkeskolen, der er bekymrende. Det bekymrende er, at rammerne for folkeskolen ikke på tilfredsstillende vis giver resultater, der afspejler de mange ressourcer, der tilføres. En langt mere inkluderende folkeskole er ønskelig, både fordi der bør være plads til elever, der skiller sig ud, og fordi det er ønskeligt, at flere af de ressourcer, der i dag anvendes til specialundervisning, kommer flere elever til gavn. Derudover vil ressourcerne kunne anvendes bedre, hvis den andel af lærernes arbejdstid, der bruges til undervisning, øges.
Afstemning:
V 23 vedtaget med 56 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 48 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)).
Fremsat under: