Spm. nr. S 952

2) Til finansministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvordan forklarer ministeren, at regeringens eget Vækstforum har foreslået at gøre det til et selvstændigt politisk mål at sænke det danske uddannelsesniveau, når regeringen i mange andre sammenhænge har slået til lyd for, at Danmark skal satse på uddannelse og hæve danskernes uddannelsesniveau for at klare sig i konkurrencen?

Værsgo med spørgsmålet.

Det er jo altid et godt træk at stille spørgsmål den modsatte vej, når det er, at der ikke er mulighed for at svare på det. Men jeg skal stille det næste spørgsmål, så kan det være, at vi får lejlighed til at tale om det her også:

Hvordan forklarer ministeren, at regeringens eget Vækstforum har foreslået at gøre det til et selvstændigt politisk mål at sænke det danske uddannelsesniveau, når regeringen i mange andre sammenhænge har slået til lyd for, at Danmark skal satse på uddannelse og hæve danskernes uddannelsesniveau for at klare sig i konkurrencen?

Finansministeren.

Også her er hr. Rasmus Prehn på glatis, fordi det er regeringens mål at sikre, at danske virksomheder bruger så højt uddannet arbejdskraft som overhovedet muligt.

Regeringens Vækstforum har peget på det problem, at vi i de danske almindelige virksomheder bruger for få højtuddannede personer. Det er da et problem, vi gerne skulle se på i det her samfund. Derfor har man rejst spørgsmålet, om vi så ikke skulle prøve, om man kunne bruge folk med en bacheloruddannelse og få dem ind i de private virksomheder.

Men det er jo det stik modsatte, hr. Rasmus Prehn står og påstår her, og han står oven i købet i Folketingssalen siger noget, der er direkte forkert, for hele den intention er, at vi skal have højtuddannede ind på virksomhederne. Hvis det ikke skal være færdige kandidater, kunne det jo være bachelorer, og det ville også i sig selv være et løft af uddannelsesniveauet i virksomhederne.

Hr. Rasmus Prehn.

Altså, det er jo virkelig finansministeren, der er på glatis her. Sagen er jo den, at man har turneret land og rige rundt og sagt til danskerne, at det er viden, vi skal leve af, at det er uddannelsesniveauet, vi skal leve af, og så har man i regeringen en videnskabsminister, som går ud og foreslår en lightudgave af en universitetsuddannelse. Sagen er den, at man siger: Alle er klar over, at vi skal leve af viden, og vi skal leve af et højt uddannelsesniveau, skal vi så ikke lige foreslå at sætte uddannelsesniveauet ned? Jo, det må være en god idé. Det er jo det, der er logikken hos regeringen. I en tid, hvor alle er enige om, at vi skal have det højest mulige uddannelsesniveau, er regeringens svar: Sæt uddannelsesniveauet ned.

Det er jo det, der er lagt frem, og det er også det, der står på Ritzau. Det er det, vi kan se at regeringen har fremlagt fra Vækstforums side, og det er det, som også rektorernes formand, hr. Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, er ude at kommentere, hvor han siger: Jamen prøv at høre, hvis jeg er arbejdsgiver og skal vælge mellem, hvem jeg skal ansætte, vil jeg da ikke tage en, der har en lightudgave; så vil jeg da altid tage den, der har det højeste niveau. Ministeren, som hele tiden sidder og følger med i arbejdsløshedstallene, burde jo vide, at en af de største udfordringer, der er i Danmark i øjeblikket, er, at vi har en alt for høj ungdomsarbejdsløshed, bl.a. også blandt dem, der har en lang videregående uddannelse, og blandt dem, der kun har en bachelor eller en ikke fuldendt kandidatuddannelse, er ledigheden endnu større.

Så regeringens forslag er altså, at i en tid, hvor vi siger, at vi skal have et højt uddannelsesniveau, må vi hellere sørge for, at de får lidt mindre, og så vil man altså pumpe unge mennesker fra det danske samfund lige lukt ud i arbejdsløshed. Det er jo det, der er forslaget, og der må ministeren stille sig op og forklare, hvordan det kan være, at man taler om, at vi skal leve af viden, og regeringens mål så er at sænke uddannelsesniveauet.

Finansministeren.

Man skal jo høre meget her i livet, før ørerne falder af. Det, der er sagens kendsgerning, er, at der er for få med en videregående uddannelse, som kommer ind i helt almindelige produktionsvirksomheder. Det ved jeg også fra min fortid som beskæftigelsesminister. Her havde vi nogle ret vellykkede kampagner sammen med akademikernes organisationer, hvor vi ville have akademikere ud i små og mellemstore virksomheder. Vi har jo ikke stillet forslag om, at man ikke mere skal kunne blive kandidat. Det er jo det rene vrøvl, hr. Rasmus Prehn står og siger. Vi laver ikke om på universitetsuddannelserne.

Det, man kunne diskutere for at få en proces i gang med flere videreuddannede, var jo, at der blev stillinger i private virksomheder, små og mellemstore virksomheder, som kunne lave et marked for f.eks. folk med en bacheloruddannelse. Så kunne det eventuelt udbygges på den måde, at man så kunne tage kandidatuddannelsen, mens man var i virksomheden, ligesom vi jo har det på nogle af de her HD-uddannelser osv., altså at man på den måde kunne få et samarbejde i gang med erhvervslivet. Det er jo det, der skal løfte videnniveauet i virksomhederne.

Hr. Rasmus Prehn har jo ikke meget glæde af et system, hvor de private erhvervsvirksomheder – og nu taler vi om små og mellemstore virksomheder – ikke ansætter kandidater. Så er det da værd at prøve at sige: Kunne man så ansætte bachelorer, lave et system, der gjorde, at de kunne tage kandidatuddannelsen, når de var ansat der? Men det er jo det stik modsatte, hr. Rasmus Prehn foregiver at regeringen har besluttet.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu nævnte jeg før, at man i Finansministeriet formentlig holder øje med tallene. Jeg går ud fra, at man også i ny og næ skimmer bare en enkelt avis. Hvis det var sådan, at man også i Finansministeriet fulgte lidt med i dagspressen, ville man jo vide, hvad det var, ens egen regering selv havde foreslået. Det, man har foreslået, har man sådan set foreslået i en tid, hvor videnskabsministeren selv giver udtryk for, at der er for mange på bachelorniveau, som ikke er attraktive for arbejdsmarkedet. Det er jo det modsatte af, hvad finansministeren siger her. Altså, når man har en bachelor, er man ikke tilstrækkelig attraktiv.

Det er rigtigt, at man skal høre meget, før ørerne falder af; det er et vanvittigt forslag, men det er videnskabsministeren og regeringen selv, der i ramme alvor er kommet med det. Jeg kan godt forstå, at finansministeren tvivler lidt på, at man er kommet med så fjollet et forslag. Men det, man har foreslået, er at lave en lightudgave af kandidatuddannelsen. Man siger: Vi kan altså se, at al erfaring tyder på, at det er svært at få job, når man har mindre end en kandidatgrad, så lad os lave en ny uddannelse, som er mindre end en kandidatgrad. Det er jo det, man har foreslået, og det er det, ministeren skulle tage at svare på.

Hvis man vil det andet med at få folk ud i virksomheder, mens de er ved at uddanne sig, eller tage ledige akademikere og få dem til at være med til at sparke gang i en mindre virksomhed, så skulle man jo åbne op for det, den socialdemokratiske regering gjorde, nemlig lave en isbryderordning. Så skulle man til at gøre sådan noget i stedet for. Det er jo konstruktiv snak. Det har vi gjort fra socialdemokratisk side, og det virkede. Men i en tid, hvor vi kan se, at der er stor arbejdsløshed blandt færdige akademikere, kan det ikke hænge sammen at sige, at løsningen nok er at give dem lidt mindre uddannelse. Det er desværre regeringens politik. Jeg er ked af, at det er nu og her, det går op for finansministeren, hvad regeringens politik er.

Jeg kan på baggrund af 26 års erfaring sige til beroligelse for spørger og minister, at ørerne ikke falder af. Det er finansministeren.

Det var dog en trøst. Tak, hr. formand. Så vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, at der på det her område er et ret vanskeligt og også barrieremæssigt problem, for der er jo en kultur i små og mellemstore virksomheder om, at det at få en akademisk medarbejder ind vil være som at få en fremmed fugl ind. Og mange akademikere har måske en tvivl om, hvad de som højtuddannede skal lave i en mindre eller mellemstor virksomhed. Men de erfaringer, vi har på det her område, er jo ret positive. Man kan bidrage til, at væksten øges i de her virksomheder, og det er jo det, vi prøver at udforske. Men det er det modsatte af det, hr. Rasmus Prehn står og siger, nemlig at vi ikke skulle ønske, at kandidater blev ansat i virksomhederne. Vi skal sprænge nogle barrierer på det her område, og det skulle vi hellere gøre i fællesskab i stedet for bare at stå og hælde vand ud af ørerne.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu kommer der heller ikke vand ud af ørerne, skal jeg lige gøre opmærksom på. Men sagen er den, at det, når man hører, hvad finansministeren står og siger her i Folketingssalen, lyder, som om finansministeren sådan set er mere enig i den socialdemokratiske beskæftigelsespolitik, i den socialdemokratiske uddannelsespolitik, end i, hvad regeringens egen videnskabsminister har foreslået.

For vi er jo enige med ministeren i, at hvis man kan tage kandidater eller folk, der er på vej til at tage en kandidatuddannelse, og give dem mulighed for at arbejde i en mindre virksomhed, så er det rigtig godt. Det var det, vi med stor succes gjorde med isbryderordningen under Nyrupregeringen. Det er jo der, vi skal hen. Det er det, vi skal satse på. I forvejen er der jo mange, der er inde som praktikanter eller er ude som studentermedhjælpere og bidrager rigtig positivt også i mindre virksomheder. Vi er enige om den vej.

Men det, som ministeren mangler at svare på, er: Hvorfor skal vi have en lightudgave midt i en tid, hvor der er stor arbejdsløshed, midt i en tid, hvor alle er enige om, at jo højere uddannelsesniveau, jo bedre? Hvorfor kommer regeringens videnskabsminister med et forslag om at lave en lightudgave, hvor man skærer 1 år af kandidatuddannelsen?

Ministeren er jo nødt til at forsvare regeringens politik og ikke stå her og improvisere en socialdemokratisk sang.

Finansministeren.

Nu glemte jeg før at tage fat i, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn, at det, vi skal leve af i det her land, er produktion, der giver beskæftigelse. Og det, det gælder om, er jo så at sørge for, at de kvalifikationer og de kompetencer, som højtuddannede har, bringes ind i helt almindelige danske virksomheder. Det er hovedopgaven. Og der må man så udforske det, for det er ikke en proces, der kører af sig selv, vil jeg gerne have lov at sige. Den er meget, meget vanskelig, og det er med barrierer fra begge sider i virksomhederne. Og der er vi jo nødt til at diskutere, at hvis det er en barriere, at man først søger ud, når man er kandidat, kunne man så ikke søge ud som bachelor, og kunne de så ikke fra virksomhedernes side se fordelene i det og jo eventuelt lave foranstaltninger senere, som man kan bygge oven på.

Så jeg synes, at det er en lidt mærkelig fremstilling af regeringens politik, at det, at vi leder efter veje til, at vi kan få højtuddannede ind i virksomhederne, lige pludselig skal fremstilles som noget negativt. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Hermed sluttede spørgsmål 2. Tak til hr. Rasmus Prehn.

Det næste spørgsmål er også til finansministeren, og det er af hr. Jens Peter Vernersen.