Spm. nr. US 84

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for, at statsministeren stiller op til den her meget vigtige diskussion i dag, og for at melde sig til en debat, hvor vi kan få diskuteret økonomien til bunds.

Jeg har forstået på pressen, at statsministeren var til seksdagesløb i går, jeg var der også selv forleden, og jeg bliver selv helt rundtosset af at høre på den stribe af ikkesvar, vi får fra statsministeren i dag.

Regeringens økonomiske plan hænger simpelt hen ikke sammen længere. Så sent som i mandags undsiger tre økonomiske professorer regeringen i Politiken. Nulvæksten kan man ikke overholde, der mangler visioner for at skabe job nu. Der er ikke flertal for at afskaffe efterlønnen, og det er 10-15 mia. kr., der mangler. Venstre og Konservative har ikke holdt deres egne mål for at holde det offentlige forbrug nede, har overskredet dem med 5-9 mia. kr., og nu vil De Konservative lette skatten med 35 mia. kr. Der er simpelt hen et gabende hul i regeringens økonomiske politik. Man kan ikke overholde, hvad man lægger i genopretningsplanen, og flertallet for, hvad man foreslår skal være i 2020-planen, er forduftet, inden forhandlingerne overhovedet for alvor er startet.

Med statsministerens egne ord fører sådan et gabende hul i kassen og en plan, der ikke er flertal for, penge, der simpelt hen ikke er der, til øgede renter, øgede udgifter for boligejerne. Det er da et svigt uden lige fra regeringens side, at man igen ser ud til at ville solde penge op, diskutere skattelettelser for 35 mia. kr. og fremlægge en plan, der overhovedet ikke hænger sammen. Er det det, der er statsministerens udgave af ansvarlig økonomisk politik?

Statsministeren.

Nej, det er det bestemt ikke, og alt, hvad der bliver sagt her, er da også forkert fra ende til anden.

Jeg har godt set, at forskellige professorer har udtalt sig i dagbladet Politiken, og jeg har stor respekt for professorer, også ud i økonomi, men hvordan de kan spå om fremtiden, undrer mig nu alligevel.

Det, der er vedtaget omkring nulvækst, er, at der med afsæt i forbruget i 2010 ikke skal være nogen realvækst i 2011, 2012 og 2013. Mig bekendt skriver vi i dag den 9. februar 2011, og man skal godt nok have stærke profetiske evner, hvis man den 9. februar 2011 med sikkerhed i stemmen skal kunne proklamere, at vi den 31. december 2011 har et forbrug, der ligger højere end det, vi havde den 31. december 2010. Det giver jo simpelt hen ikke nogen mening.

Regeringen har jo faktisk her i Folketinget – desværre uden folkesocialisternes hjælp, for de står og råber på det der overforbrug, som de i øvrigt selv har gjort alt for at tale op de sidste 10 år, men uden at ville bidrage til at skabe de værktøjer, der skal til for at sikre at få det under kontrol – på trods af at folkesocialisterne ikke byder sig til, fået vedtaget et sæt regler, der skaber stor sandsynlighed for, at kommunerne efterlever det, der er besluttet. En stor del af bloktilskuddet er givet betinget, der er målrettede sanktionsmekanismer i forhold til dem, der måtte skeje ud, og i øvrigt er det sådan, at kommunerne har budgetlagt med et beløb, der efter min bedste hukommelse, men man skal passe på med det med tal efter hukommelsen, er 1,2 mia. kr. mindre end det, der er aftalt de må bruge.

Så der er al mulig grund til at tro, at det, der er forudsætningen, nemlig at de offentlige udgifter i kommunerne ikke stiger i år, også holder vand.

Hr. Jesper Petersen.

Det er jo ikke, fordi det er gået ret godt indtil nu med at lykkes med den opgave. Man skubber 10 mia. kr. foran sig, der ikke blev fundet en løsning på i 2010, og der mangler stadig aftaler, før genopretningsplanen kan siges at være fuldstændig gennemført. Man er altså nu gået i gang med en diskussion om at afskaffe efterlønnen, der er godt nok ikke flertal for det, men det vil man, samtidig med at De Konservative kræver nye skattelettelser. Den del går statsministeren meget behændigt udenom i dag.

De Konservatives formand siger den 2. oktober, at en afskaffelse af efterlønnen er sund fornuft, for med afskaffelse af ordningen vil vi få råd til fortsatte skattelettelser. Finansministeren er sammen med økonomi- og erhvervsministeren i Børsen den 17. september 2010 enig om lavere selskabsskat. Vi er altså gået i gang med at diskutere nye skattelettelser, uden at der overhovedet er flertal for at afskaffe efterlønnen endnu, som måske er det, der skal finansiere det, eller hvad? Eller kommer vi i en ny situation som den i 2007, hvor det kort før valget alligevel lykkedes De Konservative til allersidst at få gennemtrumfet nye ufinansierede skattelettelser, der har skabt hul i statsfinanserne?

Statsministeren.

Jeg medgiver hr. Jesper Petersen, at det der med at få respekt for de forbrugsrammer, som Folketinget har vedtaget, historisk set ikke er lykkedes ret godt. Det tankevækkende er jo, at det ikke er noget, der knytter sig til, om man har besluttet sig for forbrugsrammer, der voksede meget eller lidt. Uanset hvad man har besluttet, har det knebet med at holde de forbrugsrammer. Under regeringerne med Poul Nyrup Rasmussen var det sådan, at hver gang man dengang besluttede at bruge 1 kr. ekstra, røg der lige 1,5 kr. ovenpå ude i kommunerne, så det endte op i at være 2,5 kr. Under regeringerne med Anders Fogh Rasmussen har det været sådan, at hver gang man besluttede, at der skulle bruges 1 kr., røg der lige 1 kr. ovenpå, så det endte med, at man brugte 2 kr.

Den tid er forbi, og hvis man vil have en saglig debat her, burde man have en fælles interesse i at få løst den cirklens kvadratur, for uanset hvor mange penge man i øvrigt synes kommunerne skal bruge – og det kan man slås om – så bør der på Christiansborg være en fælles interesse for at sikre sig, at man holder sig inden for den ramme, der er besluttet. Det er jo sådan set den afgørende forudsætning for, at enhver regerings økonomiske politik hænger sammen. Det har regeringen taget ansvar for, det har vi sikret ved at lave modregningsmekanismer og betingede bloktilskud, og det er lidt tankevækkende, at folkesocialisterne slet ikke vil deltage i det.

For så vidt angår de andre ting, der spørges til, spørges der jo mod bedre vidende, og derfor er svaret også hurtigt givet. Jeg har her sagt, hvad der er regeringens politik, det har den konservative formand i øvrigt også bekræftet i dagspressen, og det vil klart fremgå af den plan, som regeringen lægger frem i slutningen af marts eller begyndelsen af april.

Hr. Jesper Petersen.

Det er jo ikke at gå imod bedre vidende at sige, at regeringens skattelettelser fra 2004 og 2007 er ufinansierede. Det er sådan set noget, som Bo Sandemann Rasmussen, professor fra Aarhus Universitet og medlem af regeringens egen Skattekommission, har udtalt. Den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen har gjort det. Tag bare Finansministeriets eget konvergensprogram fra 2007 på side 15 om, at skatte- og udgiftspolitikkens nye prioriteringer – det var dem, der kom til i 2007 – isoleret set svækker finanspolitikkens holdbarhed. Ja, der var ufinansierede skattelettelser. De blev gennemført kort før et valg i 2007, og desværre er indtrykket og fornemmelsen jo altså, at især regeringspartneren er godt i gang med at prøve at gentage det stunt.

Kan statsministeren her i dag give en garanti for, at vi ikke igen vil se nye skattelettelser, på trods af at hans egen finansminister giver økonomi- og erhvervsministeren ret i, at det er en god idé med selskabsskattelettelser, og at den konservative formand siger, at vi skal afskaffe efterlønnen for at få råd til nye skattelettelser? Kan vi få en egentlig garanti?

Statsministeren.

Der er ikke givet nogen ufinansierede skattelettelser. Jeg synes egentlig, at hr. Jesper Petersen skulle holde sig for god til på den måde i virkeligheden at rette en indirekte, men dog stadig væk sønderlemmende kritik mod det andet parti, man øjensynligt gerne vil danne regering med, nemlig Socialdemokratiet. Det er en kritik af, at Socialdemokratiet i 2007 i forbindelse med finansloven for 2008 møder op med ændringsforslag til finansloven, som er ufinansierede. Altså, det forstår jeg simpelt hen ikke.

Det hænger jo sådan sammen, at man dengang gav nogle fuldt finansierede skattelettelse, og Socialdemokratiet sagde: Nej, de der fuldt finansierede skattelettelser synes vi ikke at vi skal give til borgerne, for det der med, at en almindelig LO-familie har fået 3.000 kr. ekstra ud af regeringens skattepolitik, er vi imod. Vi vil hellere bruge dem på at løfte det offentlige forbrug. Var det et udtryk for, at Socialdemokratiet dengang foreslog nogle velfærdsrettigheder med en dækningsløs check? Skamfuldt!

Jeg havde en oplevelse af dengang, at begge dele blev taget alvorligt, fordi der var finansiering til det her, og hvis man går de her skattelettelser igennem i 2004, 2007 og 2009, vil man også se, at de alle sammen er begrundet – i indeksering af energiafgifter, i at leve op til en lovgivning, den tidligere regering vedtog, om, at arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, når arbejdsløsheden faldt etc. Det hele er fuldt finansieret, og var det ikke det, kunne Socialdemokratiet jo heller ikke foreslå, at pengene skulle bruges til noget andet.

Tak til hr. Jesper Petersen.

Så er det hr. Per Clausen med spørgsmål til statsministeren, værsgo.