Spm. nr. US 83

Tak. Der er ikke mangel på retorik og store, fine planer, men man bliver jo i tvivl, når man hører regeringspartierne melde ud, hvad det er, de mener der skal til for at løse krisen. Jeg står her med et stykke papir, og jeg citerer den nye konservative leder, der siger: En afskaffelse af efterlønnen er sund fornuft, når vi ved, der meget snart bliver alvorlig mangel på arbejdskraft. Afskaffes ordningen, vil vi også få råd til fortsatte skattelettelser.

Det Konservative Folkeparti har foreslået, at der skal være skattelettelser for 35 mia. kr., og mit spørgsmål er simpelt hen bare: Mener statsministeren, at der er fuld opbakning i regeringen til den økonomiske politik, og er statsministeren enig med De Konservative i, at når efterlønnen afskaffes, skal der gives skattelettelser på 35 mia. kr.?

Statsministeren.

Nej, jeg er ikke enig i, at der skal gives skattelettelser for 35 mia. kr., endsige noget andet beløb i en overskuelig årrække. Det hænger sammen med, at for de skattelettelser, vi sådan set har vedtaget, og som skatteyderne faktisk også selv har betalt i den fuldt finansierede skattereform for 2009, har vi været nødt til for at yde et bidrag til at genoprette bygge økonomien efter en offensiv krisestyring, der holder arbejdsløsheden i ave i forhold til det, man ser i andre lande, at fryse de sidste skattelettelser ned. Så længe de ikke er tøet op, giver det allerede af den grund jo ikke mening at snakke om yderligere skattelettelser.

Regeringen fremlægger i slutningen af marts/begyndelsen af april en 2020-plan, der så at sige er et langtidsbudget for Danmark frem til 2020. I den plan vil der ikke indgå egentlige skattelettelser ud over disse optøede, nu nedfrosne skattelettelser, som allerede er vedtaget. Så det er jeg ikke enig i. Det var svaret på det sidste spørgsmål.

I forhold til det første spørgsmål om, hvorvidt der er opbakning til det, jeg her har sagt, kan jeg med bestemthed sige, at det er der. Det, jeg her udtrykker, er regeringens politik, og den bakkes altså også op af Det Konservative Folkeparti, det siger sig selv.

Hr. Carsten Hansen.

Man må på trods af de mange kriseplaner konstatere, at der er dyb uenighed i regeringen om den økonomiske politik. De Konservative mener, at man skal give skattelettelser for 35 mia. kr., og så mener de søreme også, at man skal have nulvækst ude i kommunerne og i de statslige budgetter i 2014 og 2015, og det vil give et provenu – så vidt jeg forstår – på 7-8 mia. kr. Har man en hemmelig plan i regeringen om yderligere at ville beskære de offentlige udgifter i 2014 og 2015, eller er statsministeren her heller ikke enig med De Konservative?

Det er ret interessant at få uddybet, om regeringen i det hele taget har en fælles økonomisk politik. Jeg må sige, at set fra oppositionens side sejler det jo. Det er en stor rodebutik. Det ene øjeblik mener De Konservative, at der skal være nulvækst, det næste øjeblik skal der være skattelettelser, efter at man har fjernet efterlønnen, og statsministeren er ikke enig med De Konservative om noget som helst. Er der i det hele taget et grundlag at føre en fælles politik på?

Statsministeren.

Det med hemmelige planer er noget, vi helt overlader til oppositionen, som altså har skitseret en økonomisk politik, der, selv hvis man lægger alt, hvad der står til grund, ikke hænger sammen og efterlader huller i en betragtelig milliardstørrelse, der ikke kan gøres rede for, hvis man ser nogle år frem, og som derudover jo altså er bygget på et skrøbeligt fundament af, at der skal drikkes konsensuskaffe med fagbevægelsen på et eller andet tidspunkt i nogle lokaler, offentligheden ikke har adgang til, og hvor man ikke kan få at vide, hvad der skal tales om, og hvilke instrumenter man skal tage i brug for at sikre, at trylleformularen, om at alle danskere skal arbejde 12 minutter mere om dagen, virker. Så hvad det efterlader af huller, der ikke kan gøres rede for, i form af risiko for, at den danske rente stiger, af risiko for, at man er nødt til at ty til nye indtægtskilder i form af skatter, man ikke har forhåndsannonceret, eller løfter, man ikke kan indfri, overlader jeg helt til oppositionen.

Regeringen lægger sine planer meget præcis frem, og i slutningen af marts/begyndelsen af april kommer der en plan for 2020, der vil hænge fuldstændig sammen både på indtægtssiden og på udgiftssiden. Vil der indgå skattelettelser i den? Nej. Vil tanken være, at vi skal køre med nulvækst frem til 2020? Nej.

Hr. Carsten Hansen.

Jeg fik jo en lang sang om vores politik, og den sang er jeg selvfølgelig dybt uenig i, men det var så med de sidste ord, at statsministeren lige nåede at redde den på målstregen.

Men vi må konstatere, at de to regeringspartier er fuldstændig hamrende uenige om den økonomiske politik. Det sjove ved det er, at hver gang De Konservative har bedt om at få et eller andet opfyldt – det gælder jo efterlønnen, det sagde de lang tid, før statsministeren gjorde, det sagde de om de skattelettelser, der nu er givet tre gange, og den daværende statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, sagde på det tidspunkt, at der ikke kunne gives skattelettelser – er det blevet opfyldt. Statsministeren endte jo med at gå ind for en afskaffelse af efterlønnen.

Jeg skal spørge: Er der ikke sandsynlighed for, at De Konservative får ret i, at når nu man afskaffer efterlønnen, er der råd til at give 35 mia. kr. i skattelettelser, når man nu har ladet de dårligst stillede betale for de ufinansierede skattelettelser, som statsministeren har givet? Det er sket hver eneste gang indtil nu, så jeg må indrømme, at tvivlen nager mig, og jeg vil også indrømme, at for mig ser det ud, som om det sejler fuldstændig imellem regeringspartierne. De er ikke enige om noget som helst, og det bliver underligt, hvis regeringen kan føre de planer ud i livet, som de gerne vil.

Statsministeren.

Jeg bliver nødt til lige at bruge min taletid på at gå i rette med den løsagtige påstand, der kom en gang mere her, om, at der skulle være givet nogle ufinansierede skattelettelser. Det er jo ikke rigtigt. Regeringen har givet skattelettelser ad tre omgange, nemlig i 2004, i 2007 og i 2009, og alle tre gange har det været fuldt finansieret. Med hensyn til den ene gang, i 2007, som er noget af det, hr. Carsten Hansen turnerer rundt med skulle være ufinansieret, kan man jo se i Socialdemokratiets egne forslag til finansloven det pågældende år, at de penge, som regeringen gav skattelettelser for, ville Socialdemokratiet give nye velfærdsrettigheder for. Så hvis regeringen har givet ufinansierede skattelettelser, ville Socialdemokratiet altså det pågældende år give nogle ufinansierede velfærdsrettigheder.

Jeg har ikke den samme grad af mistillid til hr. Carsten Hansen, som han har til mig. Jeg går da ud fra, at når Socialdemokratiet det pågældende år sagde, at de ville give nogle velfærdsrettigheder, her er finansieringen, var det rigtig finansiering, rigtige kroner, og kunne de bruges rigtigt af Socialdemokratiet, kunne de også bruges på at give skattelettelser af regeringen.

I forhold til hvad der ellers bliver spurgt ind til, må jeg bare gentage, at regeringen nu har vedtaget to planer, for det første en krisestyringsplan, noget nær det mest ekspansive, man kan se i OECD, som bragte Danmark fint igennem krisen, og for det andet en genopretningspakke, helt konkret vedtaget af Folketinget, og i slutningen af marts/begyndelsen af april lægger vi fuldstændig lige så konkret, så kroner og øre passer sammen på indtægtssiden og udgiftssiden, en 2020-plan frem.

Tak til hr. Carsten Hansen.

Så er det hr. Jesper Petersen med spørgsmål til spørgsmål til statsministeren, værsgo