Spm. nr. US 82

Forudsætningen for at diskutere euroen er vel nærmest, at det ville være usædvanlig klædeligt, hvis dansk økonomi var i stand til at komme ind i euroen. Jeg kan høre, at statsministeren allerede har svaret på det, der var mit grundlæggende spørgsmål, nemlig hvordan statsministeren egentlig selv synes at det går, og at svaret er, at her går det godt.

Med hensyn til det at skabe sunde offentlige finanser tror jeg, at statsministeren løber åbne døre ind i hele det danske Folketing, i hvert fald hos Radikale Venstre. Derfor er det med stigende bekymring, at vi ser på, at der tilsyneladende ikke er ret meget af det, der på kort sigt skulle bringe dansk økonomi ind i den rigtige bane, der lykkes, ligesom det ser overordentlig sløjt ud med at komme med initiativer, der er tilstrækkelige på længere sigt.

På kort sigt tænker jeg selvfølgelig på, at den genopretningsplan, som statsministeren selv gang på gang har promoveret under overskriften, at regningen er betalt, overhovedet ikke synes at have dækket det hul, der er. Det er hverken lykkedes med nulvækst eller med at få de forlig i hus, der skal til. Så vidt jeg ved, er der ikke engang berammet et møde i SU-forligskredsen om den reform, som jo er helt nødvendig, for at regeringens genopretningsplan skal fungere, og førtidspensionsforhandlingerne er i en sådan underlig mellemfase, fordi de helt oplagt må ses i lyset af de længererækkende planer om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, jævnfør regeringens udmærkede forslag om seniorførtidspension.

Derfor vil jeg bare spørge statsministeren: Hvordan vil statsministeren sikre, at regningen bliver betalt? I øjeblikket mangler der jo, hvis man er meget, meget flink, omkring 8-10 mia. kr. og måske endnu mere frem til 2015.

Statsministeren.

Der må foreligge en eller anden misforståelse, for der udestår ikke nogen drøftelse af genopretningspakken, for den er vedtaget af Folketinget. Den er inkorporeret i den finanslov, som Folketinget vedtog før juleferien. Alle beslutninger er truffet. De beslutninger, der skal sikre, at Danmark i 2011, 2012 og 2013 konsoliderer, hvad der svarer til 0,5 pct. af BNP om året, nemlig 24 mia. kr., er truffet. Krone til krone er de fuldstændig truffet.

Jeg har godt set, at der også i offentligheden kører en debat om det kommunale merforbrug i indeværende år. Jeg må sige, at det spiller ingen trille i forhold til de konvergenskrav, som vi skal indfri ifølge de EU-henstillinger, vi har fået. Det handler om, at vi med afsæt i den 31. december 2010 skal sikre, at der ikke er noget kommunalt merforbrug i 2011, 2012 og 2013.

Det har vi indgået en aftale med kommunerne om. Kommunerne har budgetlagt med luft op til det, der er aftalt, på den gode side af 1 mia. kr. Folketinget har i øvrigt med et flertal, der efter min mening ikke er bredt nok, men det er jo bare beklageligt, vedtaget et sæt love, der sikrer, at der kommer en anden grad af budgetdisciplin i kommunerne, fordi en stor del af bloktilskuddet er betinget af aftaleoverholdelse, og fordi modregningsinstrumenterne over for de kommuner, hvis budgetter måtte skride, er skærpet.

Så der er meget præcist ved lovgivning både vedtaget hele den her genopretningspakke og de redskaber, der skal sikre, at det bliver efterlevet, for så vidt angår det, at der ikke er nogen vækst i de offentlige forbrugsudgifter ud over løn og inflation.

Så er det rigtigt, at i forhold til at komme videre og ind i fremtiden har regeringen fremlagt i alt tre reformskitser, nemlig en SU-reform, en førtidspensionsreform og en tilbagetrækningsreform, som skal forhandles, og som jeg håber at der kan findes løsninger på. Jeg har jo markeret, at når vi senere i foråret har fremlagt 2020-planen, hvor man kan se det fulde perspektiv, er der basis for at tage drøftelser om den store klump, som for alvor vil flytte noget, og hvor jeg gerne vil kvittere for, at Det Radikale Venstre bakker så varmt op om regeringens politik, nemlig tilbagetrækningsreformen.

Fru Margrethe Vestager.

Jeg kan forstå, at det kun er inden for den allerkorteste tidshorisont, at statsministeren mener det er vigtigt at regningen er betalt, for det er det ikke, for så vidt angår 2014 og 2015, og ser man fremad, er der ikke noget, der tyder på, at regeringens planer vil være tilstrækkelige. Det svarer jo lidt til at have et meget stort sår og et meget lille plaster.

Det, der vækker undren hos mig, er oplevelsen af, at det, at det er nødvendigt at tage et politisk ansvar for den økonomiske situation, Danmark er i, ikke får regeringen til at lægge sin 2020-plan frem, at indkalde til forhandlinger og konstatere, om vælgerne skal spørges om, hvilken retning Danmark skal gå i, og hvilke forventninger de kan have til deres politikere. Det kan simpelt hen ikke passe, at man i Finansministeriet skal bruge uge efter uge, måned efter måned til at se på, hvad 2020-planen skal indeholde, og at det kun er fristen for at aflevere konvergensprogrammet til EU, der gør, at vi kan få at vide, hvad der er regeringens samlede plan for de kommende år og frem til 2020.

Statsministeren.

Nu er det så er fru Margrethe Vestager, der løber åbne døre ind hos regeringen, for vi agter bestemt at fremlægge en 2020-plan. Jeg har lanceret, at den vil komme i slutningen af marts eller først i april, og jeg kan med bestemthed sige, at det vil være en plan, som ikke bare tegner et billede af, hvilke udfordringer Danmark har frem til 2020, men som også anviser de nødvendige løsninger. Det er sådan set min position.

Jeg er sådan set i gang med at lave plan 3 på de mindre end 2 år, jeg har været statsminister. Plan 1 var at styre Danmark igennem krisen med noget, der minder om OECD’s mest offensive krisepolitik, som var muliggjort af, at vi betalte gælden af i de gode år, mens oppositionen kaldte på flere offentlige udgifter, og som gør, at Danmark kommer menneskeligt bedre igennem krisen end det, vi ser andre steder, og med en arbejdsløshed, der er så lav, at der ikke på noget tidspunkt under Nyrupregeringerne var en arbejdsløshed, der var lavere end den, vi så vi 2010. Det var plan 1.

Plan 2 var at samle op på den umiddelbare regning, nemlig behovet for umiddelbart at bringe statsunderskuddet i overensstemmelse med EU's regelsæt på den korte bane for at sikre tillid til dansk økonomi. Den er vedtaget af Folketinget ved lov.

Plan 3 er så et perspektiv, der rækker videre frem. Den kommer senere i foråret. Det står i skærende kontrast til den opposition, som fru Margrethe Vestager ser sig som en del af, som altså er mange planer bagud, og som slet ikke har lagt noget frem, der løser det her konsolideringsbehov på kort sigt endsige fremtidens udfordringer.

Fru Margrethe Vestager.

Jeg er helt sikker på, at statsministeren kan genkende sig selv i sine egne ord, »vi agter at«, for det har regeringen agtet at gøre så længe og så mange gange. Det, der er meget, meget svært at forstå, når man som Det Radikale Venstre arbejder med at komme med forslag og at forsøge at finde ud af, hvad andre har af forslag, for at Folketinget kunne samles om at løse en dybt alvorlig økonomisk situation, som Danmark står i, er, at det her øjensynlig kan vente. Igen må vi takke for, at vi har EU, for havde vi ikke EU, så ville der ikke være en deadline for, hvornår statsministeren ville være nødt til at fortælle danskerne, at der efter 10 års borgerligt styre ikke er styr på dansk økonomi, at der ser vi frem til at bygge gæld op og gæld op, og hvor det vil være højst usikkert, om dansk økonomi kan komme i en sådan form, at vi ville kunne blive medlem af euroen på et tidspunkt.

Hvad er det, der forhindrer statsministeren i at fremlægge 2020-planen i dag og indkalde til egentlige realitetsforhandlinger om førtidspension, om efterløn, om pensionsalder, om SU, om de ting, som er sat på tegnebrættet, men som tilsyneladende skal vente, til regnebrættet er gjort op, og vi har ventet meget, meget længe?

Statsministeren.

Man bliver meget, meget overrasket, for her står der så en repræsentant for oppositionen, som, hvis man studerer, hvad der bliver sagt, i forhold til hvad jeg siger, jo på alle afgørende stræk deler synspunkter omkring den økonomiske politik i skærende kontrast til den resterende del af oppositionen, som man bakker så varmt op omkring, som ikke har taget noget ansvar omkring genopretningspakken, som ikke har taget noget ansvar omkring dagpengereform, hvor man ikke kan få svar på, om den skal rulles tilbage, hvis man får magt, som man har agt, som ikke har nogen bud på, hvordan man løser de næste 3 års konsolideringsbehov i forhold til EU-reglerne, som ikke har noget bud på fremtiden – og så skal vi skoses.

Jeg vil da tro, at fru Margrethe Vestager kan bekræfte, at Danmark i perioden 2005-2008 havde de største overskud på de offentlige finanser i hele Europa, og jeg vil da tro, at fru Margrethe Vestager også kan bekræfte, at de store overskud blev brugt til at skabe en situation, hvor Danmark var uden nettogæld, da krisen ramte os, og jeg vil da tro, at fru Margrethe Vestager også kan bekræfte, at hvis man ser på graden af den ekspansion, der var i finanspolitikken, så er det svært at finde et andet OECD-land, der igennem krisen har ført en mere offensiv prispolitik, end vi har gjort i Danmark. Og jeg vil da tro, at fru Margrethe Vestager også kan bekræfte ved et opslag i den vedtagne finanslov, at der er truffet beslutninger, der sikrer, at vi i 2011, 2012 og 2013 bringer budgetunderskuddet ned på de 0,5, der skal til, for at vi møder EU-kravene og dermed altså også møder forudsætningerne for at være medlem af euroen.

Tak til fru Margrethe Vestager.

Så er det hr. Carsten Hansen med spørgsmål til statsministeren, værsgo.