Spm. nr. US 140

Jeg tror, at rigtig mange danskere blev glade, da de i lørdags kunne konstatere, at ministeren meddelte, at nu ville hun indføre et nationalt forbud mod fire farlige ftalater. Det er jo en sag, der har været behandlet i Folketinget flere gange i de seneste år, fordi det har været en klar opfattelse hos et flertal i Folketinget, at man skulle forbyde de farlige ftalater, som indeholder hormonforstyrrende stoffer, som der også har været enighed om at det var vigtigt at få sat en stopper for.

Det er også baggrunden for, at et flertal i Folketingets Miljøudvalg for godt et år siden vedtog en beretning, hvoraf det klart fremgik, at det var det, der skulle ske, at der kom et nationalt forbud. Selv om det så har taget lidt tid, og vi har været i løbende dialog med ministeren i det år, der er gået, før ministeren endelig havde et forslag parat, så er det såmænd ikke det, jeg vil træde rundt i, for det har vi jo snakket om, og nu er vi jo kommet dertil, hvor ministeren er kommet med sit udspil.

Men der er et spørgsmål, som jeg godt vil stille til ministeren, og det er: Hvornår kan vi forvente at det forbud træder i kraft? For umiddelbart lød det jo, som om det ville ske i morgen, men når man så læste lidt længere ned i teksten, viste det sig, at det skulle indføres, når det havde været til en eller anden form for høring i EU, og derfor synes jeg måske, det er spændende at høre fra ministerens egen mund, hvornår hun forventer at de her fire farlige ftalater faktisk bliver forbudt i Danmark.

Miljøministeren.

Lad mig starte med at takke for den positive modtagelse, som den her udmelding også afstedkom hos hr. Per Clausen, for det er jo noget, vi har drøftet længe, og det er et banebrydende skridt, vi her tager i Danmark. Det, vi jo netop gør med det her arbejde i forhold til at få implementeret et forbud, er, at vi tager en helt ny måde, en helt ny vidensform, i brug, vi argumenterer med cocktaileffekten, altså det her, at man som bruger kan blive udsat for små mængder, men at det er den samlede effekt, vi så bruger som forklaringsgrundlag.

Inden man bare med sådan et snuptag siger, at nu bruger vi det vidensgrundlag til at skabe et forbud i Danmark, sker der det, at vi som medlemmer af EU er forpligtet til at forelægge det her reguleringsforslag for Kommissionen. Sådan er reglerne ganske enkelt. Vi skal forelægge det for Kommissionen, det skal notificeres efter sådan et informationsproceduredirektiv, blot for ikke at gøre det mere vanskeligt, end det er, men der er nogle helt logiske regler, en helt logisk rækkefølge, som hr. Per Clausen jo også udmærket kender til, for at kunne komme videre ad forbudsvejen.

Det, der er vigtigt for mig i den her diskussion, er sådan set, at vi får det her til at virke, så det kommer forbrugerne til gavn, og der er det ikke alt om at gøre for mig alene at få et forbud i Danmark. Det, jeg i virkeligheden foretrækker, er jo, at vi kan få løftet det her op på et EU-niveau, sådan at vi altså vil se et forbud mod de fire ftalater i samtlige EU-lande. Og det tror jeg stadig væk på at vi har en mulighed for netop med den her banebrydende måde at gøre det på og med al den dokumentation i orden.

Hr. Per Clausen.

Jeg er enig i, at ministeren med det udspil, hun kom med den 30. april, kom med noget helt nyt, i hvert fald noget nyt fra ministerens side, nemlig både at man tog afsæt i kombinationseffekterne, og at man anerkendte, at det også kunne være fornuftigt som et element i en strategi at gennemføre et nationalt forbud, to synspunkter, som Enhedslisten har haft i rigtig lang tid, og som vi er glade for at vi i første omgang fik et flertal i Folketinget til at støtte og derefter naturligt nok også fik ministeren til at udføre i praksis. Men jeg står alligevel tilbage med spørgsmålet om, hvornår det her forbud kommer til at virke i Danmark.

Det var jo sådan, at da vi efter meget besvær og efter en udskiftning på fødevareministerposten fik gennemført forbuddet mod bisfenol-A i nogle bestemte produkter i Danmark, blev det jo sådan set indført rimelig hurtigt, og så blev det sendt til høring i EU, det er rigtigt, og så ændrede EU holdning og alt muligt andet, men det virkede bare, som om da man først havde fået ministeren til at træffe afgørelsen, da vi snakkede om bisfenol-A, så gik det rimelig hurtigt i Danmark. Her er det helt uklart, hvor lang tid det vil tage, og det undrer mig en lille smule.

Ministeren.

Hvis jeg bare valgte så at sige med skyklapper på at sige: Nu laver vi bare et nationalt forbud i Danmark fra i morgen, så ville der ganske enkelt ske det, at vi ville blive underkendt. Vi ville ganske enkelt foretage os noget, der ikke er lovmedholdeligt, og det giver ikke god mening. Det giver god mening at bruge lige præcis den dokumentationsform, som vi mig bekendt bruger for første gang, netop ved at argumentere med kombinationseffekterne.

Derfor tror jeg på, at vi netop i det arbejde – det er jo Miljøstyrelsen, der nu sender forslaget til det europæiske kemikalieagentur, netop for at få et fælleseuropæisk forbud mod import og salg – for alvor kommer til at se, at det får en effekt. Dette blot for at advare imod, at det ikke ville have den samme effekt, hvis vi bare helt så at sige egoistisk sagde, at vi kun gør det i Danmark. Jeg mener, at vi har en forbrugerinteresse i at folde det her ud, så det rent faktisk også foregår på EU-sporet. Og skulle det vise sig, at der er problemer med at få det igennem ad EU-sporet, har jeg jo også tilkendegivet – og det er der jo også flertal for i Folketinget – at så må vi gå den nationale vej. Men lad os nu lige stadig væk give det et forsøg i forhold til at få det foldet ud i hele EU.

Hr. Per Clausen.

Nu bliver jeg endnu mere uklar på, hvornår det her forbud kan komme til at træde i kraft i Danmark, for nu forstår jeg, at først vil ministeren indlede en proces for at få gennemført et forbud i EU, og hvis det ikke lykkes, vil hun igangsætte en procedure omkring et nationalt forbud. Det forstår jeg ikke. Det må jeg ærlig talt indrømme at jeg slet ikke forstår. Jeg er med på, at vi har accepteret, at der har været en periode, hvor ministeren har forbedret den danske dokumentation. Det er jeg med på, men jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke straks tager initiativ til at gennemføre et nationalt forbud.

Ministerens vurderinger af, hvilke konsekvenser det vil have, minder mig jo om den meget, meget lange proces, vi havde med en tidligere fødevareminister, som blev ved med at sige, at hvis vi gennemførte et nationalt forbud mod bisfenol-A, ville vi få EU på nakken og blive slæbt i retten, og alt ville gå virkelig gruelig galt. Så fik vi en ny fødevareminister, og så blev forbuddet gennemført i Danmark relativt hurtigt. EU blev også orienteret om det, og så ændrede EU faktisk holdning og tilsluttede sig den holdning, som Enhedslisten stod alene med i Danmark bare 2-3 år tidligere. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man ikke igangsætter den proces omkring det nationale forbud nu. Og så vil jeg bare gerne have et svar på, hvornår de her ftalater bliver forbudt i Danmark.

Så er det miljøministeren.

Jeg vil gerne takke for muligheden for at få lov at præcisere det her, for det er jo et parallelt spor. Det er meget vigtigt at slå det fast. Det, der bare er vigtigt at få sagt, og det var det, jeg egentlig gjorde i første omgang, er, at det stadig væk er usikkert, om det bliver muligt at gennemføre et nationalt forbud, fordi mange af de her produktkategorier jo er omfattet af totalharmoniseringer i EU. Det er derfor, jeg siger, at det her er et parallelt spor. Alt andet lige vil det jo for forbrugeren generelt set være til gavn, hvis det bliver et EU-forbud. Så det er blot for at sige, at der arbejdes på et nationalt forbud mod de fire ftalater, samtidig med at der også sendes det her forslag til EU for at få forbuddet til at gælde alle 27 lande.

Tak til hr. Per Clausen.

Så er det hr. Benny Engelbrecht med sidste spørgsmål til miljøministeren. Værsgo.