Spm. nr. US 14

I dansk husdyrproduktion er der et stærkt stigende forbrug af antibiotika. Således kan jeg f.eks. nævne, at forbruget fra 2008 til 2009 er steget med 11 pct. Det er et kæmpe problem, fordi det skaber resistente bakterier også i humanmedicinen. Regeringens såkaldte handlingsplan betyder, at vi i 2013 bruger lige så meget, som vi gjorde i 2008 – altså 5 år til at opnå status quo.

Er det virkelig alt, hvad regeringen vil gøre for at afmontere denne tikkende bombe under danskernes sundhed?

Fødevareministeren.

Jeg tror, at det, som hr. Kristen Touborg taler om her, er det, vi i daglig tale kalder gult kort-ordningen, og som betyder, at de landmænd, der ligger med et meget højt antibiotikaforbrug, samt deres dyrlæger får tilsendt et gult kort og får et krav om, at deres forbrug af antibiotika skal falde væsentligt. Hvis ikke det gør det, kommer der påbud; så kommer Fødevarestyrelsen og andre for at finde ud af årsagerne til det høje antibiotikaforbrug. Det er helt nyt, at vi nu går ud og giver påbud derude, at vi stiller krav – og de kan være rimelig omkostningstunge for den enkelte, det kan handle om ventilation, det kan handle om staldindretning osv. Så det her er noget, der virkelig er en radikal ændring, for nu skal man ændre vaner i de her besætninger. Og jeg ser frem til, at det vil få antibiotikaforbruget til at falde, for jeg er enig med hr. Kristen Touborg i, at det skal det.

Hr. Kristen Touborg.

Nu synes jeg så ikke, ministeren svarede på mit spørgsmål, for jeg ved en del om gult kort-ordningen, og det ved andre, der har fulgt lidt med, jo også noget om. Det, jeg spørger om, er, om regeringen virkelig ikke har et højere ambitionsniveau, end at vi skal bruge 5 år til at opnå status quo fra 2008. Det er efter vores opfattelse meget afgørende, at man kører væsentlig hurtigere frem.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren ikke vil gribe ind der, hvor problemerne virkelig er, nemlig der, hvor man fodrer med antibiotika, flokmedicinerer, og om ikke det er der, man kunne gøre noget, sådan at man kunne nå væsentlig længere – altså få et noget højere ambitionsniveau end det, ministeren lægger op til.

Fødevareministeren.

Når man har fået et krav om at sænke sit antibiotikaforbrug, går der ikke 5 år, så går der 9 måneder, og så skal man have en plan for, hvordan man kan præstere et fald i sit forbrug. Hvis ikke man kan det, kommer påbuddet. Og jeg har en forventning om, at det her vil have en stor effekt.

Det andet, vi har gjort, er, at vi har sorteret i de antibiotika, som er til rådighed, således at dem, der er essentielle til humant brug, bruger man mindst muligt eller slet ikke – branchen har selv fravalgt et af dem. Så dem skulle vi gerne helt undgå at bruge i husdyrbesætningerne. Det har også en positiv indflydelse med hensyn til de resistente bakterier. Angående flokmedicinering vil jeg sige, at det jo har været debatteret meget, og der kan være begrundelser for, at det er rigtigt at bruge flokmedicinering; hvis der er en meget udbredt sygdom i en stald, kan det være en fornuftig ting. Men vi kan ikke acceptere flokmedicinering generelt, og jeg er sikker på, at i de besætninger, hvor der generelt bruges flokmedicinering, vil det blive fanget af det her gule kort.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg må så konstatere, at ministeren ikke rigtig har noget højere ambitionsniveau end det, at vi skal 10 pct. ned fra forbruget i 2009, og det betyder, at vi er på 2008-niveau. Jeg synes, det er ret betænkeligt, at ministeren ikke har et højere ambitionsniveau og ikke har mere til overs for, at vi virkelig skal have gjort noget ved det her.

Vedrørende det, at man fodrer og vander både syge og raske svin med medicin, fordi det er lettere, at man gør det, vil ministeren så oplyse mig om, hvor stor en del af de antibiotika, der bliver brugt i svineproduktionen, der bruges til flokmedicinering, altså både til syge og raske dyr – sådan noget, som man bruger som en forsikring, bare lige for en sikkerheds skyld?

Fødevareministeren.

Lad mig starte med det sidste: Jeg har ikke oplysninger om, hvor meget der bruges til flokmedicinering, så det kan jeg desværre ikke oplyse. Jeg har stor tiltro til, at sorteringen af de antibiotikatyper, man bruger, vil betyde meget, og så vil jeg endnu en gang sige, at det, vi starter nu, er en helt ny måde, hvor man går ud og giver påbud til både dyrlæge og landmand. Det er et drastisk skridt, men vi er helt enige om, at det er nødvendigt – og vi skal se et fald i antibiotikaforbruget oven på den nye gult kort-ordning.

Tak til hr. Kristen Touborg.

Så er det fru Bente Dahl med spørgsmål til fødevareministeren.