Spm. nr. US 131

Tak for det.

Statsministeren virker efterhånden en smule sådan irriteret over debatten og måske også en smule undrende over, hvor al den her diskussion om skat kommer fra. Der har været læst et spændende citat af vicestatsministeren op tidligere. Vi er også nogle, der husker den her historie om de 20 mia. kr., der allerede er givet ufinansierede skattelettelser for. Det gør jo, at der sætter sig et eller andet, det er ikke historieskrivning, det er bare at opridse de fakta, som vi har at diskutere ud fra, at der i 2004 og 2007 blev givet skattelettelser for 20 mia. kr., der ikke var finansieret. Det må andre så betale regningen for nu.

Med hensyn til at det skulle være så mærkeligt at holde fast i den diskussion over for statsministeren, kan man jo bare sådan inden for de sidste par måneder finde mange anledninger. Det er ikke mere end en måned siden, der var landsråd hos De Konservative. Der talte vicestatsministeren for lavere skat som en af De Konservatives mærkesager. Vi skal ikke længere tilbage end til februar, hvor den nyudnævnte politiske ordfører ville sænke skatten for 35 mia. kr. – det er jo dog et anseligt beløb. Det svarer til en fyring af 80.000-90.000 offentligt ansatte. Men ikke blot regeringspartneren, faktisk også den nye skatteminister har jeg her et interview med fra Altinget | Skat den 29. marts, hvori skatteministeren åbner for nye skattelettelser. Det får i øvrigt også De Konservative til at juble her ved hr. Mike Legarth, der siger, at han synes, det lyder aldeles glimrende. Også Liberal Alliance er meget glade.

Så alle andre kan sådan set se, hvad det er, regeringen er på vej med, De Konservative vil have det, den nye skatteminister vil have det, og det ender altså med, at vi står med den sag, at den kommunale velfærd må holde for, at SU'en skal beskæres, inden længe ryger de første ud af dagpengesystemet, og der er tusindvis af danskere, der ikke længere kan få dagpenge, fordi de skal betale regningen for de ufinansierede skattelettelser.

Jeg synes, det er meget rimeligt at holde fast i at få et ordentligt svar, hvad vi ikke har fået endnu, på: Er der nye skattelettelser på vej? Vil statsministeren fuldstændig trække tæppet væk under alt, hvad De Konservative går og lover danskerne, og fuldstændig slå fast, at der ikke er nye skattelettelser på vej, eller er det det, vi skal regne med, ligesom forud for sidste folketingsvalg, hvor der blev givet skattelettelser kort inden?

Statsministeren.

Det er desværre ikke nye skattelettelser på vej. Jeg siger desværre, for man må jo forstå – og det forstår jeg så – at selve tanken om, at danskerne skulle kunne betale lidt mindre i skat, simpelt hen ligger hr. Jesper Petersen så fjernt. Det ligger ikke mig fjernt. Det er ikke sådan, at jeg har en indbygget holdningsmæssig modstand mod tanken om, at danskerne skulle slippe billigere i skat. Det har jeg ikke. Men jeg kan se, at der ikke er plads til at give skattelettelser. Det er faktisk derfor, at vi har trykket på pauseknappen for nogle af de skattelettelser, der ellers er besluttet, og som allerede er betalt af danskerne. Det er jo lige en de facto-skatteforhøjelse, det er faktisk også det inderste element, der er indregnet i fjerde løsning, som der er rigtige penge bag, men holdningsmæssigt: Hvis der var råd til skattelettelser, var det da interessant, det er der bare ikke.

Så kan hr. Jesper Petersen blive ved med at gentage igen og igen, så længe nogle gider at høre på det, alt det her med de ufinansierede skattelettelser. Denne regering har givet skattelettelser i tre omgange, i 2004, i 2007 og 2009, og de har alle tre gange været fuldt finansieret krone til krone. Det har i øvrigt været grebet an på den måde – og tydeligst kan man jo se det i den sidste skattereform – at ikke bare hænger det sammen krone til krone, det gør også Danmark rigere – det gør Danmark rigere. Den store skattereform, vi lavede i 2009, flytter jo skat fra det, vi gerne vil have mere af, nemlig arbejde – jeg troede, vi var enige om at få danskerne til at arbejde lidt mere, 6, 8, 10, 12 minutter, det ville være fint – mod så til gengæld at tage noget mere skat ind på det, vi vil have mindre af, nemlig energi, forurening og den slags ting. Det øger arbejdsudbuddet, det gør Danmark 5 mia. kr. rigere. Det er altså en overskudsforretning at lave den fuldt finansierede skattereform, vi lavede i 2009.

Hr. Jesper Petersen.

Der er lavet reformer af tre omgange, som statsministeren rigtigt nok peger på. Den seneste fra 2009 får vi at se i 2019 om er fuldt finansieret, det kan vi godt tage som udgangspunkt, men de to før det var ikke.

Jeg synes egentlig, at vi på så glimrende vis tidligere i dag har fået læst op af hr. Morten Bødskov, hvordan den nuværende statsminister faktisk selv har stået ved det før. Vi kan tage professoren Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, der sågar har været en del af regeringens egen Skattekommission, og som siger: Nej, skattelettelserne fra 2004 og 2007 er ikke finansieret. Det er åbenbart en mand, man stoler så meget på, at han skal i Skattekommissionen, men man vil ikke stole på ham, når han siger sådan om regeringens politik.

Vi vil godt være med til at lette skatten for nogle danskere, det ligger i vores skatteudspil. Det bliver ikke en stor skattelettelse til almindelige lønmodtagere, men der ligger faktisk en lille en, nemlig lavere skat på arbejde, dér, hvorimod millionærerne skal betale mere.

Men det, jeg får ud af statsministerens svar, er for det første, at han ikke vil vedkende sig den politik, han selv har ført, men for det andet også, at hvis der skulle vise sig at være en bedre økonomi i 2020 eller i årene inden end det, der er lagt frem nu, kommer de penge til at gå til skattelettelser og ikke til, at man trækker nogle af alle de forringelser, der ligger af den kommunale velfærd, af SU’en, af førtidspensionen. Det er nye skattelettelser, man sigter efter, det er sådan jeg forstår svaret.

Statsministeren.

Hvis hr. Jesper Petersen forstår mit svar på den der måde, er det jo bare én stor illustration af, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg siger, for der er ikke noget af det, der bliver forstået på anden måde end den, man har besluttet sig for hjemmefra.

Hjemmefra har man besluttet sig for at omskrive historiebøgerne og gøre tre gange fuldt finansierede skattelettelser til ufinansierede. Hjemmefra – hr. Jesper Petersens egen formand brillerede jo med det tidligere – har man åbenbart end ikke gjort sig ulejligheden med at læse det udspil, vi kom med i går, hvoraf det jo meget, meget klart fremgår, at hele ideen med at lave en reformpakke er at sikre velfærden, det er at undgå den situation, hvor vi i de næste 10 år kommer til at sidde med en sur nedskæringsdagsorden, fordi vi ikke har de ekstra penge, nemlig fire friske milliarder om året, der skal til, for at vedligeholde og udbygge vores velfærdssamfund.

Det er for at undgå den situation, som kunne opstå, hvis man fulgte andres politiske anvisninger, nemlig at vi styrer direkte ned i så stort et hul på vejen foran os, at det bringer tilliden til dansk økonomi i fare, at det får renterne til at springe mellem fingrene på os, at det ødelægger væksten, at det koster arbejdspladser. Det er hele formålet.

Når hr. Jesper Petersen så spørger, om jeg ideologisk er modstander af ideen om, at danskerne godt må beholde nogle af de penge, de selv har tjent, må jeg sige, at det er jeg jo ikke ideologisk modstander af.

Hr. Jesper Petersen.

Det er jo forbløffende, at man kan få sig selv til at sige, at man har lagt en plan frem, der handler om at sikre velfærden, når det, man er i fuld gang med, er at fortsætte en kurs, der betyder, at der bliver flere og flere elever i skoleklasserne rundtomkring. Man vil fjerne efterlønnen, hvad jeg tror der faktisk er ret mange danskere der har anset for at være en del af vores velfærdssamfund, men som nu med meget kort varsel skal til at ændre udsigterne til deres pensionisttilværelse, det at kunne gå på efterløn, selv om de måske er ved at være slidt ned. Om få måneder ser vi de første tusindvis af danskere ryge ud af dagpengesystemet, fordi de skal betale regningen for de ufinansierede skattelettelser, som statsministeren ikke vil stå ved.

Stå nu ved dem og så lad os tage den ærlige snak om, at man har villet have det; man har villet have, at skatten skulle ned, men har ikke villet finansiere det. Det var der råd til, mens olien sprøjtede op af Nordsøen og alt gik godt, det var der ikke, da finanskrisen kom, og nu kan man ikke skjule det længere. Og regningen havner altså hos helt almindelige danskere.

Vi har også lagt en plan frem. Ja, vi vil også effektivisere i den offentlige sektor. Det kræver af danskerne, at de skal arbejde mere. Det er da ikke sjovt at lægge det frem. Vi lægger forskellige skatteændringer frem. Det er da ikke morsomt at skulle det, men vi synes, det er en langt mere rimelig kurs end den, statsministeren præsenterer for danskerne.

Så bare som afslutning: Jeg spurgte ikke, om der var en ideologisk modstand hos statsministeren mod at skulle give nye skattelettelser. Jeg konstaterer bare, at det rum, man åbner i den plan, der er lagt frem, betyder, at hvis der bliver råd til nye ting, er det skattelettelser, man sigter på. Det er det, der er åbnet for, ikke for velfærdsforbedringer eller for at trække nogle af forringelserne tilbage.

Statsministeren.

Det sidste er jo grebet ud af den blå luft.

Der er lagt en plan frem, må jeg forstå. Det glæder mig. Jeg forstår efter i går, at der er en fælles erkendelse af, at vi har en udfordring – sådan må jeg forstå de reaktioner, der har været i går: der er sådan en fælles erkendelse – og jeg kan forstå, at alle erkender, at der i hvert fald er en udfordring på 47 mia. kr.

Et tættere studie vil jo vise, at den er større for nogle end for andre, fordi 47 mia. kr. er jo altså givet i »Genopretningspakken«, som jeg forstår man er imod og vil rulle tilbage. Det er givet, at vi har en realvækst på 0,8, og jeg forstår, at nogle i hvert fald har en tanke om, at den skal være på mere. Jeg gør bare stilfærdigt opmærksom på, at så er udfordringen tilsvarende større.

Men i hvert fald er der som minimum en udfordring på 47 mia. kr. Og jeg vil da gerne sige, at vi glæder os til forhandlingerne. De involverer jo så ikke i SF i første række, der SF ikke er med i velfærdsforligsaftalen, men jeg har jo et indtryk af, at Socialistisk Folkeparti har stor indflydelse på Socialdemokratiet, og vi glæder os til de forhandlinger.

Vi glæder os til at få de konkrete bud på, hvordan den her udfordring skal løftes, for ja, vi ønsker at sikre velfærden, og ja, det er at sikre velfærden at skaffe de ekstra ressourcer, der skal bruges til sundhedsvæsenet, når der bliver flere ældre og flere behandlingskrævende, til at øge forskningsudgifterne for i fremtiden, til at sørge for at der er lidt flere penge til uddannelse, i takt med at vi ønsker, at flere unge skal uddannes.

Tak til hr. Jesper Petersen, og tak til statsministeren.

Hermed er spørgetimen sluttet, og vi har ramt den tid, der er til rådighed, rimelig præcist, men ikke helt.

Det betyder, at jeg her skal udsætte mødet indtil kl. 14.00.

Mødet er udsat. (Kl. 13:57).

(Talen er under udarbejdelse)

Mødet er udsat. (Kl. 13:58).