Spm. nr. US 130

Tak for det, hr. formand. Mange af de spørgsmål, der har været stillet til statsministeren nu, har jo kredset om det hul, der er i kassen, og årsagerne til det. Og regeringens svar er meget brutalt; man bryder de mange løfter, man har givet, om at frede efterlønnen og frede folkepensionen. Det må de 470.000 danskere, som nu efter regeringens udspil står til at skulle have folkepension forringet, jo selvfølgelig tage stilling til. Det samme gælder de SOSU-assistenter, hjemmehjælpere og andre, som har hårde, fysisk nedslidende job, som regeringen nu vil fratage efterlønsmulighederne. Det gør rent faktisk muligt for nogle kun at have en folkepension som 67-årige, og det tal er stigende til begyndelsen af 70'erne. Det er den brutale reform, som regeringen lægger op til.

Årsagerne til hullet har været diskuteret, og statsministeren har, selv om han jo er belastet af en fortid i Finansministeriet, hårdnakket påstået, at de skattelettelser, der blev givet i 2007, er fuldt finansieret. Årsagen til, at vi går lidt op i det, er jo, at vi var med til at lave en velfærdsaftale i 2006, og umiddelbart efter gav regeringen så 10 mia. kr. i ufinansierede skattelettelser. Statsministeren blev jo finansminister den 23. november 2007, og den 11. januar 2008, velsagtens som en af statsministerens første gerninger i det nye år, 2008, udgiver han et såkaldt konvergensprogram for 2007, hvor der står følgende:

»De nye prioriteringer i skatte- og udgiftspolitikken frem mod 2015 svækker isoleret set finanspolitikkens holdbarhed«.

Bare for, at jeg forstår, hvordan statsministeren nu kan sige, som han gør: Hvad betyder det?

Statsministeren.

Det kan være, jeg var for ukoncentreret. Hvis der spørges ind til, hvad det var for en finanspolitik, der blev ført efter valget i 2007 – hvis det er essensen af spørgsmålet – kan jeg jo oplyse, at efter valget i 2007 trak regeringen det finanslovforslag, der var fremsat, og udarbejdede et nyt, hvor vi strammede finanspolitikken. Det var i øvrigt meget op ad bakke, kan jeg huske, for det var akkompagneret af, at der også var optræk til overenskomstforhandlinger, hvor der jo på et tidspunkt var noget, der begyndte at ligne et flertal her i salen, der sagde: Skal vi ikke intervenere direkte i dem og træffe beslutning om, at der skal stilles ekstra penge til rådighed for på den måde at yde et bidrag til, at vi yderligere får de offentlige udgifter til at stige? Så det var svært at lave den lille opbremsning. Jeg tror, jeg brugte udtrykket, at vi lettede foden fra speederen. Det var svært dengang, for der var en del, der forsøgte at holde foden nede på speederen, selv om det, der var brug for, var at stramme op. Det gjorde vi også, og det er jo sådan set baggrunden for, at Danmark i dag er i så ret god en form.

Hr. Morten Bødskov skal jo sammen med mig glæde sig over, at arbejdsløsheden, efter alt hvad vi ved, er toppet. Den er lavere, end den på noget tidspunkt var op gennem 1990'erne. Det er sådan set ret godt. Det er et meget godt udgangspunkt for nu at få truffet de nødvendige beslutninger, der gør, at de huller, der er i vejen fremadrettet, dækkes til, inden vi kører ned i dem. Jeg synes, vi skulle prøve at finde hinanden i det her.

Hr. Morten Bødskov.

Forudsætningen for, at man eventuelt kan finde hinanden, er jo, at man ved, hvor man står. Statsministeren bliver ved med at påstå, at de skattelettelser, man gav i 2007, var fuldt finansierede, men som en af sine første gerninger i finansministerstolen udgav han et konvergensprogram, hvor der står:

»De nye prioriteringer i skatte- og udgiftspolitikken frem mod 2015 svækker isoleret set finanspolitikkens holdbarhed«.

Det er et program, som den daværende finansminister sender over i Folketinget. Altså, vil statsministeren, som er manden, der sendte det her over i Folketinget, stadig påstå, at de skattelettelser, som blev givet i 2007, var fuldt finansierede, når han har oversendt et konvergensprogram til Folketinget, hvori det her står? Det er derfor, at det her handler om, at vi er nødt til at få fuldstændig klarlagt, at hvad årsagerne er til den regning, som statsministeren går rundt og siger skal betales. Årsagerne er, at man har givet ufinansierede skattelettelser. For det er jo det, der står her. Og så kan statsministeren grine lige så meget, han vil, men det citat er hentet fra en publikation, som den daværende finansminister, nuværende statsminister har oversendt til Folketinget. Er det rigtigt eller forkert, at der står det, jeg har læst op, i det konvergensprogram?

Statsministeren.

Jeg griner ikke, jeg smiler og måske i virkeligheden lidt bedrøvet. For jeg har haft indtryk af, at hr. Morten Bødskov gerne ville overtage styringen af det her land fra nu af, og det er jo en stor ambition. Så må man bare helt stilfærdigt sige – jeg skal nok svare på spørgsmålet – at man jo ikke kan lede det her land fremadrettet ved at skrive historiebøger. Det kan man jo ikke, medmindre man vil lave historien om. Og derfor er det store spørgsmål, vi mangler at få svar på, om de skattelettelser, der er givet til ganske almindelige danskere, skal rulles tilbage. De er åbenbart altings ulykke. Altings ulykke stammer fra, at regeringen ad tre omgange har givet skattelettelser til ganske almindelige danskere – forøget beskæftigelsesfradrag, lempelser i bundskat, i mellemskat etc. Det forklarer altings ulykke. Jamen så lav det om. Mand jer op, sig, det rulles tilbage. Der er, hver gang vi har givet skattelettelser, givet fuldt finansierede skattelettelser.

I 2007, hvis jeg ikke husker meget forkert, er det sådan, at Socialdemokratiet stiller forslag til finansloven, hvor man anviser provenuet fra de skattelettelser, der gives, til at finansiere socialdemokratiske velfærdsrettigheder. Det vil altså sige, at Socialdemokratiet har stillet forslag her i Folketinget om ufinansierede velfærdsrettigheder. Det kan jeg ikke tro.

Så er det hr. Morten Bødskov.

Det, der er virkeligheden om de ufinansierede skattelettelser fra 2007, er jo, at statsministerens nuværende finansminister går rundt og siger, at de her skattelettelser fra 2007 er finansieret inden for rammerne af 2015-planen. Og når nu regeringen har fremlagt en reformpakke, hvor man skal sikre, at der er balance i økonomien, og hvor et af problemerne er, at der er et reformefterslæb i 2015-planen, vil statsministeren så stadig fastholde, at de her skattelettelser er fuldt finansierede? Hvis han gør det, så går hans finansminister og foregøgler danskerne noget, som der simpelt hen ikke er hold i. Så for at vi kan komme til at tale om det her, er vi jo nødt til at vide, hvad udgangspunktet er. Når regeringen nu har fremlagt en reformpakke med brutale indgreb over for folkepensionister – 470.000 får forringet deres folkepension – og afskaffelse af efterlønnen, hvorfor siger man så ikke sandheden og siger, at en af årsagerne til, at regeringen foreslår et så brutalt indgreb, er, at man gav ufinansierede skattelettelser i 2007? Det er altså med andre ord efterlønnerne, det er folkepensionisterne, som nu skal betale regningen for, at toppen af Danmark dengang fik meget, meget store skattelettelser. Det må man sige, som det er.

Statsministeren.

Jamen jeg kan da meget klart svare på, hvorfor vi ikke går og siger det, for det ville være at gå og lyve danskerne lige op i hovedet, og det kunne jeg da aldrig drømme om.

Er det rigtigt, at 2015-planen ikke er efterlevet? Ja og nej. Vi var fuldstændig på sporet af 2015-planen, indtil krisen ramte os; fuldstændig på sporet. Der kom en krise – det er så åbenbart også regeringens krise. Der kom en krise, en global krise, der ramte den globale omsætning, som kostede eksport, og som kostede arbejdspladser. Den krise er vi nu i øvrigt ved at lægge bag os. Har det noget med de fuldt finansierede skattelettelser i 2004 og 2007 at gøre? Nej, det har det ikke. De fuldt finansierede skattelettelser i 2004 og 2007 og senere også i 2009 har jo alt sammen været med til at gøre Danmark rigere, mere konkurrencedygtigt, gjort det mere attraktivt at arbejde. Jeg troede i øvrigt også, vi var enige om, at det var en god idé, hvis man kunne få danskerne til at arbejde lidt mere. Jeg mener, vismændene har peget på, at det mest virksomme værktøj for at få danskerne til at arbejde lidt mere, er at give dem en skat, der gør, at de også har noget tilbage, når de kommer hjem med deres lønningschek.

Tak til hr. Morten Bødskov.

Så er det hr. Jesper Petersen med spørgsmål til statsministeren.

Tak til hr. Morten Bødskov. Så er det hr. Jesper Petersen med spørgsmål til statsministeren.

En