Spm. nr. US 126

Tak for det.

Regeringen er jo efterhånden berømt og berygtet for at give ufinansierede skattelettelser. Det gjorde man både i 2004 og 2007, samtidig med at man forsøger at bilde danskerne ind, at de skattelettelser har været finansierede, hvad de naturligvis ikke har.

Derfor er der et spørgsmål, som virkelig trænger sig på i den her sag: Når regeringen nu vil forringe pensionerne for 470.000 danskere, og når man ønsker at afskaffe efterlønnen, er det så, fordi man skal have råd til nye skattelettelser?

Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål, og statsministeren er jo så glad for kontante, konkrete og præcise sætninger, og derfor vil jeg også bare have et konkret og kontant svar fra statsministeren. Kan statsministeren i dag udelukke, at der bliver tale om nye skattelettelser frem mod 2020?

Statsministeren.

Nu siger fru Helle Thorning-Schmidt, at vi vil forringe. Det, vi vil, er, at vi vil tage den ganske udmærkede aftale, som fru Helle Thorning-Schmidt selv var med til at indgå i 2006, og som skal adressere det forhold, at når vi lever længere, er vi også nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis der skal være balance i vort samfund. Vi vil tage den udmærkede aftale og sætte den i kraft lidt hurtigere, sådan som det f.eks. har været foreslået af Det Radikale Venstre med stigende styrke gennem de sidste mange måneder.

Det er jo ikke for at forringe noget. Vi har ingen planer om at øge folkepensionsalderen ud over det niveau, der er aftalt. Vi har et ønske om, at det sker noget før – ikke for at forringe, men for at sikre velfærden i vort samfund.

Derfor kan jeg sige, at der i den reformpakke, der blev lagt frem i går, ikke er plads til nogen skattelettelser overhovedet. Regeringen giver kun finansierede skattelettelser og har i 2004, 2007 og 2009 givet fuldt finansierede skattelettelser, og det er vores tilgang til det. Og i den plan, vi har lagt frem i går, er der ikke plads til skattelettelser, for hele formålet med planen er sådan set at sikre velfærden i vort samfund.

Fru Helle Thorning-Schmidt.

Nu er vi jo ikke de eneste, som ikke har godtaget regeringens forklaring om, at skattelettelserne i 2004 og 2007 var finansierede. Det var de ganske enkelt ikke, og lige meget hvor mange gange statsministeren prøver at sige det, så bliver de altså ikke mere finansierede af det.

I vismandsrapporten fra efteråret 2007 står der:

»Bortset fra et lille finansieringsbidrag fra indekseringen af energiafgifterne er skattelettelserne ikke finansierede på kort sigt«.

Så skriver økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen:

»Det er også velkendt, at man både i 2004 og 2007 vedtog ufinansierede skattelettelser«.

Derfor må statsministeren tilgive os, at vi er lidt bekymrede for, at man vil forsøge at gøre det en gang til, altså at man vil give skattelettelser for de forringelser, man gennemfører over for pensionisterne, og afskaffelsen af efterlønnen, og at man ikke vil sige det rent ud.

Nu sagde statsministeren jo en hel masse, men jeg fik ikke svar på mit spørgsmål. Kan statsministeren garantere, at der ikke bliver givet skattelettelser frem mod 2020? Det er et enkelt, kontant spørgsmål, som egentlig bare kræver et enkelt, kontant svar.

Statsministeren.

Det vil jeg også meget gerne svare på. Det er sådan, at der i den fuldt finansierede skattereform, som blev aftalt i 2009, hænger nogle skattelettelser, som vi frøs ned i forbindelse med »Genopretningspakken«, og som fru Helle Thorning-Schmidt jo også har taget til indtægt. Det er faktisk det eneste rigtige finansieringselement, der er i »En Fair Løsning«.

Det er jo bestemt mit ønske og min ambition, at de skattelettelser, som er fuldt finansierede af danskerne selv, bliver tøet op igen. Så jeg både håber, tror og regner med, at de skattelettelser, som var aftalt i 2009, og som er fuldt finansierede, men som er sat på standby for at samle den umiddelbare kriseregning op, kan komme til udbetaling. Selvfølgelig håber jeg det.

Jeg synes, det er lidt trist at blive ved med at skændes om fortiden. Jeg har jo det udgangspunkt, at man må lede landet herfra, hvor vi er nu. Og det er jo spændende at snakke om, hvad der har været finansieret og ufinansieret – de skattelettelser, regeringen har givet gennem årene, har været fuldt finansierede. Jeg har da i øvrigt også noteret mig, at det provenu, vi har brugt til at give skattelettelser for, i hvert fald ved en enkelt lejlighed også har optrådt i Socialdemokratiets finanslovforslag med et ønske om at finansiere nogle velfærdsrettigheder – men så har nogle af de velfærdsrettigheder, Socialdemokratiet på et eller andet tidspunkt har bedt Folketinget om at stemme om, måske også været ufinansierede.

Fru Helle Thorning-Schmidt.

Med al respekt for Folketinget er det ikke altid, man får noget ud af at komme ned og stille spørgsmål her i Folketingssalen. Men det har vi jo faktisk fået i dag, for statsministeren nægter at give en garanti for, at der ikke bliver givet skattelettelser frem mod 2020. Altså, statsministeren ønsker hverken at se mig ind i øjnene – og det får så være, hvad det er – eller vicestatsministeren og sige: Der bliver ikke givet skattelettelser. Det kan vi ikke få et svar på i dag. Hvorfor er det så svært at svare på det? Er det, fordi statsministeren skjuler noget? Er det, fordi efterlønsmodtagerne skal have taget deres efterløn, ligesom folkepensionisterne skal have senere folkepension, så der netop på et andet tidspunkt bliver råd til at give de her skattelettelser? Det er vores holdning til det her, for det er lige præcis det, regeringen har gjort før.

Det kan godt være, at statsministeren ikke ønsker at tale om fortiden – det kan jeg sådan set godt forstå, eftersom den økonomiske politik, man har ført, har været så fejlagtig, og fordi der har været givet ufinansierede skattelettelser – men det er dog ikke uvæsentligt for befolkningen at se meget, meget tydeligt, at man vil gøre præcis det samme, som man har gjort hidtil, nemlig at man vil forlange nogle forringelser af helt almindelige borgere, som ikke har gjort noget som helst i forhold til den økonomiske krise, og at man vil bruge pengene på skattelettelser. Og det har jeg ikke kunnet få afkræftet i dag.

Statsministeren.

Jamen jeg tror, der er mange ting, der interesserer borgerne. Jeg tror, at noget af det, der interesserer dem mindre, er at opleve politikere, der gerne vil have et ansvar, og som bare står og skændes og omgås sandheden med stor lemfældighed. Jeg har svaret meget præcist. Jeg har sagt, at vi i den skattereform, der blev aftalt i 2009, har en sidste skattelettelse, der hænger, som er frosset ned, som er skubbet ind i fremtiden, fordi vi ikke syntes, det var rigtigt at give den i forbindelse med, at vi lavede »Genopretningspakken«. Og ja: Jeg håber bestemt, at vi er i stand til at tø den op og give den, sådan som det er aftalt i »Genopretningspakken«. Så ja: Den skattelettelse kommer; den har danskerne selv finansieret.

Er der derudover så plads til skattelettelser i det, der er lagt frem i går? Nej, det er der ikke. Hele formålet med det, der er lagt frem i går, er at sikre velfærden. Det er at skabe mulighed for, at vi igen kan få realvækst i de offentlige udgifter, 0,8 pct., på niveau med Poul Nyrup Rasmussens 2010-plan, 4 mia. kr. om året, sådan at vi kan investere målrettet i sygehuse, i uddannelse, i forskning og komme fri af den her lidt sure nulvækst og nedskæringsdagsorden, som vi har stået med under krisen, fordi vi, vil jeg sige til fru Helle Thorning-Schmidt, har lagt krisen bag os.

Vi har lagt krisen bag os, arbejdsløsheden har toppet, og den er lavere, end den på noget tidspunkt var under den tidligere socialdemokratiske regering.

Tak til fru Helle Thorning-Schmidt.

Så er det hr. Villy Søvndal med spørgsmål til statsministeren, værsgo.

Tak til fru Helle Thorning-Schmidt.

Så er det hr. Villy Søvndal med spørgsmål til statsministeren, værsgo.