Spm. nr. US 115

Tak, hr. formand. Jeg kan jo så sige velkommen her i Folketinget til forsvarsministeren, og jeg kan også sige, at vi skal diskutere noget lidt andet nu. Det kan så måske glæde ministeren.

Jeg vil egentlig gerne høre lidt om ministerens initiativer og planer og om status på placeringen af det her veterancenter i Danmark. Det er jo sådan, at der ligger en plan om, at vi skal have placeret et veterancenter med omkring 75 ansatte. Det er en nyetablering, hvor der skal være både psykologer og socialrådgivere og uddannelsesvejledere, som kan hjælpe alle de mennesker, som har et akut behov for at få noget vejledning i forhold til deres situation.

Der er det jo, at jeg i hvert fald kan forstå, at der måske er en vis forskellighed i holdningerne til, hvor man skal placere et sådan veterancenter, og der vil jeg gerne høre ministerens kommentar til, hvad regeringens planer er, og så har jeg et par spørgsmål efterfølgende.

Så er det ministeren.

Altså, jeg siger da også velkommen i Folketingssalen til hr. Skibby. Jeg synes også, at vi sagtens kunne fortsætte med at diskutere pirateri – det har jeg gjort med hr. Skibbys partifæller i andre sammenhænge – men lad os gå til veterancenteret.

Jeg tror, det er hr. Skibby bekendt, at der er møde i forsvarsforligskredsen i morgen, og på det møde skal vi diskutere placeringen af veterancenteret. Jeg har som udgangspunkt tre ting, som jeg lægger vægt på, når vi skal vælge placeringen:

Det ene er, at vi skal kunne komme i gang med det, gerne hurtigt, eller i hvert fald i det her år, gerne det tidlige efterår. Det betyder også, at jeg gerne vil sikre, at vi kan fastholde en del af den ekspertise, der i øjeblikket arbejder med veteranerne – det er vores psykologer, vores socialrådgivere, og det er Rehabiliteringsenheden i Personeltjenesten f.eks.

Det andet er, at jeg synes, at det er vigtigt, at centeret kommer til at ligge i nærheden af, hvor samarbejdsparterne rent faktisk er, og samarbejdsparterne er Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarskommandoen, Rigshospitalet, de faglige organisationer, bl.a. HKKF.

Endelig er det tredje, at jeg faktisk synes, at det er ret vigtigt, at veterancenteret ikke kommer til at ligge på et militært område. Nu har jeg brugt en del tid på at tale med psykisk sårede veteraner, og noget af det, de siger – specielt de PTSD-ramte – er, at de aldrig nogen sinde igen går igennem en port, der hører til forsvaret, altså hvor der står »forsvaret« ovenover. Det lægger jeg mig ret meget på sinde. Det, de også siger, er, at hvis man skulle placere centeret på Rådhuspladsen, ville de heller ikke komme, for de kan ikke håndtere at komme steder, hvor der er rigtig mange mennesker.

Det er de tre ting, jeg lægger til grund, og så skal vi have diskussionen i morgen, men jeg vil ikke komme med et konkret bud i dag i Folketingssalen, for det diskuterer jeg med forligskredsen i morgen, og det tror jeg også hr. Skibby er klar over.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo måske, at forsvarsministeren prøver sådan at slippe lidt for elegant ud af det her, for det er jo en velkendt situation, også i medierne, at forsvarsministeren taler for, at det skal placeres i hovedstadsområdet. Det er jo der, vandene skilles, for vi er simpelt hen ikke enige med forsvarsministeren i den påstand.

Vi har jo også kunnet opleve en regering, som ministeren er en del af, der har sagt, at man gerne vil være med til en udvikling, hvor man flytter danske statslige arbejdspladser ud i provinsen, så det hele ikke bliver til københavneri. Det er noget, som jeg ved Venstre har slået meget på.

I april måned sidste år foreslog Venstre bl.a., at vi skulle flytte Kort- og Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen uden for Københavnsområdet, fordi man faktisk ønskede, at der skulle være flere offentlige arbejdspladser andre steder. Mange af de her steder har man jo også folk med speciel viden og kompetence, som ministeren siger, og det har man selvfølgelig også inden for forsvarsområdet.

Men vil ministeren så ikke medgive, at det er forkert at diskutere hovedstadsmuligheder, når vi har mange danske byer, hvor man med god, stor, sund fornuft kunne placere de her 75 nye arbejdspladser?

Ministeren.

Først vil jeg lige sige her til sidst til hr. Skibby, at de 75 arbejdspladser, som der er tale om, at der skal være i veterancentrene, ikke nødvendigvis er nye arbejdspladser. En del af dem er eksisterende medarbejdere, som sidder placeret forskellige steder i hovedstadsområdet i dag.

Jeg har ikke udtalt mig til fordel for en eller anden bestemt by eller en eller anden bestemt lokation. Der har været en drøftelse i forsvarsforligskredsen ved det sidste møde for cirka en måned siden, hvor forsvaret havde lavet en analyse, der viste, hvad mulighederne er, hvis man lægger det i hovedstadsområdet, fordele og ulemper, i forhold til, hvis man lægger det i det jyske. Der var der stor opbakning fra i hvert fald størstedelen af forsvarsforligskredsen til, at ved at lægge det i det jyske var der en frygt for, at den ekspertise, vi har bl.a. fra nogle af socialrådgiverne fra Rehabiliteringsenheden i Personeltjenesten og fra en del af de psykologer, som i dag er på Svanemøllens Kaserne, og som bliver sendt ud, f.eks. når vi har hårdt sårede og har dræbte i Afghanistan, vil sige op, de flytter ikke med familien til Jylland. Derfor var fokus på sidste møde, at man siger, at i det jyske er der for mange ulemper i forhold til, hvad der er af fordele, så derfor blev den jyske del valgt fra. Det var forligskredsmødet for en måned siden.

Nu skal vi have drøftelsen igen i morgen, og jeg synes stadig væk, at der er tre principper. Men for en måned siden blev vi også enige om, at vi også skulle se på ikke nødvendigvis kun København. Vi vil godt bede forsvaret om at give et vrid mere og se på: O.k., hvad er hovedstadsområdet i forhold til andre områder? De tre principper, jeg synes er vigtige, er for det første det her med, at vi skal sikre, at vi har ekspertisen og vi kan fastholde en stor del af ekspertisen, og for det andet at vi skal sikre, at det er i nærheden af de organisationer, man skal samarbejde med, og for det tredje at vi da skal tænke på veteranerne. Det skal ligge, så veteranerne kan komme til det, og det skal netop ikke ligge på Rådhuspladsen, for så kommer de psykisk sårede veteraner ikke. Jeg kan ikke komme det så meget nærmere med hensyn til geografien.

Jeg kan sagtens forstå hr. Skibbys ønske om, at man netop skal have ting i provinsen. Det har jeg da om nogen og som forsvarsminister gjort noget ud af, da vi lavede implementeringsplanen sidste år, hvor vi har bibeholdt arbejdspladser forskellige steder, bl.a. i det jyske, og også på opfordring fra Dansk Folkeparti.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er altså letkøbte argumenter fra forsvarsministerens side, det her med, at vi skal fastholde vores ekspertise. Jeg vil gerne gøre ministeren opmærksom på, at vi også har uddannet personale i Jylland og på Fyn, som kan honorere de krav, der bliver stillet i forbindelse med de her arbejdspladser. Det synes jeg måske ministeren skulle reflektere lidt over.

Så vil jeg gerne sige, at argumentet om, at det skal ligge i tilknytning til de steder, hvor der i forvejen er samarbejdspartnere osv., jo er et argument, man så hele tiden kan bruge for, at der ikke skal flyttes nogen som helst ting andre steder hen. For hvem kom først: hønen eller ægget? I det her tilfælde er det jo klart, at arbejdspladserne skal være til stede, for at folk kan søge job det pågældende sted. Flytter man ikke arbejdspladserne derhen eller etablerer nye arbejdspladser, så er det jo klart, at der ikke er noget at komme hen til; så er der ikke nogen job at søge.

Men her er der faktisk et godt udgangspunkt for at lave en god, fleksibel ordning, hvor vi netop får tilgodeset, at det her ikke bare skal være et hovedstadsfænomen, at det faktisk også kan blive sådan, at man, som ministeren selv siger, kan komme dertil fra alle egne af landet. København er jo ikke logistisk set knudepunktet i Danmark, det er jo faktisk Trekantområdet – hvis vi endelig skal komme ind på det – hvor vi også har hurtigtog osv., som kan få veteranerne derhen. Hvis man skal have alle veteranerne til København, vil der være nogle, der får en meget lang rejsetid. Og så skal man jo også huske på, at rigtig, rigtig mange af de her veteraner ikke bor i Københavnsområdet; de bor faktisk i og kommer fra mange andre egne af Danmark, og det synes jeg ministeren skal have med i sine overvejelser.

Ministeren. Værsgo.

Det har ministeren så sandelig også med i sine overvejelser. Hr. Skibby har ikke hørt mig sige København; jeg har sagt, at jeg ikke kan være med til, at vi lægger noget midt på Rådhuspladsen. Så kan hr. Skibby lægge i det, hvad han vil.

Jeg ville næsten ønske, at hr. Skibby kunne komme med til mødet i morgen. Det kan godt være, at vi så bliver mange, men så kunne vi fortsætte diskussionen der.

Noget af det, som vi allerede har i dag, er jo netværkspsykologer, som er placeret rundtomkring i landet. Jeg tror, vi har ca. 50, som netop er derude, hvor veteranerne også er. Det er privatpraktiserende psykologer, som har fået en særlig uddannelse, så de ved, hvordan man håndterer veteraner. Og uagtet at hr. Skibby mener, at vi kan finde fuldstændig den samme ekspertise, uanset hvor i landet vi lægger centeret, må jeg sige, at der er jeg simpelt hen ikke enig. Det kræver noget særligt af vores psykologer at skulle håndtere veteraner, som har været ude i krigsoplevelser, og hvor det er det, der f.eks. har trigget deres posttraumatiske stress-syndrom. Det kan en helt almindelig psykolog ikke håndtere på samme vis. Derfor er jeg meget optaget af at fastholde den ekspertise, vi har.

Men jeg synes også, hr. Skibby skal høre på, hvad det er, jeg siger, som jo er det her med: 1) at vi skal fastholde ekspertisen og være sikre på, at vi kommer ordentligt i vej, så vi kan håndtere veteranerne, 2) vi skal sørge for, at det ligger tilgængeligt for veteranerne, og at det ikke er på Rådhuspladsen i København, og 3) at det også handler om samarbejdspartnerne, og der må man bare sige, at til dem hører Rigshospitalet, hvor vi har den største ekspertise til at behandle de fysisk sårede veteraner, som også har behov for psykologbistand, og det har man, når man har mistet arme eller ben. Det flytter vi ikke lige.

Så jeg ser frem til diskussioner med hr. Skibbys partifæller i morgen, men jeg synes, hr. Skibby skal høre efter, hvad jeg siger med hensyn til Rådhuspladsen.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby.

Så er det hr. Bjarne Laustsen med et spørgsmål til forsvarsministeren. Værsgo.