Spm. nr. S 98

4) Til finansministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Vil ministeren forklare, hvordan regeringens målsætning om, at danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden, hænger sammen med, at en ny opgørelse viser, at 45 af de 54 kommuner, der har indgået budgetforlig, skærer ned på folkeskolen?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Jeg læser op: Vil ministeren forklare, hvordan regeringens målsætning om, at danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden, hænger sammen med, at en ny opgørelse viser, at 45 af de 54 kommuner, der har indgået budgetforlig, skærer ned på folkeskolen?

Finansministeren.

Lad mig slå klart fast, at det er regeringens ambition, at de danske skoleelever skal være blandt de dygtigste i verden. Skal vi have verdens bedste folkeskole, er det jo ikke nok, at vi bruger en masse penge. Vi skal også bruge pengene rigtigt, og vi skal turde tænke nyt.

Vi har derfor gennemført et 360-graders-eftersyn af den danske folkeskole, og derigennem har vi afdækket styrker og svagheder ved den danske folkeskole. Eftersynet er så mundet ud i ti anbefalinger, som indgår i regeringens videre arbejde med den danske folkeskole, og til november vil vi præsentere et konkret udspil.

Som det formentlig er spørgeren bekendt, har der været et faldende elevtal i folkeskolen i de seneste år. Det fald forventes at fortsætte i de kommende år som følge af den demografiske udvikling. Kommunerne står derfor over for den opgave, at de skal tilpasse udgifterne på folkeskoleområdet til et faldende elevtal. Færre elever bør således, alt andet lige, medføre, at der bruges færre ressourcer i folkeskolen, og i det lys forekommer det meget naturligt, at en række kommuner tilpasser udgifterne på folkeskolen i forbindelse med budgetlægningen.

Hr. Rasmus Prehn.

Tak til finansministeren for at repetere det, som vi alle sammen har kunnet følge med i på tv, nemlig at regeringen, i hvert fald i tale, har meget høje ambitioner på folkeskoleområdet. Man skal have flere timer osv. osv., men sagen er jo den stik modsatte ude i virkeligheden. Det kan nok være, at finansministeren taler om, at der er lidt færre elever osv., men sagen er jo den, at man, hvis man går ind og kigger på, hvad der er af penge pr. elev til normalundervisning, så kan se, at der er kommet færre penge. Så det er ikke bare et spørgsmål om, at der er kommet færre penge, som svarer til det antal elever, der er – næh, kigger man på, hvad der er til den enkelte elev, er der også kommet mindre.

Hvordan kan finansministeren, hvordan kan regeringen med sine flotte ambitioner få det til at hænge sammen – mere undervisning og det ene med det andet – når der rent faktisk er kommet færre penge? Det, der er virkeligheden ude i landets kommuner, er færre undervisningstimer, færre lærere; det er i det hele taget reduktion på reduktion. Mange steder sker der også skolelukninger, sådan at eleverne får længere at rejse for at komme til en folkeskole, og så lokalsamfundene bliver lagt øde osv.

Hvordan kan man tale om en folkeskole i verdensklasse, når man samtidig skærer ned, også når vi kigger på, hvad der er i kroner og øre til den enkelte elev?

Finansministeren.

Hvis vi nu tager kommunerne under et, får kommunerne i 2011 sammenlagt i skatter, udligning og – for at være helt nøjagtig – bloktilskud over 8.486,5 mio. kr. mere i 2011 end i 2010. Hvis vi tager – og det ved jeg jo, at hr. Rasmus Prehn er meget glad for – hr. Rasmus Prehns by, Aalborg, så får Aalborg 234,6 mio. kr. mere i 2011, end man gjorde i 2010. Og det illustrerer jo meget nøje det, som regeringen har sagt, nemlig at vi fastholder det høje udgiftsniveau, vi har – vi fremskriver det med pris- og lønudviklingen. Så der er jo altså ikke den nedskæring, som hr. Rasmus Prehn taler om.

Det er muligt, at hr. Rasmus Prehn lader sig forlede af, at landets kommuner i 2009 disponerede helt vildt og brugte 5 mia. kr. mere end budgetteret, men det skal jo ikke forplumre den her diskussion om, at kommunerne tilføres 8.486,5 mio. kr. mere i 2011 end i 2010.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg kan godt forstå, at finansministeren er nødt til lidt febrilsk og forfjamsket at lede rundt efter tallene, for der skal virkelig ledes godt og grundigt for at finde en bare nogenlunde god forklaring på de her ting.

Sagen er den, at når det var i 2009, man brugte helt vildt, som ministeren siger, så er det jo et spørgsmål om, at man allerede dengang var presset på velfærden. Man var nødt til at bruge de penge. Nu har finansministeren og regeringen lagt op til, at de penge, man har brugt for meget, skal man nu spare, så oveni at man skal spare meget, skal man spare endnu mere. I sin udregning har Danmarks Lærerforening lagt op til, at man er oppe på en besparelse på 376 mio. kr. bare på folkeskolen, så hvis vi tager folkeskolen ud, bliver der skåret voldsomt. Der er lavet beregninger, hvor man også kigger på, hvor mange skoleelever der er, og hvad der så er pr. elev. Der er også mindre.

Nu nævner finansministeren så Aalborg Kommune, som jeg ganske rigtigt er rigtig stolt af at repræsentere her i Folketinget, for det en fantastisk kommune. Men også her er det svært at få enderne til at nå sammen. Man har været nødt til at tage det meget kedelige skridt, at man f.eks. på folkeskoleområdet nu må aflyse svømmeundervisningen, simpelt hen fordi man er så presset på økonomien, at hvis man skal undgå besparelser andre steder, er det svømmeundervisningen, der ryger. Er det udtryk for det, regeringen kalder en folkeskole i verdensklasse, at man nu ikke engang kan få lov at lære at svømme længere?

Finansministeren.

Jeg er nødt til bare at gentage stille og roligt over for hr. Rasmus Prehn, at Aalborg Kommune havde indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 10 mia. og 731 mio. kr. i 2010. Det beløb er steget med 234 mio. kr. her i 2011, og det er da ikke udtryk for en nedskæring. Hvis Aalborg Kommune må spare, må det jo være, fordi man har overskredet og ikke har kunnet styre økonomien i 2009 og derfor nu er ved at tilpasse den, men det er jo ikke anderledes for Aalborg Kommune, end det er for hr. Rasmus Prehn og mig. Hvis vi bruger flere penge, end vi tjener, skal man jo på et eller andet tidspunkt få indtægter og udgifter til at hænge sammen. Det, jeg kan konstatere, er, at i 2011 får kommunerne altså 8.486,5 mio. kr. mere, end de gjorde i 2010, og jeg tror, det efter almindelige menneskers opfattelse ikke er udtryk for en besparelse.

Hr. Rasmus Prehn.

Der er mange bortforklaringer og mange tal i luften, som jeg tror tjener det formål at forvirre borgerne. Finansministeren har svært ved at stå på mål for det, der sker ude i kommunerne, så jo flere tal der ligesom bliver hvirvlet op i luften, jo mere kan man forvirre billedet.

Nu er sagen jo den, hvis vi helt konkret tager Aalborg Kommune, at det heldigvis er sådan, at det ikke kun er mig, der er rigtig glad for Aalborg. Der er mange, der er glade for Aalborg, og det betyder, at der er mange, der er flyttet til Aalborg, så Aalborg Kommune er blevet større bare på det seneste år. Derfor kommer der også flere indtægter, men der kommer jo også flere udgifter, så man kan altså ikke bare tage de tal og så sammenligne dem. Det er jo det samme som at sammenligne pærer og bananer.

Der er kommet flere indbyggere i Aalborg, fordi Aalborg er en populær kommune, en god kommune, et sted, hvor folk gerne vil bo, et sted med et universitet osv., et sted hvor det er spændende, hvor der er gang i den, og hvor der er udvikling. Men der er også store udgifter, og derfor er man på grund af regeringens nulvækst nu i en situation, hvor der skal spares, og det går ud over noget af det vigtigste, vi har, nemlig vores børns fremtid. Man sparer nu på vores børns uddannelse, og jeg kan godt forstå, at når statsministeren giver udtryk for, at vi skal uddanne os meget hurtigere, og vi skal være meget hurtigere til det hele, er det måske, fordi regeringen sparer så meget, at hvis eleverne ikke skynder sig, når de ikke at få noget ud af det, inden regeringen har skåret det hele væk.

Ja tak. Finansministeren.

Jeg er nødt til at sige til hr. Rasmus Prehn, at jeg ikke nævner mange forskellige tal. Det er noget hokuspokus, hr. Rasmus Prehn står og siger. I 2011 får kommunerne 8.486,5 mio. kr. mere i indtægt, end de havde i 2010, og hvordan kan det være en besparelse, må jeg spørge hr. Rasmus Prehn. Det tror jeg vi gerne vil høre en forklaring på. Så nævnte jeg bare Aalborg, for den kender hr. Rasmus Prehn, og her får man altså 234,6 mio. kr. mere i 2011, end man får i 2010. Hvordan kan det være en besparelse? Jeg har svært ved at forstå det.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til finansministeren af hr. Rasmus Prehn.