Spm. nr. S 97

25) Til økonomi- og erhvervsministeren af:

Frank Aaen (EL):

Er der flere banker med store statsgarantier, der er i fare for at gå ned?

Hr. Frank Aaen for at læse spørgsmålet op.

Spørgsmålet lyder:

Er der flere banker med store statsgarantier, der er i fare for at gå ned?

Ministeren.

Jeg vil godt indlede med at slå fast, at Eik Bank jo er håndteret under den generelle statsgarantiordning, og derfor er tabene for de individuelle statsgarantiers vedkommende dækket af det private beredskab. De individuelle statsgarantier medvirker generelt til at sikre robusthed omkring institutterne og dermed til at sikre den finansielle stabilitet i forbindelse med ophøret af den generelle statsgarantiordning. Finansiel Stabilitet A/S kan stille vilkår for at understøtte, at de ansøgende institutter er levedygtige i hele garantiens løbetid og vil være i stand til at finansiere sig selv uden statsgaranti, når garantierne udløber.

Men det er imidlertid ikke risikofrit at stille garantierne, og det kan ikke på forhånd udelukkes, at der vil ske udbetalinger under statens garantiforpligtelser, hvis forholdene i et institut ændrer sig væsentligt i den periode, hvor garantierne løber. Derfor betaler kreditinstitutterne en garantiprovision, som afspejler statens risiko for tab på garantien.

Det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med, at de enkelte pengeinstitutter løbende opfylder kravene til solvens m.v. Finanstilsynet er ved lov uafhængigt i sit tilsyn og har tavshedspligt. Jeg er imidlertid helt tryg ved, at Finanstilsynet fører et fuldt ud passende risikobaseret tilsyn, og udviklingen i den seneste tid har ikke rokket ved den opfattelse. Finanstilsynet har ydet en stor indsats gennem den internationale finansielle krise.

Hvis et institut er i sådanne vanskeligheder, at Finanstilsynet har behov for at kunne drøfte mulige løsninger på instituttets vanskeligheder med eksterne parter, kan det ske, hvis Finanstilsynet forud anmoder mig om et mandat hertil. Det følger af internationale standarder, at Finanstilsynet er uafhængigt i sit tilsyn, så der ikke opstår risiko for en politisk indblanding i tilsynet med de enkelte banker.

Hr. Frank Aaen.

Det kan godt være, at Finanstilsynet er uafhængigt, men hvordan Finanstilsynet virker og arbejder, er ministerens ansvar. Hvis ministeren opdager, at Finanstilsynet ikke gør sit arbejde godt nok, er det ministerens ansvar at gribe ind.

Jeg vil sige, at det er mange penge, vi taler om. Nu nævnte ministeren ikke tallet, så det kan jeg jo gøre. Det er en garantiramme på 364 mia. kr. Nu ved vi ikke, hvor meget af rammen, der bliver udnyttet, fordi bankerne har frem til nytår til at afgøre, hvor meget de vil udnytte. Indtil videre har de udnyttet et par hundrede milliarder kroner. Uanset om det er 200 mia. kr., eller det er 364 mia. kr., så tror jeg, at alle dem, der hører på det her, kan høre, at det er store tal. Derfor må vi være helt sikre på, at de, der har bevilget og fortsat skal bevilge så enorme garantier, gør deres arbejde ordentligt.

Der vil jeg bare nævne det forløb, vi så omkring Amagerbanken, hvor man jo også udstedte store garantier, milliardgarantier, og så lige pludselig i sidste øjeblik fandt ud af, at man hellere måtte undersøge den en gang mere. Så undersøgte man den en gang mere, og skeletterne væltede ud af skabet. Der kommer flere skeletter ud af skabet i Amagerbanken, det ved vi alle sammen. Man måtte lige pludselig vride armen om på aktionærerne for at putte nogle flere penge i banken, og det gjorde de så igen i sidste sekund. Det var da ikke betryggende. Igen var det ikke nye engagementer, Amagerbanken faldt over. Det var gamle engagementer. Det var jo gamle finansieringer af lånespekulanter, boligspekulanter, pantebrevsspekulanter, ikke noget nyt, men noget gammelt, som man bare først fik øje på i sidste sekund, fordi man foranstaltede endnu en undersøgelse.

Det forløb, vi lige har diskuteret omkring Eik Bank, er på samme måde. Lige pludselig finder man ud af, at hov, den vist ikke går. Ikke fordi der er sket noget nyt, udelukkende fordi man har åbnet øjnene og kigget efter i skabene en gang mere, og jeg er sikker på, at man ikke har fundet alle skabe endnu, der skal åbnes.

Så når vi derfor taler om flere hundrede milliarder kroner, burde der så ikke gøres noget for at sikre, at den risiko bliver forvaltet noget bedre?

Ministeren.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er tryg ved, at Finanstilsynet fører et fuldt ud passende risikobaseret tilsyn. Udviklingen også i den seneste tid for de sager, der er nævnt her, har ikke rokket ved den opfattelse. Finanstilsynet har ydet en stor indsats igennem den internationale finansielle krise, og der bliver jeg nødt til at gentage, at de individuelle statsgarantier medvirker til at sikre robusthed omkring institutterne og dermed til at sikre den finansielle stabilitet i forbindelse med ophøret af den generelle statsgarantiordning. Omfanget af de enkelte aftaler kan man finde, hvis hr. Frank Aaen gerne vil læse det, på Finansiel Stabilitet A/S' hjemmeside.

Endelig vil jeg endnu en gang gøre opmærksom på Finanstilsynets redegørelse fra de undersøgelser, som Finanstilsynet foretager af de enkelte institutter. Så jeg er tryg og synes, at vi har en god konstruktion i Danmark med et finanstilsyn, som agerer på en forsvarlig måde.

Hr. Frank Aaen.

Jeg må rose ministeren for sin miljømæssige og økologiske tilgang til besvarelser her i Folketinget, for det er jo rask væk genbrug. Genbrug går vi jo alle sammen ind for. Jeg ved ikke, hvor mange gange ordene tryghed og tillid er blevet anvendt, men det er i hvert fald blevet flittigt anvendt. Så må vi jo se i det længere forløb, om der er grundlag for det.

Jeg vil sige, at branchen, altså finansbranchen, er jeg meget usikker over for med den konstruktion, der er i dag med et selskab, der er ledet af en bestyrelse, Finansiel Stabilitet, og Finanstilsynet, der er uafhængigt, men dog under ministerens ansvar, og om de to organer overhovedet fungerer sammen. Det ene udsteder garantien, og det andet udsteder forudsætningen for garantien. Det er en meget omdiskuteret konstruktion, og jeg synes, at de ting, vi har gennemgået her i dag, har været et mildt sagt har haft et kaotisk forløb, hvor staten er blevet påført et milliardtab på baggrund af udviklingen i Eik Bank – nogle siger op til 6 mia. kr. Det kommer selvfølgelig an på, hvor mange værdier, der er i banken. Det ved vi ikke. Men det er i hvert fald en garanti på et stort milliardbeløb, der kan risikere at blive udløst.

Der må jeg altså igen spørge ministeren, om det måske ikke var en god idé lige at se efter, om tingene fungerer ordentligt, når det er så store milliardbeløb, vi taler om.

Ministeren.

Jeg synes, at vi har en meget fornuftig konstruktion i Danmark, som jo har givet tryghed, og som har sikret borgerne i det her land ordentlige vilkår og også i en turbulent tid har sikret robusthed omkring den finansielle sektor.

Nu er der ikke nogen af os, der ved – ikke engang mig som minister – hvor store tabene vil være i forbindelse med Eik Bank. Det vil jeg vente med at kommentere, til jeg ser de endelige tal og ser på de manøvrer, der er i gang for at redde mest muligt af Eik Bank også til gavn for det færøske samfund. Det er den primære forpligtelse nu, nemlig at sikre, at så meget som muligt af Eik Bank overlever til gavn for borgerne.

Hr. Frank Aaen.

Jeg er helt enig i, at vi skal drage omsorg for, at bankvæsenet på Færøerne kommer til at fungere igen. Det er halvdelen af bankvæsenet på Færøerne, der udgøres af Eik Bank Færøerne, og derfor må vi selvfølgelig sørge for, at de ikke lige pludselig står uden en bank. Det vender vi i morgen tilbage til i Færøudvalget, ligesom vi i morgen i Erhvervsudvalget vender tilbage til hele konstruktionen i bankredningerne.

Bare for at slutte af: Jeg har forstået det sådan, at med den tillid, ministeren har til den nuværende konstruktion og det arbejde, der udføres i forbindelse med de enorme milliardgarantier, er ministeren grundlæggende tryg ved den – også selv om jeg kunne forstå på ministeren, at der selvfølgelig er risiko for, at nogle af statsgarantierne vil blive udløst, har jeg taget de her spørgsmål og svar som udtryk for, at ministeren ikke mener, at der er store og grimme overraskelser på vej, som vil udløse et stort milliardbeløb til skatteyderne at betale.

Ministeren.

Det, spørgeren kan konstatere uden at drage forhastede konklusioner, er, at jeg er tryg ved den konstruktion og det system, vi har, nemlig at vi har et finanstilsyn, der fungerer godt, og vi har en konstruktion, Finansiel Stabilitet A/S, som sikrer robusthed i den finansielle sektor, og som sikrer borgerne både i Danmark og på Færøerne nogle ordentlige vilkår i tilfælde af bankkrak. Der har vi i Danmark en god konstruktion.

Dermed er spørgsmålet sluttet, og vi går videre til det næste spørgsmål til justitsministeren af hr. Ole Vagn Christensen.