Det kan godt være, at Finanstilsynet er uafhængigt, men hvordan Finanstilsynet virker og arbejder, er ministerens ansvar.
Hvis ministeren opdager, at Finanstilsynet ikke gør sit arbejde godt nok, er det ministerens ansvar at gribe ind.
Jeg vil sige, at det er mange penge, vi taler om.
Nu nævnte ministeren ikke tallet, så det kan jeg jo gøre.
Det er en garantiramme på
364 mia.
kr.
Nu ved vi ikke, hvor meget af rammen, der bliver udnyttet, fordi bankerne har frem til nytår til at afgøre, hvor meget de vil udnytte.
Indtil videre har de udnyttet et par hundrede milliarder kroner.
Uanset om det er 200 mia.
kr., eller det er 364 mia.
kr., så tror jeg, at alle dem, der hører på det her, kan høre, at det er store tal.
Derfor må vi være helt sikre på, at de, der har bevilget og fortsat skal bevilge så enorme garantier, gør deres arbejde ordentligt.
Der vil jeg bare nævne det forløb, vi så omkring Amagerbanken, hvor man jo også udstedte store garantier, milliardgarantier, og så lige pludselig i sidste øjeblik fandt ud af, at man hellere måtte undersøge den en gang mere.
Så undersøgte man den en gang mere, og skeletterne væltede ud af skabet.
Der kommer flere skeletter ud af skabet i Amagerbanken, det ved vi alle sammen.
Man måtte lige pludselig vride armen om på aktionærerne for at putte nogle flere penge i banken, og det gjorde de så igen i sidste sekund.
Det var da ikke betryggende.
Igen var det ikke nye engagementer, Amagerbanken faldt over.
Det var gamle engagementer.
Det var jo gamle finansieringer af lånespekulanter, boligspekulanter, pantebrevsspekulanter, ikke noget nyt, men noget gammelt, som man bare først fik øje på i sidste sekund, fordi man foranstaltede endnu en undersøgelse.
Det forløb, vi lige har diskuteret omkring Eik Bank, er på samme måde.
Lige pludselig finder man ud af, at hov, den vist ikke går.
Ikke fordi der er sket noget nyt, udelukkende fordi man har åbnet øjnene og kigget efter i skabene en gang mere, og jeg er sikker på, at man ikke har fundet alle skabe endnu, der skal åbnes.
Så når vi derfor taler om flere hundrede milliarder kroner, burde der så ikke gøres noget for at sikre, at den risiko bliver forvaltet noget bedre?