Spm. nr. S 480

16) Til socialministeren af:

Orla Hav (S):

Hvordan stemmer regeringens udmelding om, at kommunerne har det samme antal kroner til rådighed i 2011 som i 2010, overens med, at 78,2 pct. af kommunerne udtaler, at de planlægger besparelser over for ældre på 300 mio. kr. og dertil besparelser over for handicappede i 2011, og at 66,7 pct. og 60 pct. af kommunerne endvidere udtaler, at de planlægger yderligere besparelser i henholdsvis 2012 og 2013?

Mødet er genoptaget.

Spørgsmålet er til socialministeren af hr. Orla Hav. Hr. Orla Hav for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvordan stemmer regeringens udmelding om, at kommunerne har det samme antal kroner til rådighed i ... (Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Hov, vi skal lige vente; der skal noget lyd på hr. Orla Hav). O.k., er det en fordel?

Der skulle nu være lyd og mikrofontilslutning. Hr. Orla Hav for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvordan stemmer regeringens udmelding om, at kommunerne har det samme antal kroner til rådighed i 2011 som i 2010, overens med, at 78,2 pct. af kommunerne udtaler, at de planlægger besparelser over for ældre på 300 mio. kr. og dertil besparelser over for handicappede i 2011, og at 66,7 pct. og 60 pct. af kommunerne endvidere udtaler, at de planlægger yderligere besparelser i henholdsvis 2012 og 2013?

Socialministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke er klar over, hvor spørgeren har sine oplysninger fra ... (Tredje næstformand) Holger K. Nielsen: Vi skal lige have lyd på socialministeren. Vi starter forfra igen).

Ja, nu er der også lyd på. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke er klar over, hvor spørgeren har sine oplysninger fra. Men jeg vil gerne slå fast, at kommunerne har den samme sum penge til rådighed i 2011 som i 2010, hvor budgetterne ligger på et historisk højt niveau. Der vil selvfølgelig være enkelte kommuner, hvor det er nødvendigt at gennemføre besparelser, og det skal ses i lyset af, at kommunerne havde et stort merforbrug i 2009, som naturligvis betyder, at der vil ske en tilpasning af økonomien i de kommende år, men det har ikke noget at gøre med den samlede nulvækstramme.

På ældreområdet er det rigtigt, at de foreløbige budgetindberetninger fra kommunerne viser, at udgifterne falder. Dette tal er imidlertid korrigeret for de 300 mio. kr., som blev afsat til området i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2010, og som kommunerne derfor ikke havde med i budgetterne for 2010.

Ser man på kommunernes vedtagne budgetter for 2010 og sammenligner dem med de vedtagne budgetter for 2011, vil man se, at der er afsat stort set de samme midler.

På handicapområdet er det ganske enkelt ikke rigtigt, at kommunerne under et budgetterer med færre udgifter. Der er derimod tale om en stigning i udgifterne på 200 mio. kr. i forhold til budgettet for 2010.

Hr. Orla Hav.

Jeg skal først sige om min kilde, at oplysningerne stammer fra Berlingske Research, som har oplyst de her tal den 4. oktober 2010, så det skulle være ganske vist.

Men det betyder, kan jeg forstå, at den tendens, vi har set hidtil, hvor der har været et fald i eksempelvis praktisk hjælp til de ældre, nemlig fra 0,71 timer pr. modtager i 2005 til 0,63 timer pr. modtager i 2009, ikke vil fortsætte. Det, der altså er konsekvensen af det, socialministeren siger, er, at vi vil se, at den nedskæring ikke vil blive oplevet af de ældre. Det samme gælder det med, at en tredjedel af hjemmehjælpsmodtagerne oplever, at der kommer flere forskellige hjemmehjælpere, at der altså er skiftende hjemmehjælpere, og dermed har den ældre svært ved at få en kontinuitet i sin dagligdag, som den ældre skal have. Er det det, der stopper?

Socialministeren.

Nu synes jeg spørgeren blander to ting sammen. Det ene, jeg forholder mig til, er de overordnede budgettal. Så stillede spørgeren nogle spørgsmål om kvaliteten, f.eks. det med, hvem der kommer i hjemmet. Jeg ved, der er nogle historier fra nogle kommuner, hvor der har været eksempler på, at der er kommet rigtig mange forskellige personer ind i den ældres hjem, hvilket gør den ældre utryg. Jeg mener, det sagtens kan lade sig gøre, at man får ændret de ting, ved at man har en ordentlig ledelse, ved at man har en ordentlig logistik, og ved at man sørger for at have et godt arbejdsmiljø det enkelte sted, så man kan varetage de hensyn, der skal være til de ældre, med at sørge for, at den person, der kommer i hjemmet, så vidt muligt er den samme person.

Men det har ikke noget at gøre med de overordnede budgettal, som jeg forholdt mig til i det indledende svar.

Hr. Orla Hav.

Ministeren forholdt sig ikke til det faktum, at antallet af timer pr. modtager også er faldet, og det vil jeg godt have ministerens kommentar til.

Det, der foruroliger mig, er jo, at KL meddeler, at 68 ud af landets 98 kommuner meddeler, at de vil komme til at levere ringere service næste år, og der er det jo, jeg gerne vil have ministeren til at sige: Nej, det er ikke tilfældet, for i de budgetter, vi har tildelt kommunerne, er der god plads til at leve op til den samme service, som borgerne kender, og som regeringen jo tit siger er det, vi skal kende en velfungerende offentlig sektor på. Så det er jo det, jeg gerne vil have ministeren til at sige.

Ministeren.

Altså, det er jo en ting ved det kommunale selvstyre, at man selv kan gå ind og definere sit serviceniveau, men at det vel at mærke skal leve op til den lovgivning, der er på det enkelte område. Det er derfor, jeg ikke vil gå ind og begynde at fastlåse alle kommuners serviceniveau på det niveau, som det er på nu. Det ville simpelt hen være en kæmpe indgriben i det kommunale selvstyre.

Men det, der er meget vigtigt at påpege ved nogle af de udmeldinger, der har været, er, at hvis man ændrer på serviceniveauet i en kommune, hvis man tager en generel beslutning om, at serviceniveauet skal ændres, enten op eller ned, kan man jo ikke bare skære alle over én kam. Når det handler om de ældre, der modtager hjælp i hjemmet, skal man faktisk ind og lave en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag. Man kan ikke bare gøre det over én kam. Det er meget vigtigt at fastholde, at man går ind og laver en konkret, individuel vurdering af, hvad den ældre har behov for, i forhold til det serviceniveau, der er, hvorefter man så visiterer den ældre til hjælp.

Hr. Orla Hav.

Jeg hører ministeren sige, at der ikke er belæg for, at de 68 kommuner varsler forringet service til næste år. For det er jo det, de har linet op i de meddelelser, som KL er ude at give. Og nu hører jeg så ministeren sige, at der er rigelig plads i de rammer, som regeringen har stillet til rådighed for kommunerne, og at det ikke er nødvendigt, at kommunerne skal ud og realisere de besparelser – selvfølgelig efter de spilleregler, der nu engang er gældende. Det sætter jeg sådan set ikke spørgsmålstegn ved på nuværende tidspunkt.

Så jeg hører ministeren sige: Der er altså ikke belæg for, at kommunerne går ud og laver ændringer i deres service over for borgerne.

Socialministeren.

Nu må vi jo ikke glemme, at vi faktisk har et historisk højt udgiftsniveau. Og vi må heller ikke glemme, at der faktisk sker en meget stor og positiv udvikling inden for ældreområdet. Der er flere ældre, der får det bedre. De er raske og sunde i flere år, end de var for f.eks. 10 år siden. Vi får flere og flere velfærdsteknologier, der kan hjælpe og understøtte hjælpen, og vi får også udviklet nye metoder, så vi kan give hjælpen på en måde, så vi egentlig gør borgeren mere selvhjulpen. Alle de ting skal vi jo tænke ind i det samlede forløb og den samlede ældrepleje.

Samtidig skal vi også tænke på, at vi faktisk har været inde med afbureaukratisering og fjernet nogle af de administrative byrder, der er ude i kommunerne. Ser man bare på ældreområdet, drejer det sig om for lidt over 100 mio. kr. af administrativt bøvl og administrative regler, som ikke er nødvendige, og som vi fjerner fra kommunerne, og derved får kommunerne sådan set rum til, at de enten kan justere budgettet eller bruge det til serviceforbedringer. Det er jo op til den enkelte kommune. Men det er vigtigt at fastholde, at det er den enkelte kommune, der fastsætter sit eget serviceniveau.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til socialministeren af hr. Orla Hav.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til socialministeren af hr. Orla Hav.