Spm. nr. S 388

17) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvordan vil ministeren sikre, at flere unge, der ikke bor tæt på en erhvervsskole eller et gymnasium, gennemfører deres uddannelse, når regeringen vil fjerne deres SU, hvis de er hjemmeboende, samt øge deres transportudgifter til busser og tog med 70 pct.?

Spm. nr. S 388

17) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvordan vil ministeren sikre, at flere unge, der ikke bor tæt på en erhvervsskole eller et gymnasium, gennemfører deres uddannelse, når regeringen vil fjerne deres SU, hvis de er hjemmeboende, samt øge deres transportudgifter til busser og tog med 70 pct.?

Fru Christine Antorini for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvordan vil ministeren sikre, at flere unge, der ikke bor tæt på en erhvervsskole eller et gymnasium, gennemfører deres uddannelse, når regeringen vil fjerne deres SU, hvis de er hjemmeboende, samt øge deres transportudgifter til busser og tog med 70 pct.?

Ministeren.

Den sparsomme del af vores SU-politik, der har været ude, berører bl.a., at vi vil tage de såkaldte cafépenge. Jeg vil godt lige understrege – for det er jeg blevet kritiseret for – at jeg på ingen måde har opfundet det udtryk; det var almindeligt anvendt bredt i de danske medier og den danske offentlige debat, så det er ikke noget, jeg har opfundet til lejligheden, sådan som det er blevet påstået andetsteds fra. Når det er slået fast, vil jeg sige, at det med cafépengene jo er en måde, hvorpå vi kan finansiere et folkeskoleudspil, hvor vi siger: Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, det skal også være en af verdens bedste, men vi ved, at omstilling er omkostningsfuld; det er det også ved f.eks. fusioner i det private erhvervsliv, så derfor skal der være en saltvandsindsprøjtning.

Vi mener i regeringen, at den bedste forudsætning for at tilvælge en ungdomsuddannelse er, at man har en god folkeskoleuddannelse bag sig, hvilket en nylig offentliggjort rapport jo også viser. Det helt afgørende for, at man kommer ind i en ungdomsuddannelse og klarer den, er den faglighed, man har med sig fra folkeskolen. Derfor er det sådan set en målsætning for os, at vi styrker folkeskolen, med henblik på at flere tilvælger ungdomsuddannelse.

Derudover vil jeg pege på, at vi afsætter en pulje for dem, der har behov for at få en SU for at tilvælge uddannelse, så vi sikrer, at det bliver tilfældet.

Endelig vil jeg pege på, at Socialdemokraterne jo ofte sammen med den øvrige del af oppositionen klandrer os for de skatteomlægninger, vi har lavet. Men dem er vi sådan set ret glade for, bl.a. i sådan en situation her, hvor man kan sige, at en typisk LO-familie faktisk har ca. 3.000 kr. mere til sig selv om måneden, altså 36.000 kr. om året. Hvis man som familie har de ekstra midler – ekstra i forhold til hvis vi havde fortsat den tidligere regerings skattepolitik – så er der også bedre mulighed for at kunne hjælpe sin egen unge i gang med uddannelse

Endelig skal jeg nævne, at det jo er interessant i forbindelse med ungdomsuddannelserne, at det alene er alderen, der afgør, hvilken forsørgelse man har. De sidder altså side om side ude i klasserne; 17-årige sidder ved siden af 18-årige. Den 17-årige har søgt uddannelse, det har den 18-årige også, de får nøjagtig samme uddannelse, men den ene får støtte, det gør den anden ikke. Vi vil hellere sige, at vi vil understøtte alle børn og unges mulighed for at gennemføre uddannelse ved at styrke folkeskolen.

Fru Christine Antorini.

Der er overhovedet ingen uenighed mellem regeringen og Socialdemokraterne om nødvendigheden af at løfte folkeskolen. Vi synes, det ville klæde regeringen, hvis den udviste den omsorg nu, hvor kommunerne er så klemt på grund af regeringens økonomiske politik, at der bliver skåret i timetal, fyret lærere osv. Når det så er sagt, må vi sige, at vi slet ikke forstår, at regeringen vil finansiere det ved, at det er de unge, der er i gang med at gennemføre en ungdomsuddannelse – og det har vi hårdt brug for at de gør – der skal finansiere løftet i folkeskolen.

Men mit spørgsmål går på mikset af nedskæringer, der sker i øjeblikket, som vil ramme unge, der bor i udkantsområderne af Danmark, og som har langt at rejse til deres ungdomsuddannelse – til deres erhvervsskole, deres produktionsskole, deres gymnasium. Hvad er det egentlig, regeringen har i pipelinen med hensyn til dem?

Jeg vil gerne spørge undervisningsministeren, om hun virkelig mener, at det fremmer unges muligheder i Udkantsdanmark for at gennemføre en ungdomsuddannelse, at regeringen vil fjerne uddannelsesstøtten, mens de er hjemmeboende. Dem, der får mest i uddannelsesstøtte, er jo nogle, der kommer fra familier, som godt nok ikke har mange penge; det er familier, som samlet har en husstandsindkomst på under 260.000 kr. De unge får 2.700 kr. om måneden i SU, mens de gør deres ungdomsuddannelse færdig. 32.000 kr. om året mister de med regeringens nedskæringsforslag – kombineret med, at hvis man så skal rejse langt, stiger busprisen med 70 pct. De skal betale 1.500 kr. ekstra oven i de 3.500 kr., de i dag skal betale for bare at kunne rejse hen til deres erhvervsskole, produktionsskole eller gymnasium.

Det er små 35.000 kr. om året i ekstra udgift, som regeringen udskriver til unge, og det rammer især de unge, der har langt til deres ungdomsuddannelse. Hvorfor mener ministeren, at det vil medvirke til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse?

Ministeren.

Jo, det mener jeg fortsat, for det, vi bruger pengene på, er jo fornuftigt. Det er på folkeskolen for at få løftet fagligheden, som vi ved er det fuldstændig afgørende for, om man tilvælger en ungdomsuddannelse. Regeringen har det jo i modsætning til oppositionen sådan, at vi finansierer vores forslag, og der er altså i øjeblikket ingen anden vej, end at det sker inden for den samlede økonomiske ramme, der er for den offentlige sektor.

Vi har verdens største offentlige sektor. Socialdemokraterne og SF mener, at den skal vokse yderligere, at den skal være større, at vi skal have 30 mia. kr. mere ind i skatteindtægter fra erhvervslivet, fra dem, der sætter job og vækst i gang ude i den omgivende verden. Det tror vi ikke på i regeringen, og derfor er vi jo nødt til at anvise finansiering til de tiltag, vi gerne vil tage.

Vi er nødt til at prioritere, og jeg er jo også nødt til at spørge: Hvis det er så afgørende, at man får SU til hjemmeboende, hvorfor er det så, Socialdemokraterne ikke har stillet forslag om, at der skulle være SU på ungdomsuddannelserne uanset alder? For så kunne man jo argumentere for, at den 17-årige også skulle have SU for overhovedet at komme på en ungdomsuddannelse. Vi er af den opfattelse, at uddannelse er en investering for samfundet, men at uddannelse også er en investering for den enkelte, og det er det her forslag naturligvis med til at tydeliggøre. Jeg er rimelig optimistisk med hensyn til udviklingen i antallet af unge, der i øjeblikket tilvælger en ungdomsuddannelse.

Fru Christine Antorini.

En families økonomi er skruet sådan sammen, at de får børnefamilieydelse, indtil deres store børn bliver voksne. Det gør de i lovens forstand, når de er 18 år. Men når de er 18 år og er voksne, kan de også få uddannelsesstøtte til at gøre deres ungdomsuddannelse færdig, og det er jo det, der sker, når de kan få Statens Uddannelsesstøtte som hjemmeboende. Det var bare lige for at informere om, at der er en overgang, der gør, at de unge rent faktisk kan gennemføre deres ungdomsuddannelse.

Nu har regeringen jo desværre en rigtig kedelig rekord, som er en blandt mange, nemlig at færre unge i dag gennemfører en ungdomsuddannelse, end da regeringen kom til. Derfor er jeg simpelt hen nødt til at spørge ministeren, om det, jeg skulle høre i svaret før, var, at ministeren finder, at det er fuldstændig rimeligt og retfærdigt, at unge, som kommer fra lavindkomstfamilierne, som har under 250.000 kr., får en ekstraregning skrevet ud af regeringen og Dansk Folkeparti på omkring 35.000 kr., hvis forslagene om at skære ned i uddannelsesstøtten for hjemmeboende og hæve transportudgiften bliver vedtaget. Det sidste er jo et forslag, som desværre allerede har været førstebehandlet, så det kommer uanset hvad. Er det rimeligt over for den gruppe, der måske har mest brug for den hjælp til at kunne gennemføre deres ungdomsuddannelse?

Ministeren.

Som jeg sagde før, har vores skattepolitik medført, at en typisk LO-familie, hvorfra vi jo heldigvis rekrutterer mange af vores dejlige unge ind i ungdomsuddannelserne, har 36.000 kr. mere i gennemsnit, end man havde før.

Så kan man spørge: Er det rimeligt, at de skal bidrage nu? Nej, det er ikke rimeligt. Det er da smadder ærgerligt, at vi er blevet ramt af en økonomisk krise. Men jeg vil bare sige, at alternativet til, at vi fører en økonomisk politik, som er forsvarlig, altså er, at man enten brandskatter – det vil koste arbejdspladser på sigt – eller betaler gæld med gæld. Og det duer heller ikke for de unge mennesker. Det bliver jo dem, der skal betale den regning bagefter. Jeg er nødt til at sætte det ind i den kontekst, fordi vi gerne vil bruge de ressourcer, vi har, til at skabe faglighed i vores folkeskole og til at betale for aktivitet i ungdomsuddannelserne.

Fru Christine Antorini taler om, om vi er tilfredse med den rekord, vi måtte have, hvad angår faldende ungdomsuddannelsessøgning. Den skyldes jo bl.a. højkonjunkturen, og jeg er ret fortrøstningsfuld, med hensyn til at det billede faktisk er ved at vende. Hvis vi ser på erhvervsuddannelseseleverne, står det klart, at frafaldet i erhvervsuddannelserne er faldet fra 26 pct. til 21 pct.

Så bare lige for god ordens skyld: Det ene forslag her er på vej igennem Folketinget, nemlig forslaget om befordringsændringerne, som koster ca. 8 kr. i gennemsnit pr. dag. Jeg tror, at det i nogle kommuner er ca. 800 kr. i gennemsnit, det koster for eleverne. I andre 1.300 kr. om året. Det gennemfører vi nu. Men forslaget om SU og cafépengene afventer i hvert fald en drøftelse i forligskredsen, medmindre altså SF har opsagt forliget i dag. Der er jeg lidt uafklaret.

Fru Christine Antorini.

Nu er det mig bekendt ret svært for en opposition at indkalde en forligskreds. Jeg vil i hvert fald sige, at det faktisk er derfor, at vi som Socialdemokrater, og så tillader mig lige at referere tilbage til mit første spørgsmål til ministeren, er optaget af, hvordan vi får et ordentligt samarbejde i de forligskredse, der er. Der er lang tradition i Danmark for at have brede forligskredse, når det handler om uddannelsesområdet, herunder SU. SU’en betyder nemlig noget for, hvordan man planlægger sit liv, både med hensyn til hvad det er for en slags uddannelse, man møder på indholdssiden, og hvordan man i øvrigt kan se for sig, hvordan man kan gennemføre den.

Derfor er vi selvfølgelig bekymret over, at regeringen gang på gang på gang melder sine egne forslag ud uden at invitere til nogle drøftelser om det, som i hvert fald er vores målsætning. Det, vi som Socialdemokrater har som målsætning, er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og at de gerne må gennemføre den i gennemsnit et halvt år hurtigere, end de gør i dag. Det er derfor, at vi har spillet ind med at kunne arbejde med bonusordninger og investere i ungdomsuddannelserne, så det rent faktisk kan lykkes for dem at gennemføre deres uddannelse.

Vi mener, at det er en alvorlig hindring, at det bliver væsentlig dyrere for dem bare at transportere sig til et uddannelsessted, ligesom vi mener, at det vil være en afgørende hindring for nogle af de unge, som har færrest penge med hjemmefra, at de ikke får en krone – for det er jo det, der er resultatet af regeringens forslag – når de bliver 18 år.

Jeg kan sige, at Socialdemokraterne under ingen omstændigheder vil fjerne SU’en til de hjemmeboende, men vi vil gerne drøfte de andre målsætninger. Og mit sidste spørgsmål til ministeren skal være, hvad ministeren siger til det.

Ministeren.

Hvad ministeren siger til det, er jo noget af det, vi kan drøfte i forligskredsen.

Jeg vil bare sige, at vi ikke tror på den filosofi, der ligger bag Socialdemokraternes økonomiske politik. Det er jo enormt nemt, og det sker igen og igen, når jeg er hernede i Folketingssalen, af Socialdemokraterne og SF at love guld og grønne skove. Det lyder jo rigtig godt: Man vil bare give nogle flere penge; man vil investere; man vil skabe vækst, så man kan gøre det godt for de unge; man vil sikre, at flere får en ungdomsuddannelse, og man skal nok få det hele finansieret. Problemet er bare, at den økonomiske plan, der ligger bag den tankegang, ikke hænger sammen.

Hvis det var sådan, at Socialdemokraternes plan hang sammen, havde vi da nuppet den, for den er noget lettere at argumentere for end at skære i befordringstilskuddet til unge. Det er jo nemmere. Men det er muligvis også, fordi det endnu ikke er gået op for befolkningen, at det, der ligger bag planen, for det første ikke hænger sammen, og at man for det andet vil snuppe en uges ferie fra alle.

Tak til fru Christine Antorini.

Den næste, der har stillet spørgsmål til undervisningsministeren, er hr. Bjarne Laustsen, værsgo.