Spm. nr. S 20

4) Til statsministeren af:

Morten Bødskov (S):

Mener statsministeren, at de såkaldte særlige rådgivere skal kunne sende endnu ikke offentliggjorte regeringsarbejder til eksempelvis pågældende ministers parti?

Værsgo med spørgsmålet.

Spørgsmålet lyder:

Mener statsministeren, at de såkaldte særlige rådgivere skal kunne sende endnu ikke offentliggjorte regeringsarbejder til eksempelvis pågældende ministers parti?

Statsministeren.

Det, jeg kan sige helt generelt, er, at oplysninger, som stammer fra et ministerium, kan sendes til ministerens parti som led i et partiarbejde. Hvorvidt det kan ske, er noget, som den enkelte minister og det enkelte ministerium må tage stilling til i den konkrete situation. Så det beror på en konkret vurdering.

Hr. Morten Bødskov.

Årsagen til, at vi spørger, er jo selvfølgelig Politikens forside her fra den anden dag, hvor departementschefen i Sundhedsministeriet er ude at kritisere, at den tidligere særlige rådgiver i Sundhedsministeriet til Det Konservative Folkeparti har oversendt en mail med hovedkonklusionerne af det udvalgsarbejde om overbetaling af privathospitalerne, som var i gang i Sundhedsministeriet. Den pågældende særlige rådgiver videresender altså de her informationer til Det Konservative Folkeparti og skriver:

»Lene E.« – og det er jo så udenrigsministeren i den her sammenhæng – »går ud i Politiken i morgen med et krav om at sænke de takster (DRG) som man betaler de private hospitaler. Det sker, som I måske ved, efter Jakob Axel ikke har kunnet trænge igennem i forhold til Lars Løkke. Jeg vedlægger et notat med talepunkter, som hun« – og det er Lene Espersen – »læner sig lidt op ad, når hun giver interviewet.«

Vi har altså her en særlig rådgiver, som videresender regeringsarbejder, som endnu ikke er færdiggjort, og det interessante er jo, at det her endnu en gang understreger det fordækte spil, kan man vel roligt sige, der har været tale om i den her sag: at udenrigsministeren ikke fortalte Folketinget sandheden om, hvad hun vidste, da hun stod og svarede på spørgsmål i Folketingssalen; at udenrigsministeren har fået talepunkter og hovedkonklusioner om arbejdet, som viser, at udgifterne til privathospitalerne kunne reduceres, også temmelig voldsomt.

Det gode spørgsmål er: Hvornår blev den nuværende statsminister og daværende finansminister hr. Lars Løkke Rasmussen første gang bekendt ikke med arbejdet, ikke med ideerne om at sætte arbejdet i gang, men med hovedkonklusionerne af arbejdet, som den pågældende særlige rådgiver altså har sendt videre til det Det Konservative Folkeparti?

Statsministeren.

Ja, det er jo lidt noget andet end det, jeg er blevet spurgt om i spørgsmålet. Men altså for det gode samarbejdes skyld kan jeg jo sige, at jeg er blevet bekendt med alle de overvejelser, der samlet set har været i regeringen, i god tid inden vi kunne indgå den aftale med Danske Regioner, som skulle sikre, at der var nogle brugbare regler, når det frie valg blev genindført. Den aftale blev indgået den 1. april.

Jeg minder bare igen om – og det er jo meget, meget spændende at diskutere alle mulige interne regeringsprocesser i foråret 2009 – at det korte af det lange er, at fra sommeren 2008 til sommeren 2009 er der ikke noget frit valg. Pr. definition er der heller ikke nogen underbetaling eller overbetaling eller betaling, for der er ikke noget frit valg. Og når der ikke er det, er det, fordi jeg har initieret, at det er blevet afskaffet, og når det genindføres, genindføres det på et sæt regler, som regeringen foreslår, og som aftales med Danske Regioner i en aftale, der er indgået den 1. april.

Så jeg er bekendt med alle hånde overvejelser, der skal på bordet, for at den aftale kan indgås rettidigt, og det sker den 1. april 2009, måneder før det frie valg bliver genindført.

Hr. Morten Bødskov.

Jeg tror faktisk, der er ret mange, der har svært ved at forstå, hvordan det kan være, at statsministeren kan negligere en sådan sag her, som er meget, meget alvorlig, og som jo sætter meget store spørgsmålstegn ved grundprincipperne i en regerings embedsførelse. Rigsrevisionen har jo forsøgt, som hr. Mogens Lykketoft omtalte det før, at få fat i det pågældende arbejdsdokument, inden det blev lagt ud på Sundhedsministeriets hjemmeside. Man har hørt om, at det var undervejs, man har spurgt til det ad et par omgange. Og vi forstår på dagspressen i dag, at departementscheferne i henholdsvis Sundhedsministeriet og Finansministeriet var inviteret til møde hos rigsrevisor, hvor vi kan forstå at man igen har spurgt efter arbejdsdokumentet.

Spørgsmålet er derfor: Var den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen forud for sin departementschefs møde med rigsrevisor orienteret om mødet og dets indhold, altså Rigsrevisionens efterspørgsel af det pågældende arbejdsdokument, den pågældende rapport fra regeringen?

Statsministeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et møde, der spørges ind til, så det skal jeg ikke kunne sige.

Spørgeren er ligesom nødt til at finde ud af, hvad det er, man interesserer sig for. Altså hele sagen, sådan som der bliver spurgt ind til den, handler jo i sin kerne om, hvorvidt der i den periode, fra det frie sygehusvalg suspenderes i sommeren 2008, til det genindføres, foregår et eller andet mærkeligt i regeringen. Man bliver ved med at bruge ordet overbetaling og andet, hvor det jo helt simpelt er sådan, at der slet ikke findes noget udvidet frit valg. Og hvordan kan der finde nogen overbetaling sted, når der slet ikke er noget udvidet frit valg? Altså, det er afskaffet, jeg har selv afskaffet det. Så bruger regeringen noget tid – og jeg kan forstå, at der er en enorm interesse i, hvordan regeringen bruger den tid med sig selv og hinanden – på at udvikle et nyt sæt spilleregler, når det frie valg skal genindføres sommeren efter.

Hvis man slår op, kan man se, at det finder sin endelige løsning i en aftale, der bliver indgået den 1. april 2009, hvor der indføres referencepriser som afsæt for forhandlinger. Kan man ikke blive enige, er det Karsten Koch, der er opmand. Det fungerer i øvrigt fint, og det sikrer, at 350.000 patienter kan blive behandlet.

Hr. Morten Bødskov.

Jeg forstår godt, at statsministeren vil forsøge at tale om lige nøjagtig det her hjørne af den her sag, men det er jo faktisk ikke det, vi spørger til. Vi spørger til den rapport, som er blevet udarbejdet i Sundhedsministeriet. Jeg vil gerne stille mit spørgsmål igen, for jeg går ud fra, at det ikke er hver dag, departementschefer i centraladministrationen bliver kaldt til møde på rigsrevisors kontor for at besvare spørgsmål om udlevering af materialer, som man føler at man ikke kan få fra regeringen. Jeg vil sige, at jeg i hvert fald ikke håber, det er hver dag, det finder sted.

Derfor må man jo, når det ikke er hver dag, det finder sted, gå ud fra, at statsministeren, den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen, var orienteret af sin departementschef om, at denne skulle til møde med rigsrevisor om den her sag.

Var man orienteret om det her møde? Ja eller nej. Vidste den daværende finansminister, at mødet fandt sted? Det er spørgsmål nr. 1.

Spørgsmål nr. 2 er: Da så departementschefen kom tilbage fra det her møde og – må man gå ud fra – orienterede den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen om rigsrevisors krav, hvad sagde den daværende finansminister så til sin departementschef, da han vel øjensynligt fortalte, at Rigsrevisionen var på jagt efter denne rapport og krævede den udleveret?

Det er to meget enkle spørgsmål, som jeg mener Folketinget bør have svar på.

Statsministeren.

Jeg opgav at tælle, hvor mange gange ordet øjensynligt blev brugt i det her konspiratoriske ræsonnement. Jeg kan sige, at jeg ikke ved, hvad for et møde der tales om, så det kan jeg ikke komme nærmere.

Jeg kan om den rapport, som altså er et aldrig færdiggjort notat, sige, at den er offentliggjort. Den ligger på Sundhedsministeriets hjemmeside. Den er efter mine oplysninger oversendt til rigsrevisor. Jeg forstår, at der er noget med tidslinjen; det må afklares og vil forhåbentlig blive afklaret i en direkte dialog mellem de involverede, som er Sundhedsministeriet på den ene side og rigsrevisor på den anden side.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til udenrigsministeren af fru Anne Baastrup.

Ja tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til udenrigsministeren af fru Anne Baastrup.