Spm. nr. S 1767

6) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Er ministeren tilfreds med, at det er under 5 pct. af alle faste bredbåndsabonnementer, der giver brugerne mere end 30 Mbit/s, når Danmark gerne vil defineres som et højhastighedssamfund, jf. en artikel fra Comon.dk den 18. maj 2011 om Danmarks højhastighedsnet?

Spm. nr. S 1767

6) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Er ministeren tilfreds med, at det er under 5 pct. af alle faste bredbåndsabonnementer, der giver brugerne mere end 30 Mbit/s, når Danmark gerne vil defineres som et højhastighedssamfund, jf. en artikel fra Comon.dk den 18. maj 2011 om Danmarks højhastighedsnet?

Værsgo med spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Er ministeren tilfreds med, at det er under 5 pct. af alle faste bredbåndsabonnementer, der giver brugeren mere end 30 Mb/s, når Danmark gerne vil defineres som et højhastighedssamfund, jf. artiklen fra Comon.dk den 18. maj 2011 om Danmarks højhastighedsnet?

Videnskabsministeren.

Det er helt korrekt, at det ved udgangen af 2010 var under 5 pct. af alle solgte bredbåndsabonnementer i Danmark, der havde en hastighed på mindst 30 Mb/s. Det fremgår af IT- og Telestyrelsens nyeste halvårsstatistik. Jeg kan også oplyse, at infrastrukturen i Danmark er klar til, at danskerne vælger stadig højere hastigheder. Ifølge IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning for 2010 kunne hele 74 pct. af alle danskere allerede medio 2010 få en bredbåndsforbindelse på mindst 30 Mb/s, hvis de ønsker det.

Med til historien hører jo også, at der på blot et halvt år er sket en enorm vækst i antallet af abonnenter med højere hastigheder, og jeg kan oplyse, at for fastabonnementer på mindst 30 Mb/s er der sket en vækst på over 200 pct. på et halvt år. Det synes jeg faktisk er en meget imponerende og meget tilfredsstillende fremgang.

Med så god tilgængelighed og så stor vækst i højhastighedsbredbånd synes jeg godt, vi kan være bekendt at kalde Danmark for et højhastighedssamfund. Og det er altså fortsat min overbevisning, at det er muligt at nå hele landet med tidssvarende bredbåndsdækning ved at skabe gode rammer for den markedsbaserede og den efterspørgselsdrevne bredbåndsudvikling.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for svaret. Jeg synes, man kan se det lidt i lyset af den ambition, ministeren har haft om, at man i 2020 vil have en højhastighed på 100 Mb/s, og så viser det sig, at det kun er 5 pct., der har en hastighed på 30 Mb/s, og det er endda fastbredbåndsabonnement.

Noget andet, der også skal tilføjes, er, at de 30 Mb/s faktisk er det, der hedder downstream, altså download og ikke upload, altså det, man kan hente ned. Og jeg tænker på: Er det egentlige specielt visionært, når man tænker på, at vi jo gerne vil være et højhastighedssamfund og gerne vil bruge bl.a. mobiltelefoner og alt muligt andet teknisk til at være med på det seneste nye, og især i lyset af at vi gerne vil prøve at effektivisere i forhold til telemedicin? Og der kræves jo ret stor hastighed. Jeg vil spørge, om ministeren synes, det er visionært, at der altså kun er 5 pct., der har 30 Mb/s i et gammeldags bredbåndsabonnement og kun på download og slet ikke upload.

Videnskabsministeren.

Jeg synes, jeg som videnskabsminister har en meget ædel opgave i at give danskerne mulighederne og sikre rammerne. Så kan danskerne vælge inden for de rammer. Det at give de optimale rammer har jeg jo været med til at gøre med regeringens bredbåndsmålsætning. Og som jeg nævnte, er der 74 pct. af alle danskere, der, hvis de ønskede det, kunne få en bredbåndsforbindelse på mindst 30 Mb/s. Der er altså 74 pct., der har mulighed for det. Tallet, som spørgeren nævner, på 5 pct. er det antal solgte abonnementer, der er.

Noget af det, der skal løfte det tal – og det tror jeg vi er enige om at have en interesse i – er jo, at vi gør en indsats for at sikre indholdet på nettet og at vise: Hvad er det, man kan bruge de høje hastigheder til? Og der er det ganske korrekt, at f.eks. telemedicin er et meget godt eksempel på det. Men rammerne er givet.

Fru Yildiz Akdogan.

Hvordan kan rammerne være givet, når det som sagt kun er 5 pct., der har 30 Mb/s til at downloade? Hvordan kan rammerne være brede eller visionære nok, når der ikke er flere? Det kan godt være, at mulighederne er der, men brugerne er altså kun 5 pct. Og igen: I lyset af at vi gerne vil være en it-nation, en nation, hvor der er en højhastighedsforbindelse, bl.a. fordi vi skal effektivisere og bruge fordelene ved det – altså skal have rammerne, i forhold til hvad det skal bruges til, bl.a. når det gælder telemedicin – så virker det da ret problematisk, at det altså kun er 5 pct. af den danske befolkning, der kan benytte sig af kun 30 Mb/s. Det synes jeg da er ret bekymrende, så jeg vil lige høre: Synes ministeren, det ligger i forlængelse af den vision, hun også er inde på, om højhastighedssamfundet?

Ministeren.

Som konservativ videnskabsminister har jeg ingen planer om at tvinge danskerne til at købe bestemte hastigheder. Der er 74 pct. af danskerne, der har muligheden for at købe mindst 30 Mb/s, hvis de måtte ønske det. Det niveau har vi nået ved den markedsbaserede udrulning, som vi jo er enige om og har fastlagt i det teleforlig, som der er opbakning til, også fra Socialdemokraterne.

Så vil jeg sige, at skulle spørgeren være i tvivl om, hvad jeg som videnskabsminister og hvad regeringen gør for at fremme attraktiviteten af bredbånd, fremme brugen af det og sikre et interessant indhold, så vil jeg da henvise spørgeren til at læse mit oplæg »Digitale veje til vækst«, hvor jeg netop skriver om rigtig mange forskellige tiltag, der kan fremme brugen af højhastighedsbredbånd. Der præsenteres bl.a. emner inden for telemedicin, men i det hele taget borgerserviceområdet, fremtidens uddannelse, det hele tiden at sikre, at vi også sådan forskningsmæssigt leverer, skriver vi noget om; vi skriver om anvendelsen i det hele taget af digitale muligheder. Jo mere vi anvender, det er klart, des mere så at sige sultne bliver vi også efter øget indhold, og det tror jeg da er med til at øge efterspørgslen. Men jeg er ganske tilfreds med, at jeg har været med til, at der på nuværende tidspunkt er 74 pct. af danskerne, der, hvis de ønsker det, kan få minimum 30 Mb/s.

Fru Yildiz Akdogan.

Der er ikke nogen, der snakker om tvang eller om at tvinge nogen til noget som helst, det håber jeg da ministeren er klar over. Det her er et spørgsmål om at være visionær på Danmarks vegne og på de digitale infrastrukturers vegne, ikke mindst fordi der er så mange muligheder og potentialer i et højhastighedssamfund, og fordi der altså er nogle områder, der virkelig kan gives et løft, ikke alene geografisk, men også økonomisk, f.eks. med hensyn til telemedicin, med hensyn til videokonferencer osv.

Men når ministeren henviser til sit eget udspil »Digitale veje til vækst«, vil jeg sige, at der altså også mangler nogle konkrete delmålsætninger om, hvad man vil opnå og hvordan og hvornår. Det, der står i »Digitale veje til vækst«, er bare nogle pæne, venlige hensigtserklæringer om, at det er godt og det er vigtigt. Ja, det er vi enige i, men jeg synes f.eks. ikke, at det er specielt visionært, når det kun er 5 pct. af borgerne, der benytter sig af en hastighed på 30 Mb/s – og igen: Det er ikke mobilt bredbånd, men almindeligt kabelbredbånd. Det er ikke specielt visionært, at det kun er 5 pct. af den danske befolkning, og det synes jeg er problematisk. Så jeg vil høre, om ministeren ikke kan have nogle målsætninger om, hvad der skal gøres og hvornår.

Videnskabsministeren.

Jeg synes, spørgeren udtaler en ikke særlig venlig fordømmelse af de danske borgere, når det ligesom nedgøres, at der kun er 5 pct., der har valgt at benytte de hastigheder på minimum 30 Mb/s. Jeg kan kun gentage: Mulighederne er der for, at op til 74 pct. af borgerne kan få det.

Så må jeg sige til kommentarerne om det at være visionær på Danmarks vegne: Det er jeg da meget stolt af at regeringen har været. Regeringen har sikret, at Danmark, næst efter Luxembourg, har den allermest visionære bredbåndsmålsætning i Europa. Det er da at være visionær.

Spørgsmålet er sluttet.

Dermed går vi videre til det næste spørgsmål, som er stillet af hr. Thomas Jensen til skatteministeren.