Spm. nr. S 1765

5) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvilket indtryk gør det på ministeren, at et speciale fra Københavns Universitet giver en tydelig indikation af, at 60 pct. af de adspurgte i specialet synes, at NemID er vanskeligere at benytte end forgængeren Digital Signatur, jf. en artikel i Politiken den 19. maj 2011 om 300.000 personer, der har bøvl med NemID?

Spm. nr. S 1765

5) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvilket indtryk gør det på ministeren, at et speciale fra Københavns Universitet giver en tydelig indikation af, at 60 pct. af de adspurgte i specialet synes, at NemID er vanskeligere at benytte end forgængeren Digital Signatur, jf. en artikel i Politiken den 19. maj 2011 om 300.000 personer, der har bøvl med NemID?

Værsgo med spørgsmålet til videnskabsministeren.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Hvilket indtryk gør det på ministeren, at et speciale fra Københavns Universitet giver en tydelig indikation af, at 60 pct. af de adspurgte i specialet synes, at NemID er vanskeligere at benytte end forgængeren digital signatur, jævnfør en artikel i Politiken den 19. maj 2011 om, at 300.000 personer har bøvl med NemID?

Videnskabsministeren.

Det gør naturligvis altid indtryk, når jeg hører kritik af NemID. Specialet har, som jeg har fået det forelagt, konkret undersøgt en lille gruppe brugere, der har givet udtryk for, at de oplever NemID som vanskeligere end forgængeren, digital signatur.

Det absolut væsentligste mål med indførelsen af NemID var altså, at vi skulle have en mere sikker løsning end forgængeren. Med NemID indførte vi således et ekstra sikkerhedslag i forhold til den tidligere digitale signatur, nemlig brugen af nøglekortet med engangsnøgler. Det betyder, at der skal indtastes ekstra koder, og det gør desværre løsningen lidt mere besværlig, men til gengæld meget mere sikker.

Jeg vil ikke gå på kompromis med sikkerheden. Det synspunkt deler jeg med bankerne, og det tror jeg i øvrigt også i den grad er i brugernes interesse. Når NemID er taget i brug nu af 3,2 millioner borgere og bliver anvendt mere end 1 million gange om dagen, kan man vist ikke sige, at ændringer i brugervenligheden har været en forhindring for ibrugtagningen. Ud over at NemID er blevet mere sikker end forgængeren, kan den bruges til mange flere selvbetjeningsløsninger og flere pc'er end den gamle digitale signatur. Det giver i sig selv også en stor lettelse for brugeren.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak til ministeren for svaret. Det er rigtigt, at det er en mindre gruppe af respondenter, der har svaret på i her undersøgelse, men ikke desto mindre er det en kvalitativ undersøgelse. Ifølge undersøgelsen viser det sig, at op imod – hvis man skal sætte det i forhold til de 3 millioner brugere – 300.000 kan have haft problemer med NemID. 60 pct. af de adspurgte mener ifølge den her undersøgelse, at NemID er vanskeligere at benytte end bl.a. digital signatur. Hvis man ser på tallene, viser det sig faktisk, at alene i marts måned har antallet af borgere, der synes, at det her er problematisk, været 128.000. 128.000 henvendelser fra borgerne alene i marts måned synes jeg måske indikerer, at der er et eller andet galt med NemID.

Man kan sige meget om NemID. Der er nogle gode ting, men der er også nogle startvanskeligheder. Ikke mindst har der helt fra starten været en del komplikationer. Man kan til tider måske også stille spørgsmål om sikkerheden, for der har været eksempler på, at både nøglekort og adgangskode er blevet sendt samtidig. Men hvis man skal se bort fra det og fokusere på, hvordan det kan være, at der er så mange borgere, der stadig væk har svært ved NemID, så synes jeg da, at det indikerer, at man måske skulle sætte en undersøgelse i gang, der kigger på, hvordan det ser ud med brugervenligheden på NemID, så man kunne få en indikation af, hvor det går galt, og så man måske kan målrette effekterne og prøve at gøre det nemmere for borgerne, hvis man nu gerne vil have, at det skal være en mere effektiv metode. Så synes ministeren ikke, at det er rimeligt, at man prøver at lave et brugervenlighedstjek?

Videnskabsministeren.

Der blev her nævnt flere faktuelle ting. Det blev nævnt, at der har været en forholdsvis begrænset andel forsøgspersoner. Som jeg har forstået det, var det to unge, to ældre, to med anden etnisk baggrund og tre fra den brede befolkning mellem 25 og 60 år, der var fundamentet for den undersøgelse, spørgeren refererer til.

Så bliver det nævnt, at der i marts måned var 128.000 henvendelser, altså supporthenvendelser. Der vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg tror, at vi var rigtig mange, der også i marts måned benyttede NemID. Det var den måned, SKAT fremlagde årsopgørelsen, og det er klart, at det har givet en ekstraordinær trafik og dermed måske også behov for ekstraordinær support. Jeg kan nævne, at i april måned, altså måneden efter, var antallet af supporthenvendelser cirka halveret. Så synes jeg også, at når man kigger på supporthenvendelser i objektivitetens navn, skal man prøve at interessere sig lidt for, at en del af henvendelserne jo f.eks. drejer sig om, at man har glemt sit password, og altså ikke nødvendigvis har noget med anvendeligheden af og sikkerheden på NemID at gøre.

Fru Yildiz Akdogan.

Nu er det sådan, at man altid kan stille spørgsmål ved en metode. Man kan altid stille spørgsmål ved antallet eller ved selve måneden, men jeg synes ikke rigtig, at det skal bruges som undskyldning for, at vi altså har en udfordring her. Det håber jeg også ministeren vil prøve at tage lidt mere seriøst i stedet for at bagatellisere det og sige, at det er to borgere med anden etnisk baggrund. Ifølge de fakta, jeg har, er det 161 respondenter, der er blevet spurgt i den her undersøgelse. 10 pct. havde som sagt problemer med at oprette sig i systemet. Hvis man skal sætte det i forhold til de over 3 millioner brugere, svarer det til 300.000. Det er et ret højt antal, som jeg ikke rigtig synes man skal bagatellisere og undervurdere. Så jeg vil stadig væk spørge ministeren, om hun ikke synes, det er relevant, også set i lyset af de opstartsvanskeligheder, vi har haft med NemID, at prøve at lave et brugervenlighedstjek, så man kunne gøre det så nemt og let for borgeren som overhovedet muligt.

Ministeren.

Der er da ingen tvivl om, at NemID løbende er interesseret i at forbedre servicen og betjeningen af brugerne. Det er der jo også en løbende dialog mellem NemID og IT- og Telestyrelsen omkring.

Uden at det her skal udvikle sig til en taløvelse, vil jeg sige, at der er to elementer i den øvelse, der er udgangspunktet for spørgsmålet. Det ene er nogle forsøgspersoner, og det var, som jeg nævnte, to unge, to ældre, to med anden etnisk baggrund og tre fra den brede befolkning, som det er skrevet i analysen. Og så er det korrekt, at der er indhentet kvantitative resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor der var 161 respondenter. Men jeg vil sige, at der er 3,2 millioner borgere, der anvender NemID. NemID bliver anvendt 1 million gange om dagen, så NemID er jo ikke umulig at benytte, og NemID er sikker at benytte.

Fru Yildiz Akdogan.

Nu siger ministeren, at hun er parat til løbende at forbedre servicen på NemID. En af de ting, som undersøgelsen også peger på, er, at der er nogle ting, som godt kunne gøres bedre, bl.a. i forhold til det analoge nøglekort, som kan være lidt vanskeligt for nogle. F.eks. er der mange i undersøgelsen, der fremhæver, at det er en gammeldags måde at gøre det på i en digital tidsalder. Man kan så spørge ministeren, som er så villig til at kigge på servicen og forbedre den løbende: Kunne det ikke tænkes, at man måske ændrede det her analoge nøglekort til en lidt mere moderne version, f.eks. i form af en SMS-ordning?

Ministeren.

Jeg sagde, at NemID løbende følger brugernes supportmønster og de spørgsmål, de stiller, og det er der en tæt dialog om. Det vil jeg gerne lige korrigere, sådan at det ikke bliver udlagt anderledes.

Så vil jeg sige, at jeg synes, det er vigtigt at lytte til den kritik, der er, men jeg vil gerne gentage, at for mig er sikkerheden det vigtigste. Så sikkerheden står over alt, og det går jeg også ud fra den gør for spørgeren.

Tak. Hermed sluttede spørgsmål 5.

Vi går til spørgsmål 6, der også er stilet til videnskabsministeren af fru Yildiz Akdogan.