Spm. nr. S 1544

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Julie Rademacher (S):

Finder ministeren det bekymrende, at regeringen skærer ned i milliardklassen på uddannelsesområdet, når nyligt offentliggjorte tal peger på, at Danmark i 2020 kommer til at mangle omkring 180.000 faglærte eller personer med en videregående uddannelse?

Spm. nr. S 1544

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Julie Rademacher (S):

Finder ministeren det bekymrende, at regeringen skærer ned i milliardklassen på uddannelsesområdet, når nyligt offentliggjorte tal peger på, at Danmark i 2020 kommer til at mangle omkring 180.000 faglærte eller personer med en videregående uddannelse?

Spm. nr. S 1544

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Julie Rademacher (S):

Finder ministeren det bekymrende, at regeringen skærer ned i milliardklassen på uddannelsesområdet, når nyligt offentliggjorte tal peger på, at Danmark i 2020 kommer til at mangle omkring 180.000 faglærte eller personer med en videregående uddannelse?

Fru Julie Rademacher for oplæsning af spørgsmålet.

Finder ministeren det bekymrende, at regeringen skærer ned i milliardklassen på uddannelsesområdet, når nyligt offentliggjorte tal peger på, at Danmark i 2020 kommer til at mangle omkring 180.000 faglærte eller personer med en videregående uddannelse?

Ministeren.

I første omgang, da jeg lige læste spørgsmålet, troede jeg simpelt hen, at det var stillet til en forkert minister, i og med at jeg jo hverken er videnskabsminister eller undervisningsminister, men jeg vil selvfølgelig meget gerne svare på spørgsmålet, fordi det også hænger sammen med arbejdsmarkedet. Men jeg må dog sige, at undervisningsområdet altså ikke ligger i min ressort.

Derudover kan jeg ikke genkende billedet af, at vi i regeringen samlet set skulle have nedprioriteret uddannelse. Det er rigtigt, at vi har truffet nogle valg for at få væksten igen. Den vigtigste forudsætning for, at vi har vækst, er, at vi har sunde offentlige finanser, og at vi fører en økonomisk politik, som omverdenen også har tillid til. Det kræver også, at man har mod til at arbejde hen imod, at indtægter og udgifter kommer til at passe sammen. Derfor har regeringen jo netop fremlagt reformpakken, hvor vi lægger op til reformer, som skal sikre, at vi kan videreudvikle velfærden i de næste 10 år.

Samtidig med det kan vi glæde os over, at vi i 2010 havde et rekordoptag. Der har aldrig før i danmarkshistorien været så mange, der har søgt ind på de videregående uddannelser, og vi har også råd til at give dem den uddannelse. Vi kan glæde os over, at mange unge søger ind på en ungdomsuddannelse, og vi kan især glæde os over, at flere nu gennemfører en ungdomsuddannelse end tidligere. Vi arbejder gennem beskæftigelsesindsatsen netop på at styrke den udvikling.

Uddannelse er hovedformålet med indsatsen over for unge. Regeringen har gennemført hele tre ungepakker, eller rettere, vi har gennemført to og har lagt den tredje frem, som styrker indsatsen i forhold til de unge, og som også er med til at give både gode og vide rammer for at give uddannelse som tilbud til ledige. Så vi prioriterer uddannelse til unge meget højt, både i uddannelsessystemet og i høj grad også via beskæftigelsessystemet.

Fru Julie Rademacher.

Man skulle jo tro, at der overhovedet ikke ville komme nogen problemer i fremtiden eller nogen udfordringer på det her område, når man nu hører beskæftigelsesministerens svar. Der er rigtig mange unge, der på deres uddannelsesinstitutioner i dag mærker besparelser. Det kan være, at de ikke får holdundervisning nok, det kan være, at studiemiljøet er blevet forringet, og rigtig, rigtig mange andre faktorer kan gøre sig gældende. Men det vil jeg ikke komme ind på, for nu er det beskæftigelsesministeren, vi har i salen, og det er spørgsmålet om efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, som jeg gerne vil hen imod. Det er jo netop noget, virksomhederne kommer til at mangle. Det er jo noget, hele Danmark kommer til at mangle i 2020 – nemlig 180.000 personer med en videregående eller en faglært uddannelse.

Hvordan kan det så være, at vi samlet set ser, at regeringen sparer? Vil det ikke få konsekvenser for virksomhederne? Vil det ikke få konsekvenser for arbejdsmarkedet, og vil beskæftigelsesministeren ikke bekræfte over for mig, at det også har en negativ konsekvens for konkurrenceevnen, når man sparer på uddannelse?

Ministeren.

Nu har jeg jo sådan set lige svaret på spørgsmålet. Det er præcis det samme spørgsmål, fru Julie Rademacher stiller igen, og jeg kan godt svare det samme igen. Jeg kunne også prøve at gå lidt videre, for det er jo sådan, at vi ved, at den bedste vaccine imod at blive arbejdsløs er at få sig en uddannelse, og det er også derfor, vi gør så meget for netop at få mange flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at omkring 16 pct. af dem, der forlader folkeskolen, ikke kan læse, skrive og regne på et niveau, der gør, at de kan komme videre i ungdomsuddannelsessystemet. Det er derfor, vi har opprioriteret hele læse-, skrive-, stave- og regneområdet. Det er i øvrigt en opprioritering, som fru Julie Rademachers eget parti var med til at gennemføre, da vi gennemførte ungepakke 2.

Nu er der så med den nye ungepakke, som jeg har lagt frem, lagt op til, at vi vil sætte endnu flere midler af på det her område, for det er så afgørende, at man kommer ind og får en ungdomsuddannelse. Derudover er der også blevet gjort en lang række ting for at få flere unge ind på de faglærte uddannelser, bl.a. jo det at skaffe flere praktikpladser.

Fru Julie Rademacher.

Hvis det var tilfældet, burde min generation, der i øjeblikket bliver færdige i uddannelsessystemet, komme ud på arbejdsmarkedet og være sikret job, men det er jo den modsatte historie, det er den modsatte kendsgerning, vi kan konstatere i dag: Flere unge end før, før jeg overhovedet kan huske, kan ikke få job, for der er ikke nogen job at få. Det kan man så sige afhænger af rigtig mange andre faktorer. Men jeg mener da klart, at det fremover vil blive enormt dyrt for samfundet med de besparelser, vi ser der sker på uddannelsesområdet i øjeblikket. Så vil ministeren ikke bare lige en sidste gang svare på mit opfølgende spørgsmål og bekræfte, at når man sparer milliarder af kroner på uddannelse, får det en negativ konsekvens for konkurrenceevnen og virksomhederne?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er gået fuldstændig hen over hovedet på fru Julie Rademacher, at aldrig før har indtaget på de videregående uddannelser været så stort, og aldrig før – det er i hvert fald ikke set i meget, meget lang tid – har vi set så mange unge, der vælter ind på ungdomsuddannelserne, og det bedste ved det hele er, at de i modsætning til tidligere, hvor de droppede ud af ungdomsuddannelserne, nu holder fast i dem. Så fru Julie Rademacher får sådan set det, hun beder om, hun får nemlig flere unge igennem uddannelsessystemet, og det må dog, selv om jeg godt ved, at fru Julie Rademacher ikke hører til blandt de mest optimistiske i det her samfund, alligevel også godt kunne glæde selv fru Julie Rademacher lidt, at der er flere, der rent faktisk tager en uddannelse, og at de holder ved og bliver i uddannelsessystemet.

Derudover siger fru Julie Rademacher: Ja, men det kan så godt være, at der er flere, der får en uddannelse, men de bliver jo arbejdsløse. Jeg ved så heller ikke, om det er gået hen over hovedet på fru Julie Rademacher, at i en tid med international krise vil vi se en højere arbejdsløshed, desværre også blandt unge, og jeg er helt med på, at vi netop skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at bekrige ungdomsarbejdsløshed. Det er derfor, vi har taget hele tre kæmpe initiativer til netop at få unge i gang med enten job eller uddannelse. Og hvis man bare laver en lille, lynhurtig international sammenligning, vil man se, at ungeledigheden i alle andre lande stort set er meget større end i Danmark, i Sverige er den næsten dobbelt så stor, som den er i Danmark, og i Spanien er den tre gange så stor som i Danmark. Jeg ved godt, at det er en ringe trøst at vide, at hvis den unge boede i Sverige og Spanien, ville det være endnu sværere at få et job, men det viser dog alligevel, at vi nok er på rette vej herhjemme.

Fru Julie Rademacher.

Det er jo mærkeligt at komme med sådan et langt svar fra ministerens side og så egentlig ikke svare på det opfølgende spørgsmål om, at besparelser på uddannelsesområdet forringer konkurrencen. Det synes jeg er relativt nemt at svare på. Man kan svare ja eller nej.

Det er klart, at vi er uenige på en lang række punkter. Jeg mener, at vi skulle investere i samfundet. Jeg mener, at vores hjerner er råstoffet for fremtiden. Det er den måde, vi kan sikre os på ind i fremtiden. Det er den måde, vi kan sikre os på frem mod 2020. Derfor mener jeg også, at det er fatalt, at vi ser milliardbesparelser i uddannelsessystemet fra regeringens side.

Så en sidste gang vil jeg give beskæftigelsesministeren en chance for at svare på spørgsmålet, om det forringer konkurrenceevnen, at man sparer på uddannelse her og nu, og om det ikke forringer konkurrenceevnen i fremtiden og også forringer muligheden for de danske virksomheder.

Ministeren.

Der er jo sådan lidt Erasmus Montanus over det her, fordi man bare ikke kan slutte, ligesom fru Julie Rademacher gør. Det er sådan set det, jeg har forsøgt på at forklare i alle de andre svar, nemlig at man ikke kan slutte, som fru Julie Rademacher gør. Det her er jo et spørgsmål om at skabe kvalitet. Det er jo bl.a. også derfor, at vi i gang med at kigge på hele folkeskoleområdet. Det er jo derfor, at videnskabsministeren bestandig arbejder på at gøre universiteterne bedre. Så fru Julie Rademacher kan bare ikke slutte, som fru Julie Rademacher gør.

Jeg vil da gerne prøve, om man kunne finde et eller andet folketingsmedlem, som ikke er enig med fru Julie Rademacher i, at fremtiden er, at vi alle sammen skal være dygtigere i Danmark. Det er jo derfor, at vi har lavet en kæmpe globaliseringsaftale. Der er i virkeligheden også mange muligheder i velfærdsforliget. Vi har taget en lang række initiativer i den her regerings tid for netop at sikre samfundet, for at sikre, at vi har den hjernekapacitet, som vi også skal bruge i fremtiden, og for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de skal have i fremtiden. Men hvis vi skal skabe et samfund, der er stabilt og godt og har alle de her muligheder, skal vi også have orden i økonomien, og det er der, at fru Julie Rademacher fejlslutter. Vi har altså ikke det der pengetræ, som fru Julie Rademacher tror hun har, og derfor skal der reformer til først.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Den næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af fru Julie Rademacher.