Spm. nr. S 1256

9) Til klima- og energiministeren af:

Per Husted (S):

Hvad forestiller regeringen sig om omstillingen fra kul til biomasse, og forestiller regeringen sig herunder, at det skal være import eller noget, som kan give arbejdspladser i Danmark?

Hr. Per Husted.

Hvad forestiller regeringen sig om omstillingen fra kul til biomasse, og forestiller regeringen sig herunder, at det skal være import eller noget, som kan give arbejdspladser i Danmark?

Ministeren.

Også tak for det spørgsmål. Det er jo helt korrekt, at der i energistrategien er en betydelig fokus på biomasse som sådan, helt konkret er der to ting, der er vigtige at trække frem her.

Det ene er, at vi vil ændre varmeforsyningsloven, så fastsættelse af varme ved anvendelse af biomasse på centrale kraft-varme-værker ikke begrænses af hvile i sig selv-princippet. Dermed kan producenter og aftagere af kraft-varme selv aftale en pris, hvor parterne så deler afgiftsfordelen i porten så at sige ved at bruge biomasse. Det initiativ har jo været efterspurgt af flere af de store danske byer, der har ambitiøse planer om at blive CO 2 -neutrale, og af el- og varmeproducenterne. Både DONG og Vattenfall, ved vi jo, har konkrete planer om at omstille flere af deres værker til at kunne anvende mere biomasse, men de har bare indtil videre ikke haft noget økonomisk incitament til at gøre det. Det vurderes, at forslaget kan bevirke omtrent en fordobling af anvendelsen af biomasse i 2020.

Det andet er, at regeringen så i udspillet foreslår at give værker på op til 20 MW mulighed for frit brændselsvalg. Det giver en række naturgasbaseret kraft-varme-værker mulighed for at omstille til biomassebaseret varmeproduktion, og det kan vi eventuelt komme tilbage til efterfølgende. Elsektoren er blevet liberaliseret, og produktionsselskaberne opererer på kommercielle markeder, så derfor er det jo op til el- og varmeproducenterne selv at bestemme, hvilken brændsel de vil anvende til energiproduktion, og hvor de vil købe det. Brændselsanvendelsen afhænger af, hvad der er økonomisk og teknisk mest fordelagtigt for de enkelte værker. Det er relativt enkelt at omstille de centrale kraftværker fra kul til træpiller, mens det er noget mere bekosteligt at omstille til halm. Derfor er det heller ikke en hemmelighed, at en del af omstillingen forventes at være fra kul til træpiller. Størstedelen af de danske træressourcer udnyttes allerede i dag, men der er stadig uudnyttede træressourcer, som kan blive efterspurgt af de danske værker, afhængig af udviklingen på markedet, men en del af træpillerne vil værkerne skulle importere. Når det gælder halm, vil der være mulighed for, at det vil kunne være danskproduceret, og på den måde er der jo altså også mulighed for, at det kan give arbejdspladser, men man skal ikke overdrive mængden af dansk halm, hvis det bliver brugt – heller ikke i forbindelse med de små værker.

Hr. Per Husted.

Tak. Vi kan lige vende tilbage til de små værker. Jeg kunne godt tænke mig lige at blive ved det mere overordnede. Et vigtigt argument for os for at ville have den her omstilling, er jo også, at vi gerne vil være uafhængige af måske lidt mere usikre regimer i omverdenen. Der frygter jeg lidt, at den her stærke fokusering og superoptimering på at blive CO 2 -neutrale i de større byer ved at foretage en let øvelse, der går ud på at gå fra kul over til træflis og så opsuge en meget stor del af den mængde, vi har til rådighed, kan være med til at fastholde os i en afhængighed af importerede energikilder fra udlandet. I stedet for at være afhængige af Mellemøsten kan vi pludselig blive afhængige af lande i Østeuropa, Rusland f.eks., som i sidste ende kan komme til at have lige så stor indflydelse som den, Mellemøsten har på oliepriserne.

Derfor vil jeg gerne have den her overordnede diskussion om superoptimering i de større byer, en superoptimering, der går ud på, at de gerne vil kunne gå ud og sige, at de er CO 2 -neutrale. Men det sker på bekostning af helheden, i stedet for at vi laver en plan for hele vores energiforsyning. Det er den diskussion, jeg gerne vil ind på.

Jeg synes, storbyer måske har andre muligheder end bare at gå over til træflis. Man bør jo udnytte hele paletten af forskellige energikilder i stedet for at risikere at ende i en ny afhængighed, bare af nogle andre lande end dem, vi er afhængige af i dag.

Hvad angår efterspørgslen på biomasse, vil jeg sige, at det jo ikke kun er i Danmark, vi skal lave den her omstilling. Det vil sige, at vi kan forvente, at der bliver væsentlig større efterspørgsel på verdensplan, hvad der også kan gøre den energikilde usikker.

Så mit spørgsmål her er: Er der ikke en risiko for, at vi ikke får noget ud af det, at vi ikke får nogen job ud af det ved bare at importere flis for at kunne sige, nu omstiller København eller Aarhus sig? Var det ikke bedre, at vi også havde et jobfokus?

Ministeren.

Nu vil jeg sige, at jeg personlig ikke har noget imod at være afhængig af Østeuropa, det synes jeg ville være meget fint, ikke mindst efter 1989. Men helt overordnet tror jeg, at vi bliver nødt til at forholde os til, hvad der er det centrale her. Vi diskuterer altså energipolitik, vi diskuterer, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler – kul, olie og gas. Men den her regering har aldrig nogen sinde haft det synspunkt, at Danmark skulle være selvforsynende med energi. Danmark er ikke nogen energipolitisk ø, så derfor ligger det naturligvis i vores energistrategi, at vi ikke melder Danmark ud af hverken det indre marked eller af WTO. Derfor skal vi jo naturligvis så fortsat købe energi, og i det her tilfælde så biomasse, får vi går jo så over til grøn energi på det internationale marked, og som jeg redegjorde for i mit indlæg, er det jo så op til markedets aktører at beslutte det. Det ønsker jeg altså ikke at detailregulere fra Christiansborg.

Hr. Per Husted.

Altså, jeg synes, at man er nødt til at se tingene i en helhed. Man kan sige, at man står med et landbrug med nogle gevaldige udfordringer på alle leder og kanter. Nu nævner ministeren selv de her 20 MW, frit brændselsvalg, det er en lidt større terning, hvis jeg må sige det sådan, den her gang.

Jeg kan blive lidt nervøs for, om det hæmmer andre teknologier, og især biogas kan jeg være meget nervøs for. Den mulighed, vi havde for at udnytte biogassen, hæmmes af, at nogle værker måske vil omstille til ren varmeproduktion, og vi går væk fra vores gode kraft-varme-principper. Jeg ser stadig den her sammenhæng mellem landbrug og energi. Den mener jeg absolut vi skal have med ind i vores overvejelser. Vi har så mange gode muligheder for det, og kan vi både hjælpe landbruget og sikre en stabil energiforsyning, er det absolut at foretrække. Det vil jeg gerne bede om ministerens kommentarer til.

Ministeren.

At landbruget skal være grøn energileverandør, og at der også skal være arbejdspladser i det, kan vi bestemt ikke blive uenige om, og jeg glæder mig da også til, at vi kommer i gang med de konkrete forhandlinger, så vi kan få sat handling bag de her flotte ord om, at nu skal der ske noget på det her felt. Det håber jeg så sandelig at vi kan blive enige om.

Jeg er så også helt enig i, at man skal se det her i en sammenhæng, og derfor er der jo heller ikke tale om, at vi kun kommer til at satse på biomasse. Vi følger jo her Klimakommissionens anbefaling om, at det, vi skal gøre, er at satse på vind og biomasse. De to energiformer går godt i spænd med hinanden. Noget andet, vi jo så gør, er, at vi indfører en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift, som også kommer til at omfatte biomasse. Dermed viser vi jo markedet, at man ikke bare kan bruge løs. På den måde tager vi også hånd om det.

Endelig, hvad angår biogas, kunne man jo godt forestille sig, at der kunne være et konkurrenceforhold eller et dilemma mellem biogas og så det frie brændselsvalg, men præcis derfor har vi taget en række initiativer inden for biogassen.

Hr. Per Husted.

Tak. Nu var ministeren selv inde på de små kraft-varme-værker. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg ville tage det op i dag, men nu da ministeren selv inviterede til det, vil jeg tillade mig det.

Ministeren har ret i, at det frie brændselsvalg op til 20 MW vil være med til at løse det problem, vi har der. Jeg har så en virkelig opfordring til ministeren, for jeg tror, at det nok kan skabe lidt diskussion under forhandlingerne. Socialdemokratiet har fremlagt et forslag, hvor vi siger, at man kan få lov til at stille en supplerende keddel op til 1 MW, og så bevare den rigtig gode idé, vi har med kraft-varme-produktionen.

Min opfordring, som jeg gerne vil bede ministeren om at tage stilling til, er, at jeg føler lidt, at de her små kraft-varme-værker, som udgør en meget lille del af vores energiforsyning, bliver taget lidt som gidsler i et ideologisk udspil som det med de 20 MW. Der vil jeg gerne have ministerens ord for, at vi ligegyldigt hvad skal have fundet en løsning for de her små værker, og at de ikke må forsvinde i de store energipolitiske forhandlinger, vi skal i gang med. Vi skal under alle omstændigheder have fundet en løsning for de små værker, 30-40, som har de store problemer. Det vil jeg gerne bede om at få ministerens ord for.

Ministeren.

Jamen jeg er ikke tilhænger af at tage gidsler hverken i det virkelige liv eller i energipolitik, så det gør jeg naturligvis heller ikke her. Jeg ville så bare ønske mig, at hr. Per Husted ville kvittere for, at med det her forslag får vi jo løst problemet. Vi har jo diskuteret det – ikke vi, for det har jo så ikke været os – men der er blevet diskuteret i årevis omkring barmarksværker.

Her ligger der nu en løsning på bordet. Regeringen foreslår 20 MW, så lad os se på det, og så kan jeg da kun opfordre hr. Per Husted til at gå tilbage til sit eget bagland og se, om der kan være opbakning til det, og lad os så komme frem til forhandlingsbordet.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til undervisningsministeren af hr. Karsten Hønge.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)