Spm. nr. S 123

3) Til kulturministeren af:

Søren Krarup (DF):

Vil ministeren være med til at råde bod på det forfald, som det danske sprog har været udsat for i de seneste generationer, hvor meningsløs, inkonsekvent sprogbrug og afstumpet udtryksmåde er blevet gjort til gyldigt og gældende dansk, hvilket i høj grad kan tilskrives det faktum, at Dansk Sprognævn ikke vil opretholde sprogets rette indhold og syntaks, men blot forholder sig registrerende og accepterende til vildskud og meningsløsheder?

Værsgo til hr. Søren Krarup.

Spørgsmålet lyder:

Vil kulturministeren være med til at råde bod på det forfald, som det danske sprog har været udsat for i de seneste århundreder, hvor meningsløs, inkonsekvent sprogbrug og afstumpet udtryksmåde er blevet gjort til gyldigt og gældende dansk, hvilket i høj grad kan tilskrives det faktum, at Dansk Sprognævn ikke vil opretholde sprogets rette indhold og syntaks, men blot forholder sig registrerende og accepterende til vildskud og meningsløsheder?

Så er det kulturministeren.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg er enig med hr. Søren Krarup i, at vi skal passe på det danske sprog. Det er der faktisk ikke andre der gør for os. Der er 5 milliarder mennesker, og der er kun 5 millioner danskere, og det er kun de 5 millioner, der er interesseret i det danske sprog. Derfor er det vores opgave, og derfor er det også et meget væsentligt område for mig som kulturminister at være med til at beskytte og sikre og udvikle det danske sprog.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg ikke er helt enig i, at det danske sprog er i forfald og har været det igennem generationer, fordi så var det jo snart slut med det danske sprog, så fandtes det ikke mere. Jeg synes faktisk, at man kan konstatere, at det danske sprog stadig er rigt og blomstrende, og det forstår stadig væk at udvikle sig som et komplet og samfundsbærende sprog, hvad det jo skal være, hvad vi er enige om. Men vi kan jo ikke tage det for givet, at det forbliver det med de udfordringer, sproget står over for. Det danske sprog er truet af anglicismer, sms-sprog, e-mail-sprog, facebooksprog, og alt sammen er det med til, præcis som hr. Søren Krarup antyder, at forarme og gøre hjælpeløs i forhold til stavning, retskrivning osv., som bliver ringere og ringere. Vi kan jo også konstatere, hvordan journalister og andre har meget svært ved at stave rigtigt.

Men man hjælper altså ikke det danske sprog ved at udvide det Danske Sprognnævns beføjelser. Det Danske Sprognævn skal i forvejen fastlægge dansk retskrivning og i øvrigt rådgive om god sprogbrug. Men ordenes mening og sætninger, sådan som de udvikler sig, er jo ikke omfattet af statslige regler og skal jo ikke være det. Men netop fordi vi vil modvirke det, som hr. Søren Krarup er bange for skal ske, har regeringen lanceret en sprogpolitik, der styrker sprogets placering i skolerne væsentligt, gør opmærksom på sproget på universiteterne, og vi slår et slag for glæden hos børn ved det danske sprog.

Så vil jeg godt oplyse, for det tror jeg ikke Folketinget har fået at vide før, at det er en kendsgerning, at vi for nylig har indgået en aftale med Det Danske Akademi om at spille en rolle i forhold til det danske sprog i samarbejde med det Danske Sprognævn, fordi Det Danske Akademi skal efter sin fundats virke for dansk sprog og ånd. Det er så derfor, jeg er glad for, at vi nu har fået lavet en rigtig aftale mellem akademiet og Sprognævnet for at beskytte og udvikle det danske sprog.

Så er det hr. Søren Krarup.

Jeg siger tak for svaret. Vi er jo ikke i nogen polemisk situation over for hinanden. Vi er enige om, at det danske sprog er helt afgørende for, at der er et dansk folk, og jeg tror også, vi er enige om, at det danske sprog er utrolig presset i øjeblikket, først og fremmest i kraft af at engelsk jo har tiltaget sig en alt, alt for stor magt i dette land. Men vi er også presset af, at det danske sprog forfalder på grund af sjusk, på grund af ligegyldighed, på grund af dorskhed.

Der er jo det ene punkt efter det andet, hvor man må konstatere, at sproget misbruges. Jeg kan ikke lade være at falde over det ene tilfælde efter den andet af journalister, der skriver virak og tror, det betyder tummel og alarm, hvor det betyder hyldest, eller falde over, hvordan ordet bjørnetjeneste opfattes, som om det er en særlig stor og god tjeneste, der udføres, i stedet for at det er det modsatte.

Det danske sprog er virkelig blevet svigtet og misligholdes af dem, der skulle bruge det. Der er det jo selvfølgelig især medierne – jeg synes, at mediernes sprogbrug er utrolig ringe. Samtidig med at jeg siger det, er jeg mig også bevidst, at de, der havde til opgave at sikre det danske sprog, nemlig det Danske Sprognævn, der jo i sin formålsparagraf har, at man skal følge det danske sprogs udvikling, give råd og oplysning om det danske sprog, fastlægge dansk retskrivning, fuldstændig svigter deres opgave. Det Danske Sprognævn sidder og tror, at de bare skal være, om man så må sige, klakør til det, som finder sted på det sproglige område, i stedet for at de skal hævde sproget og retlede folk, der misbruger det. Det er det, de ikke gør, og der synes jeg virkelig, at der er grund til at sige, at man også kunne ønske, at ministeren, Kulturministeriet ville påtale over for det Danske Sprognævn, at de har en opgave i retning af at stå fast på at bruge det danske sprog ordentligt og ikke bare kapitulerer for at være med på den sidste mode.

Kulturministeren.

Jeg har også haft møde med det Danske Sprognævn, et ganske glimrende møde, og det Danske Sprognævn er jo i virkeligheden enig med hr. Søren Krarup i, at man faktisk også skal rådgive, men man kan bare ikke fortælle, hvordan alle skal skrive.

Jeg vil godt lige nævne, fordi det Danske Sprognævn jo altså er bredere, end det fremgår her, at Sprognævnet ifølge Sprognævnets bekendtgørelse fra 1997 skal arbejde efter to principper, og det er det, der kan vanskeliggøre det, når de skal præcisere, hvordan retskrivningen af et udtryk skal være. Man har to principper: Det ene er traditionsprincippet, og efter traditionsprincippet ligger stavemåder af eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Her kommer vi så til det andet princip, og det er jo så det, hr. Søren Krarup kan føle de lytter for meget til. Det andet princip er sprogbrugsprincippet, og efter det princip skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Det vil sige, at de ikke bare kan tage et hvilket som helst mærkeligt udtryk og sige, at det er rigtigt, for det skal følges og følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.

Det er derfor, jeg har koblet Det Danske Akademi og Sprognævnet sammen, for i akademiet må vi jo gå ud fra, at vi har præcis de sprogbeherskere, som netop laver god sprogbrug, fordi der jo står i akademiets fundats, at det skal udgøres af skribenter, som på fremragende måde dyrker dansk sprog, for at styrke også de gode sprogbrugeres anvendelse af det, så det kan smitte af, for det er vigtigt, at sproget ikke forfalder.

Hr. Søren Krarup.

Det er klart, at sproget er et meget, meget konservativt element, fordi det er det, der sikrer forbindelsen imellem generationerne, og derfor er tradition noget helt afgørende. Jeg vil sige, at jeg meget vil advare ministeren imod at tage det der sprogbrugsprincip alvorligt, for det er jo ensbetydende med, at man netop for at være med på moden svigter det, som er sagen, nemlig at fastholde, at dansk siger noget ganske bestemt, og at ikke alting er rigtigt. Jeg kommer til at tænke på, da fru Pia Kjærsgaard anlagde injuriesag, fordi hun blev kaldt racist. Racist er jo, hvis man taler dansk, noget, der har et forhold til begrebet race. Næh, sagde Dansk Sprognævn, det kan bruges overalt, hvor der er tale om at være i modsætning til andre. På den måde ophæver man sprogets betydning, og det kan et folk ikke leve med. Derfor vil jeg foreslå ministeren, at han for det første tager Dansk Sprognævn kraftigt i nakken og for det andet måske laver en konkurrent til dem, som kunne hedde noget i retning af et dansk sprogakademi, som kan gøre det, som Dansk Sprognævn åbenbart ikke tør, nemlig fastholde, at det danske sprog har et ganske bestemt indhold, som skal respekteres.

Kulturministeren.

Jamen jeg har også set det forslag om at lave et sprogakademi fremsat i Berlingske Tidende i dag i en kronik. Altså, jeg synes faktisk, at vi med den kombination, der nu er lavet med Sprognævnet og Det Danske Akademi, for så vidt har lavet noget, der kunne ligne det sprogakademi, for Det Danske Akademi har en speciel opgave inden for sproget, og de skal altså nu holde møder med Sprognævnet i forbindelse med udvikling af sproget eller om accepten af udvikling af sproget.

Så skal jeg minde om, at Sprognævnet fremlægger sine resultater for et bredt sammensat repræsentantskab, og derefter skal deres resultater godkendes af kulturministeren, der så indhenter en udtalelse fra undervisningsministeren. Så vi godkender altså ikke hvad som helst, men til gengæld kan vi jo ikke bare afgøre, at ting ikke må skrives sådan eller sådan; vi kan ikke gribe ind over for forfattere og forlag. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at nogle af vores største forfattere jo også har stavet anderledes, end retskrivningen var på det tidspunkt. Altså, tag Johannes V. Jensen: Jeg kan huske, når jeg som skoledreng brugte stavemåder fra Johannes V. Jensen, så fik jeg minus, for han stavede ikke efter retskrivningsordbogen. Så sproget udvikler sig altså, og sproget forandrer sig. Men det vigtige er at fastholde sprogets og ordenes betydning og også opbygningen af grammatikken. Og det svigter. Der er mange ting, der svigter. Man kan jo læse stort set hver anden dag eller i hver anden artikel, at forskellen mellem ligger og lægger er forsvundet, på trods af at den er væsentlig. Ligger man i ovnen, eller lægger man ovnen? som jeg plejer at spørge, når folk ikke kan stave.

Det er meget klogt og interessant, men der er kun 1 minut til korte bemærkninger. Men interessant er det.

Hr. Søren Krarup

Johannes V. Jensen var jo en udvikler af det danske sprog, og det betød ikke, at han svigtede det. Det betød, at han gav det den særlige duft, som himmerlandsk indeholdt. Og der kommer jeg jo så også til at tænke på ordet dufte. Det er jo også et af de ord, der er blevet misbrugt. Man tror, at man »dufter til« – nej, det er planten, der giver en duft; det er ikke personen, der dufter til noget.

Jeg synes, der finder et sådant forfald sted af det danske sprog, at der faktisk er brug for et par ministre, både kultur- og undervisningsministeren, som tør tage dem i nakken, der løber fra at hævde, at sproget betyder noget bestemt. Jeg får lyst til lige at nævne et eksempel, i øvrigt fra den samme artikel fra Berlingske Tidende i dag, som ministeren nævnte, hvor en sød, gammel bedstemor har bagt nogle boller. Og bedstemors boller er i ét ord og hedder bedstemorboller. Men i dag kan man ikke stave, så der står »bedstemor«, nyt ord, »boller«.

Jeg synes, der er brug for et virkelig fyndigt og myndigt ord fra ministeren til Dansk Sprognævn: I skal sørge for, at der tales dansk, og at vi respekterer det sprog, vi er fælles om.

Kulturministeren.

Nu forstod jeg ikke rigtig det der sprogbillede, som hr. Søren Krarup kom med. ( Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Det gjorde vi andre heller ikke, men der skal svares alligevel.) Men så kan jeg sige om »dufter«: Der kommer jeg jo til at tænke på »Rosen dufter alt i Danas have«. ( Søren Krarup (DF): »Rosen blusser alt i Danas have«.) Ja, undskyld. Tak, det var 1-0 til hr. Søren Krarup. Kulturministeren tabte 1-0. Jeg vil sige tak til hr. Søren Krarup. Men vi er stadig væk enige om, at rosen kan dufte.

Jeg er enig i betydningen af det danske sprog. Det er jo sådan, at i sproget ligger bevidstheden; bevidstheden kan ikke tænkes uden sprog. Vi kan ikke tænke, vi kan ikke tale, vi kan ikke forestille os noget uden sprog. Og derfor er sprogets rigdom helt afgørende for vores evne som tænkende mennesker. Så derfor skal jeg gerne lægge mig mere i selen, hvis det er nødvendigt. Men jeg har haft nogle gode møder med Sprognævnet, Sprognævnet kender sine opgaver, og jeg har nu koblet Det Danske Akademi på. Lad os nu se.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til kulturministeren af hr. Mogens Jensen.