Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. februar 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Alarm- eller pejlesystemer over for
børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i
døgninstitution eller på opholdssted)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, som
ændret senest ved § 1, nr. 1, 3, 6 og 10-13, i lov nr.
629 af 11. juni 2010, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 123 c indsættes før overskriften
»Voksne«:
Ȥ 123
d. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra
døgninstitution eller opholdssted i særlige
tilfælde træffe afgørelse om for en
afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller
pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i
døgninstitution eller på opholdssted, og som har
betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når
1) der er risiko
for, at barnet eller den unge ved at forlade
døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig
selv eller andre for at lide personskade,
2) det personlige
alarm- eller pejlesystemet kan bidrage til at afværge denne
risiko og
3)
forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2. Socialministeren
fastsætter nærmere regler om afgrænsning af den
periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller
pejlesystemer, om behandling af ansøgninger om
iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om,
hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes
m.v.«
2. § 167,
stk. 1, affattes således:
»Følgende afgørelser kan af
barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for det
sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område:
1) Forebyggende
foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52,
stk. 3.
2)
Ungepålæg efter § 57 b.
3) Hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.
4) Valg af
anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.
5) Ændret
anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer
fra netværket m.v. efter § 69, stk. 1.
6) Samvær og
kontakt efter § 71, stk. 2. I det omfang afgørelsen
angår den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på
samme måde indbringes for det sociale nævn.
7) Anvendelse af
alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2011.
§ 3
Forslag til revision af lovens § 123 d
fremsættes senest i folketingsåret 2013-14.